fbpx
Connect with us

LA Clippers

Tre grunde til Clippers’ succes denne sæson

Trods en svær december måned, har Los Angeles Clippers nok overrasket de fleste med deres flotte sæsonstart. Clippers ligger i øjeblikket nummer fem i den uhyre tætte Western Conference og har spillet fremragende basketball. Her kommer tre grunde til, at de har overrasket i år.

Foto: Keith Allison - Flickr.com

3. Doc Rivers

Uden en superstjerne, havde de fleste ikke regnet med meget fra Clippers i år. Men bredden i truppen har båret Clippers til en fremragende start, hvor de har toppet stillingen i Western Conference et par gange. Mange havde spået dem til, at være et lotteri-hold i år. Altså et af de dårligste 14 hold i ligaen. Det viser noget om, hvor meget cheftræner Doc Rivers har fået ud af de midler, der er til rådighed.
Rivers har implementeret en simpel, men effektiv form for basketball, som har været afgørende i år. Mange pick’n’rolls og energisk spil, har gjort Clippers til et af sæsonens bedste angreb. Trods en dårlig december, ligger de nummer ti i offensive rating i ligaen. 

Også i omklædningsrummet har Clippers haft en fantastisk sæson. Flere journalister og mediefolk har udtalt, at de aldrig har set så god stemning omkring et hold før.

2. Bænken

Clippers’ succes i år kan i høj grad tilskrives deres bænk.

Deres bænk har scoret enormt mange point og har ikke kun opretholdt føringer, men tilføjet gevaldigt til dem. Clippers’ bænk er den klart mest scorende i ligaen. Med 50 point fra bænken per kamp, fører de ligaen med hele fem point ned til  New York Knicks på andenpladsen. Clippers har nogle fænomenale spillere fra bænken, og deres dybde på bænken har virkeligt båret dem langt indtil videre.

Især Montrezl Harrell har været fremragende fra bænken i år. Hvis man ikke har set Harrell spille i år, burde man virkelig se Clippers’ næste kamp. Den mængde energi Harrell bringer fra bænken, kan ikke sammenlignes med nogen andre i ligaen. Harrells energiske spil gennemsyrer hele holdet og tænder arenaen.
Han spiller 25 minutter per kamp fra bænken og er enormt effektiv i hans spil. Han snitter 15 point, 6,6 rebounds, 1,5 blocks på 64 procent i true shooting. True shooting regner alle skud sammen, og opvejer for, at en trepointsscoring eksempelvis giver flere point end en normal scoring.

Hvis man derimod regner hans produktion ud, hvis han spillede 36 minutter per kamp ligner det en superstjernes tal: 21,5 point, 9,4 rebounds, 2,3 assist, 1,2 steals og 2,1 block per kamp.

Helt vilde tal for en af ligaens mest undervurderede spillere denne sæson. Han har i øvrigt en PER på 24,5 hvilket giver ham en 14. plads i hele ligaen.

1. Tobias Harris

Der står godt nok, at Clippers ikke har nogen superstjerne. Men Tobias Harris har nærmest spillet som en alligevel.

Indtil videre har Harris spillet sin klart bedste sæson i sin karriere. Han snitter 21,5 point, 8,2 rebounds, 2,1 assist, 51 procent fra gulvet, 40 procent fra trepointslinjen og 86 procent fra straffekastlinjen. Imponerende tal, der i øvrigt alle, er hans bedste i karrieren.

Harris har været ekstremt vigtig for Clippers og har i år været den bærende kraft i deres angreb.
Harris passer perfekt ind i Rivers’ system og udnytter det simple basketball til fulde. Harris har været ustoppelig i pick’n’rolls, hvilket har spillet en stor rolle i hans flotte sæson. I gennemsnit har han lavet 16 pick’n’rolls per kamp i år, hvilket er dobbelt så mange som sidste år. Han har i gennemsnit scoret over 1,15 point per afslutning efter en pick’n’roll, hvilket er klart højest på holdet. Med Harris’ evner til både at skyde og gå til kurven, straffer Harris hele ligaen, med sportens mest simple og mest effektive spil.

Bonus

På Clippers bænk sidder en mand ved navn Boban Marjarnović. Boban måler hele 221 centimeter, hvilket gør ham til ligaens højeste spiller. Hvis man ikke har set den serbiske gigant spille, burde man virkelig gøre det hurtigst muligt. Det er ikke kedeligt, og det er uhyggeligt at se en mand dunke bolden, mens hans fødder er plantet på jorden.

I øvrigt har Marjarnović historiens højeste PER, af spillere med mindst 1000 minutter spillet. Ja, historiens højeste. Højere end Michael Jordan, LeBron James og Kareem Abdul-Jabbar. Tænk lige over det.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Bosat i Århus og redaktør på NBA. Har en stor kærlighed til Los Angeles Lakers.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in LA Clippers