Trods at det var den første kamp i denne sæson, så virkede det ikke til, at Anthony Davis havde nogen som helst debut nerver, i nattens kamp mellem New Orleans Pelicans og Denver Nuggets.
Den 23-årige power forward leverede en individuel præstation, der i mange kampe ville være nok til en sejr, men i nattens kamp mod Denver Nuggets, var det måske Davis der scorede 5 point for lidt. Kampen endte 107-102 i Denver favør.
Læs også: Spurs ydmyger Warriors i sæsonåbner
Men trods de måske manglende 5 point, så var der ikke meget andet at sætte en finger på Davis’ præstation. 50 point, 16 rebounds, 7 steals, 5 assist og 4 blocks. En præstation der bestemt ikke er et hverdagssyn.
Anthony Davis’ mandskab, New Orleans Pelicans, har lidt denne sommer, både Ryan Anderson og Eric Gordon har forladt dem. Eric Gordon havde haft en del skader i sin tid i Pelicans, og Ryan Anderson var holdets sjette mand. Ryan Anderson påvirkede holdet meget godt, og at miste ham kommer til at såre holdet i denne sæson, hvilket denne kamp også afspejlede.
Læs også: Fokus på New Orleans Pelicans: Holdet der kæmper for fremgang
Pelicans’ nye skud på stammen, Buddy Hield, kom i modsætning til Anthony Davis ikke specielt positivt fra start i denne sæson. Sølle 4 point og 3 assist på 17 minutter. Pelicans var -12 når Hield var på banen.
Natten mellem Fredag og Lørdag, skal New Orleans Pelicans prøve at rette på denne lidt negative start, mod sidste års finalister fra Golden State Warriors.
Foto: Fiba.com
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































