fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Houston Rockets

Boykot af NBA-kampe kan føre til aflysning af playoff

I går og natten til i dag var alle tre playoff-kampe aflyst, hvilket Milwaukee Bucks-mandskabet søsatte ved ikke at dukke op til deres kamp som en protest mod politidrabet på Jacob Blake. Flere hold er klar til at aflyse det resterende af NBA-sæsonen. Der afholdes i dag møder med ejere og spillere om genoptagelsen af playoff.

Jacob Blake, en sort mand, blev skudt i ryggen syv gange af politiet, da han i søndags var på vej ind i sin bil i Wisconsin, USA. Det har udløst en ny bølge af protester og demonstrationer med fokusset på racediskrimination og ulighed i USA. Det førte i NBA i nat til et boykot af alle tre playoff-kampe.

Det startede med at Orlando Magic varmede op til kamp 5 mod Bucks, der skulles spilles i går aftes, men Bucks kom aldrig ud fra omklædningen. Før kampstart forlod Magic-spillerne også banen og blev væk.

Efterfølgende kunne flere kilder berette om, at Bucks havde valgt at boykotte kampen på grund af politidrabet. “Vi er trætte af drab og uretfærdighed,” udtalte Bucks-guarden George Hill til netmediet The Undefeated kort efter aflysningen.

Kort tid senere spredte solidariteten med Bucks sig, og de resterende to kampe blev også aflyst. Det var kampen mellem Houston Rockets – Oklahoma City Thunder og Los Angeles Lakers – Portland Trail Blazers. De fire mandskaber valgte hurtigt at stå sammen og støtte budskabet og ikke mindst fokusset på Black Lives Matter i kølvandet på det nylige politidrab.

Den officielle udmelding lyder på, at kampene får en ny dato, hvor de skal afvikles. Datoerne er dog ikke sat i skrivende stund og andre meldinger peger i en anden retning.

Flere hold har stemt for aflysning af sæsonen

Der blev i Orlando-boblen afholdt et møde hvor spillere, trænere og dommere deltog og diskuterende de næste træk, som skal foretages i denne sag. NBA-eksperten Shams Charania kunne fortælle på Twitter, at Los Angles Lakers og Clippers havde valgt at stemme for at boykotte resten af sæsonen.

Efter voteringen forlod LeBron James, som har en stor stemme i dette forum, lokalet og resten af Lakers og Clippers-spillerne fulgte trop efter ham. I følge Charania opfordrede James ejerne af klubberne til at tage mere ansvar, være mere involveret og være handlekraftige i kampen for social refærdighed og racemæssige problemer.

Angiveligt skulle flere spillere og andre repræsentanter fra de forskellige hold havde stemt for at fortsætte playoff og dermed et flertal for at spille sæsonen færdig. Dog har meldinger om at Toronto Raptors ville forlade boblen også kommet frem, og uden Lakers og Clippers bliver det en udfordring at færdiggøre sæsonen.

Der bliver afholdt et ekstraordinært møde torsdag mellem NBA-guvernører, ejere og spillere, hvor hele situationen skal vendes og drejes.

Boykotningen er givetvis for at fjerne fokusset fra NBA i Orlando-boblen og sætte det på de store raceproblemer og politidrab, som finder sted i USA, hvor atleterne har en vigtig stemme her. Og det er atleterne i sidste ende, som afgør, om sæsonen skal spilles videre.

Der er mange uvisheder på nuværende tidspunkt, men en ting er sikker: NBA-playoff hænger i en tynd tråd.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Det 21-årige danske Bakken Bears-talent Gustav Knudsen har officielt tilmeldt sig NBA-draften 2024.

NBA

Los Angeles Lakers var foran med op til 20 point i tredje periode af kamp 2 mod Denver Nuggets. Alligevel formåede de forsvarende mestre...

NBA

Mandag aften amerikansk tid udløber NBAs eksklusivitetsforhandlinger med de nuværende rettighedshavere, og dermed åbnes der op for forhandlinger med øvrige bejlere til NBA-rettighederne.

Internationalt

Morten Stig Jensen er klar med sin anden klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert stiller skarpt på det franske basketfænomen Victor Wembanyama, der...

Internationalt

Team USA nærmer sig et drabeligt mandskab til OL 2024, hvor blandt andet Lebron James, Stephen Curry, Kevin Durant og Joel Embiid vil være...

NBA

Grundspillet er ovre, og vi indleder derfor nu den bedste del af NBA-sæsonen. Før slutspillet går i gang, skal otte hold blive til fire...

Boston Celtics

NBA sæsonen er snart ved at være ovre for i år. Dermed er det blevet tid til sæsonens sidste power ranking. Der bliver fokuseret...

NBA

Klumme: Bronny James, der er søn af Lebron James, har meldt sig til NBA-draften 2024, efter han er kommet sig fra et hjertestop. Men...