evn-dk
Fullcourt
2. dec 2017 - 13:11

Peter Møller: Jeg er blevet mere komplet

Peter Møller har netop afsluttet det, der må opleves som den mest ambivalente sæson, man som spiller kan opleve. Vi er tilbage i april 2014, og Peter Møller er sammen med Værløse netop rykket ned efter en isoleret sidsteplads i grundspillet og efterfølgende en 3-0 lussing i nedrykningsspillet mod Falcon. Samtidig har Peter Møller opnået den hæder at blive udnævnt til årets unge spiller valgt af spillerne fra alle ligaklubberne. Henover sommeren rykker han til USA for at gå på Metro State University, og sikke en rygklap at tage på college med!

Nu er der gået 3 sæsoner, og Peter Møller skal i gang med sin sidste sæson på college. Det har været 3 oplevelsesrige, men også hårde sæsoner. På banen er Peter Møller blevet en af de ledende spillere, men uden for banen oplevede han sidste år noget af det værste, man kan opleve. Peter Møller mistede sin mor, hvilket var et stort tab for den unge guard. Mange ville gå ned på denne personlige tragedie, men det lægger Peter Møller fjernt at give op. Han vil kæmpe for den drøm, han har brugt så mange timer på at opnå. Men man må ikke misforstå situationen. Han føler sig heldig med de ting, hans passion har givet ham.

Peter Møller til klubbens photoshoot

“Min collegekarriere har været meget turbulent, men på den gode måde. Det har ikke altid været nemt, og når jeg tænker tilbage på de 4 år, jeg har været her, er det helt vanvittigt, hvad der er sket på den tid. Da jeg først tog afsted tilbage i 2014, vidste jeg ikke helt hvad, jeg skulle forvente. Alt, man hører og tænker om USA, er jo, at alt er så glamourøst, og man skal over og leve det rene luksusliv, men man tænker ikke over, at man rent faktisk også skal over og få skabt sig et liv på egne ben.”

“Jeg er nu i mit senior år på college og har efterhånden skabt mig en god status på holdet. Jeg er lederen på holdet nu, ham der går forrest, og den de andre følger og lytter til. På trods af jeg mine to første år på Metro State var en af de bærende og mest scorende spillere, følte jeg aldrig rigtigt, jeg opnåede en ordentlig respekt på holdet. Det skyldtes nok, at jeg havde vigtigere ting i mit liv på daværende tidspunkt og derfor var meget indelukket. Men det er andre tider nu. Mine holdkammerater har stor respekt for mig, og det er fedt endelig at kunne mærke, man kan gå forrest. Det er noget, jeg gerne vil, og det hjælper mig også i mit spil på banen.”

Forventningens pres
Oftest er det spilleren selv, der lægger det største pres på sig. Dog hører man også om spillere, der ikke kan klare presset fra forventninger uden for banen. Hvis spilleren enten er dyrt købt eller udråbt som holdets nye stjerne, så risikerer man, at spilleren kun kan skuffe, med mindre vedkommende er gjort af det rigtige stof. For Peter Møllers vedkommende var grunden til at vælge college helt klar, hvilket kan have været med til at gøre processen væsentlig mere positiv for den tidligere Værløse-spiller.

“Når jeg tænker over, hvad jeg egentlig gerne ville opnå ved mit collegeforløb, så har det uden tvivl levet op til alle mine forventninger. Jeg har fået præcis dét ud af min collegekarriere, som jeg gerne ville og endda mere til. Jeg var meget ung, da jeg tog herover, og mit grundlag for at tage af sted var at blive en bedre basketballspiller. Det er der ingen tvivl om, jeg er blevet. Jeg er blevet en meget mere komplet basketballspiller med en helt anden forståelse for hvad, det kræver at nå næste niveau. Men hvad endnu vigtigere end at have udviklet mig som basketballspiller er, at jeg har udviklet mig langt mere som menneske. Dengang jeg tog afsted, havde jeg ingen ide om, at jeg ville rykke mig så meget bare ved at komme væk fra min ”comfort zone”. Det er nok det vigtigste, der er sket for min udvikling herovre, for den udvikling har også gjort mig meget bedre på banen.”

