fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Russell Westbrook – Til mere skade end gavn?

Den tidligere MVP Russell Westbrook er for alvor en spiller, der har delt vandene gennem de seneste sæsoner. Og denne sæson er bestemt ikke nogen undtagelse. Han er på vej til at snitte en triple-double for tredje sæson i træk, men skyder kun 24,7% fra trepointslinjen. Westbrook har en kæmpe indflydelse på holdet, men skader han mere end han gavner?

Hele OKC’s identitet og offensive system har siden Kevin Durants exit, være bygget op om en mand: Russell Westbrook.

Med en usage rate på hele 41,65 procent i 2016-17 sæsonen var Westbrook fem procent foran DeMarcus Cousins på andenpladsen, og ligaens klart mest indflydelsesrige på sit hold. Usage rate er et estimat på, hvor mange procent af holdets boldbesiddelser, der går igennem en spiller.

Westbrook kræver generelt rigtig meget tid på bolden, men måtte i 2017-18 sæsonen give noget af denne tid op, da Paul George og Carmelo Anthony kom til. Han gik fra 24 til 21 skud per kamp, og yderligere til 20 i år.

Men Westbrook er en af de spillere i ligaen, der kan påvirke spillet mest, uden at score. Han er en triple-double-maskine, der er på vej til at snitte en triple-double for tredje sæson i træk. Noget ingen andre i historien har gjort. Faktisk er han den eneste spiller i historien, der har snittet en triple-double to år i træk.

Westbrook snitter lige nu: 21,7 point, 10,9 rebounds, 10,8 assists og 2,3 steals per kamp.

Selvom hans scoring er gået ned, bidrager han stadigvæk til spillet enormt positivt. Ingen andre spillere i ligaen snitter over 20 point og ti assists i øjeblikket. Faktisk er han den spiller i ligaen, der bidrager med flest point per kamp, lige på nær James Harden.

Hvis man kigger på, hvor mange point, der kommer fra hans ti assists per kamp, ender man på 25,6 point. Ligaens klart højeste. Hvis man hertil lægger hans point til, får man 47,4 point ‘bidraget per kamp’. Det placerer ham kun under James Harden og foran spillere som LeBron James, Stephen Curry og Kevin Durant.

Derudover har Westbrook 2,3 steals per kamp og bidrager med lederskab, rebounds og enorme mængder energi.

Westbrook vil være The Man

Westbrooks skudprocenter samt skudtendenser har i år været grænsende til pinlige. Han skyder 41 procent fra gulvet og 25 procent fra trepointslinjen. Ikke ligefrem imponerende fra en tidligere MVP.

Værre er hans valg af skud.

Mange der har set en kamp med Thunder i år, har nok undret sig over, hvorfor Westbrook gang på gang sender pull up-hopskud afsted tidligt i angrebet. Westbrook har en høj tendens til at tage pull up-skud både fra bag trepointslinjen og lige inden for den. Westbrook skyder 8,6 pull up-skud per kamp og skyder blot på 31,7 procent på dem. Kun otte spillere tager flere og de skyder alle over 38 procent. Af alle spillere der tager mindst fire pull up-skud er Westbrook kun ‘overgået’ af rookie Trae Young med 30,6 procent, hvis man kigger på de laveste skudprocenter.

Til trods for dette insisterer Westbrook på at tage disse skud. Han tager 2,5 pull up-trepointsskud per kamp og rammer kun 23,3 procent af dem. Han tager i øvrigt samlet fem trepointsskud per kamp og rammer kun 24,7 procent af dem.

En ekstrem høj volumen for en spiller, der skyder så dårlige procenter. Især når man har en MVP-kanditat løbende rundt, der skyder 40 procent på sine trepointsskud i form af Paul George.

Det kan nok kun forklares af, at han ikke vil opgive sin status som leder og bedste spiller på holdet. Han vil gerne stadig tage skuddene og være The Man hos Thunder. Men den tid, hvor OKC var Russell Westbrook og et par middelmådige rollespillere er slut.

De har en fantastisk trup og en MVP-kandidat. Derfor skal Westbrook opgive sin insisteren på procentmæssige horrible skud, og bidrage med det han er så dygtig til; Styre angrebet og spille sine medspillere fri.

Der er ingen tvivl om, at Thunder har en chance for et dybt run i slutspillet med deres fremragende forsvar og versatile angreb, ledt an af Westbrook og George.

Men Westbrook skal opgive sin trang til at skyde otte dårlige skud per kamp.

Skrevet af

Bosat i Århus og redaktør på NBA. Har en stor kærlighed til Los Angeles Lakers.

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

NBA

Victor Wembanyama og Chet Holmgren duellerede natten til fredag, i hvad der endte i en nærmest direkte duel om årets Rookie of the year-trofæ.

NBA

Efter at sæsonens favorit blev skadet, er MVP-ræset nu igen åbent. Med en tredjedel af sæsonen tilbage er der også rigeligt tid til at...

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.