Find os her

Efter en mindre succesfuld første sæson på college, for Wright State University i NCAA1, ser det nu helt anderledes ud for den 22 årige dansker. Barry Universiy hedder holdet nu, og efter holdets første 5 kampe er de fortsat ubesejrede. Onsdag aften var holdet oppe i mod en af rivalerne i toppen af conferencen, NSU.

Det blev en meget nervøs start fra begge hold, som helt tydeligt havde en stor ære på spil. Bedst kom NSU dog fra start. Midtvejs i første halvleg (der spilles 2x 20 min red.) havde værter fra Barry blot sat 8 point i kurven, og ledte med lys og lygte efter løsninger. Daniel Mortensen fik lov at starte kampen, men også han led af sit holds manglende energi.

For NSU var det især Goodrick Harrison der gjorde det godt, med et par gode aktioner offensivt. Han endte på 28 point i kampen, og man var ikke i tvivl om at han var holdets anfører. Han gik forrest både spilmæssigt og kommunikerede godt med sine holdkammerater. Det hjalp i den grad til, at Barry ikke fik held med det de har haft held med i de første fem kampe.

Hallen på Barry Universiy er ikke den største, men alligevel er der en god atmosfære. Foto: Casper Pedersen

Hallen på Barry Universiy er ikke den største, men alligevel er der en god atmosfære. Foto: Casper Pedersen

En spiller jeg skulle holde øje med i følge Daniel Mortensen var islændingen Elvar Fridrikson, som i sidste kamp havde hele 15 assist. Han blev i den grad også en oplevelse at overvære, selvom den lidt spinkle pointguard ikke fyldte meget i landskabet. Efter pausen, var det i sær ham der gik forrest med en fantastisk energifyldt præstation. Han lagde den ene lækre aflevering efter den anden, var konstant en trussel mod kurven og fra distancen, og ja, så lagde han et højt pres i forsvaret. Fridrikson sluttede på 23 point og 4 assist, og var klart kampens bedste spiller.

Hans energi smittede tilsyneladende af på hans holdkammerater, og også Daniel Mortensen kom skarpt ud til anden halvleg. Her lagde han lige ud med tre hurtige treere, og så var Barry i den førende rolle. Foruden de tre treere, så ramte han også to straffe i første halvleg, og sluttede derfor med 11 point.

En anden der steppede op i anden halvleg, var Adrian Gonzalez, som spiller sit sidste år på college. I sidste kamp scorede han 35 point, så der blev naturligvis også holdt vågent øje på ham, fra NSU. Han fik dog ikke hul igennem på samme måde, og endte på 13 point.

Trætheden kostede formentlig til slut for NSU, som i sidste ende ikke ikke havde meget at byde på. I samme ombæring skal der dog også lyde en stor cadau til Barry, som havde troen på tingene i kampens slutfase. Daniel Mortensen og Barry fik dermed deres sjette sejr på stribe, til at åbne sæsonen med, efter en flot sejr på 79-73 over NSU.

Husk at du kan se vores video-interview med Daniel Mortensen en af de kommende dage, her på Fullcourt.dk.

Casper er 31 år og er ejer af Fullcourt Media, som også står bag Fullcourt.dk. Casper bidrager til sidens funktionalitet, og arbejder mest bag kulissen for, at skabe et godt fundament for sidens medarbejdere og naturligvis brugerne. Casper overtog Fullcourt.dk tilbage i 2014, hvor siden efterfølgende er vokset kraftigt, og er nu et veletableret og respekteret medie i den danske basketballverden. Han bidrager naturligvis også selv med artikler når tiden er der til det, hvor han primært dækker Team FOG Næstved i Basketligaen.

Mere fra Internationalt