Peter Møller følger med fra bænken

“Jeg fortryder absolut ingenting ved, at jeg tog herover. Alle de hårde tider, ar på sjælen, tidlige morgener, afstand fra familie, sindssyge trænere og det mentale pres, der til tider har gjort, man var parat til at opgive alt, har været det hele værd. Det har styrket mig så meget, at jeg ikke ved, hvad der skulle kunne nedbryde mig mere.”

Peter Møller nåede at spille 3 sæsoner for Værløse i Basketligaen, inden han drog mod staterne, så han er meget præcis i, hvad der rent spilmæssigt har ændret sig hos ham, og bortset fra en god træningsmoral, så ved han godt, hvor han skal sende rosen hen.

“Jeg tror, at den største forskel fra, da jeg spillede i basketligaen i Danmark, er min hårdhed i spillet nu. Det fysiske spil her i USA kan slet ikke sammenlignes med det derhjemme i min optik – i hvert fald ikke i forhold til da jeg spillede derhjemme – og det har jeg justeret til. Mit forsvarsspil har været testet og mere i fokus end derhjemme. Hver dag har jeg stået overfor små, hurtige og atletiske guards, hvor jeg virkelig har skulle testes i at holde min mand foran mig. Der er ingen tvivl om, jeg har rykket mig gevaldigt på det område, og jeg bliver oftest altid sat på modstanderholdets bedste guard nu.”

“De faciliteter, og den professionalisme der er omkring sporten herovre, finder du bare ikke andre steder. Det har været en fuldstændig unik oplevelse, og jeg kan ligeså godt sige, at det er det tætteste man kommer på, at føle sig som en NBA-spiller.  Selv hvis jeg skulle skrive under med FC Barcelona efter college, så ville det ikke komme i nærheden af, hvad de kan tilbyde herovre.”

Det store spørgsmål
Sæsonen er Peter Møllers sidste på college, og derefter skal han så finde ud af, hvad karrieren så skal byde på. Det er set flere gange, at danske spillere runder udlandet, inden de vender hjem til Danmark. Enten på grund af afsavn eller et mislykket ophold uden for de danske grænser. Selvom han selvfølgelig har haft det oppe og vende, så har Peter Møller ingen anelse om, hvad fremtiden bringer.

“Til sommer skal jeg jo starte et nyt kapitel i mit liv. Det er bestemt noget, jeg har fokuseret og tænkt over. Lige nu fokuserer jeg selvfølgelig mest på at spille en så god sæson som muligt, og så er jeg sikker på, at det, fremtiden vil byde på, kommer af sig selv. Jeg har nogle forskellige idéer i hovedet, men ikke noget der er fastlagt endnu. Om det bliver i Danmark eller i udlandet, må tiden vise. Jeg har selvfølgelig tænkt over at komme hjem og spille i Danmark, det skal jeg da ikke ligge skjul på. Fire år er lang tid at være væk hjemmefra, så selvfølgelig vil det være rart at komme hjem og kunne spille foran familie og venner. Men jeg er stadigvæk ung og har mulighederne foran mig. Derfor skal jeg efter sæsonen finde ud af med mig selv, hvad jeg vil.”

I omklædningsrummet med Peter Møller

“Jeg ved, der er nogle udlandsmuligheder allerede, som en god collegekarriere har banet vejen for, så jeg skal gøre op med mig selv, hvad jeg vil, når sæsonen slutter til marts her i USA. Jeg ser faktisk meget frem til en ny hverdag. Jeg har fået alt det ud af det, jeg ville, her i USA, men nu er jeg også klar til at komme videre på et nyt eventyr. Jeg kommer til at savne alle mine venner, byen Denver, som er helt unik, amerikansk morgenmad og ikke mindst den åbenhed og imødekommenhed, som amerikanerne besidder.”

