fbpx
Connect with us

Basketligaen

Rabbits forlænger med Åris

Sebastian Åris bliver i Svendborg Rabbits minimum en sæson mere, kunne klubben udmelde fredag formiddag.

Foto: Vildmedfoto.dk

Svendborg Rabbits meddelte fredag formiddag i et opslag på Facebook, at de har indgået en ny aftale med Sebastian Åris. Den lyder på en såkaldt 1+1 aftale med udenlandsoption mellem de to sæsoner. Om den aftale udtaler Åris til Fullcourt: “Jeg er glad for Svendborg, har det godt her og er glad for holdet.”

I forhold til aftalen Åris har indgået med Rabbits, ligger der en åben mulighed for ham at tage til udlandet og spille, hvis chancen byder sig. Det er noget Sebastian tilstræber efter på et tidspunkt: “Jeg har en ambition om at komme til udlandet, den mulighed holder jeg åben ved denne kontrakt.”

Åris spiller pointguard med høj energi på banen og er en stabil skytte fra distancen, og skal til at opstarte sin fjerde sæson for Kaninerne. I klubbens pressemeddelse siger de selv om guarden: “Han er en vigtig spiller både på og udenfor banen for Rabbits. En Figther af guds nåde og altid klar på at gå forrest og kæmpe for klubben og vores fans.”

Åris ser frem til arbejdet med den nye træner Jimmy Moore, som er blevet hentet ind over sommeren til Kaninhulen på sydfyn. Han var sidste år træner for Randers Cimbria, hvor han havde en bragende sæson. Cimbria sluttede på en andenplads i 2019/2020-sæsonen, som blev afsluttet før tid af coronapandemien. “Jeg glæder mig til at lære ham at kende. Han gjorde det godt i Randers”, udtaler Åris om hans kommende træner Moore.

I sidste sæson der blev afblæst af coronapandemien snittede Sebastian 9.7 point, 3.8 rebounds og 4.2 assist. Hans rolle på holdet som humørspreder uden for banen og på banen som ledende pointguard regner han med at bibeholde den kommende sæson for Rabbits: “Jeg regner med at have den samme rolle som jeg har haft. Leder, point guard og social minister”, udtaler han til Fullcourt.dk.

Det har været en lang tvungen pause for den danske basketballliga, hvor klubberne, spillerene og andre omkring ikke har kunne spille eller træne. Det har dog ikke været et problem for Åris, som har fået tiden til at gå med bekendskaber og ser frem til den kommende sæson i Basketligaen:

“Nu er der gået lang tid siden, jeg har hængt en masse ud med Aladdin og hygget”, fortæller han, hvor den omtalte er Aladdin Barakeh som senest har været tilknyttet Horsens IC, men efter skader måtte indstille karrieren.

Åris fortæller videre om pausen med basketball: “Men jeg har selvfølgelig holdt formen ved lige med privat træning. Og hvorfor gider man det? Så man er klar til ligaen starter op. Så ja jeg glæder mig!”

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

More in Basketligaen