“Min omverdens reaktioner har været rigtigt positive. Jeg har fået skabt nogle unikke venskaber og bånd til mennesker herovre, som jeg kommer til at savne meget. Mine trænere er virkelig glade for mig, jeg tror jeg har efterladt og repræsenteret Danmark på den helt rigtige måde. De spørger i hvert fald tit ind til ”The Great Danes”, og siger jeg bliver nødt til at finde den næste dansker til dem, haha”.

Netop den danske liga lægger Peter Møller tæt efter et par sæsoner i Basketligaen for Værløse, og det har ikke gjort det mindre interessant at følge, efter nogle af vennerne er vendt hjem.

“Jeg har selvfølgelig fulgt den danske liga, det kan jeg slet ikke lade være med. I år spiller min gode ven Jacob Enevold jo for Svendborg, så ham følger jeg selvfølgelig hver kamp! Derudover er det mig stadigvæk en kæmpe gåde, at der ikke er en ligaklub, der har tilbudt Victor Hjorth fra mit gamle Værløse 94-hold en kontrakt endnu. Der findes ikke en spiller som ham i den danske liga, så jeg forstår ikke, hvorfor han ikke er blevet samlet op endnu!! Han ville være sjov at følge i ligaen.”

En hård tid kan gøre én stærkere
Nogen har det i sig, andre bukker under. At miste nære familiemedlemmer eller venner kan tage pusten fra enhver, og at kæmpe sig op fra et sort hul kræver en rigtig mandfolkepræstation. Ikke desto mindre har Peter Møller været udsat for begge dele, men som et udtryk fra en sang beskriver “Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere”, så har Peter Møller formået at vende den negative energi til en drivkraft for sin karriere.

“Som du nævner, mistede jeg jo min mor sidste år. Der er ingen tvivl om, det har fyldt utroligt meget i hele min collegekarriere. De første 2.5 år var min mor meget syg, og det var derfor meget svært at være på den anden side af Atlanten, når jeg vidste, hvordan hendes tilstand var. Hvordan man kommer videre er meget forskelligt fra person til person. Nogle mennesker har brug for at lukke sig inde i flere måneder uden at se andre mennesker, andre har brug for at græde og tale om den afdøde person – min reaktion har været en del anderledes. Jeg følte, og føler konstant, et behov og for at gøre hende stolt. Da jeg mistede min mor, skete der noget inde i mig. Der kom en vrede af, at et så fantastisk menneske kunne få revet livet væk fra sig på den måde. Det gik op for mig, hvor sårbart livet er, og at det eneste du kan gøre er selv at få det meste ud af det.”

“Lige siden har hver eneste dag for mig handlet om at blive den bedste udgave af mig selv. Vi har alle 24 timer i døgnet, men det er hvordan, man bruger de 24 timer, der gør forskellen for os alle. For mig ringer vækkeuret kl. 4.30 hver morgen for at jeg kan være til træning kl. 6. Derefter kører min hjerne konstant: ”Hvordan kan jeg forbedre mig?”, ”Hvordan kan jeg få topkarakter i det her fag?”, ”Hvordan kan jeg gøre en forskel?”. Jeg er blevet så besat af livet og alt den glæde, der er i det. Jeg har et overskud og en energi som aldrig før. Det handler om at finde den glæde i sig selv. Det er et bevidst valg, som kan være svært at træffe. Vi kommer alle til at miste og gå igennem hårde tider, men hvis vi igennem de hårde tider kan finde os selv, så skal alt nok gå. Det gjorde jeg. I dag bærer jeg to tatoveringer på min højre arm. Den ene er for min mor, den anden er for min gode ven Rasmus Glarbjerg, der også tog en pludselig afsked. Det minder mig hverdag om, at de begge to holder øje med mig, og at jeg hverdag skal gøre alt for at gøre dem stolte”.

Billederne i artiklen er venligt udlånt til os af Peter Møller.

Kommenter på artiklen:

Seneste nyheder