fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Memphis Grizzlies

Play-in turnering optakt: Blazers vs Grizzlies

Optakt til weekendens play-in turnering om en plads i slutspillet i Western Conference. Portland Trail Blazers møder Memphis Grizzlies i en mini-serie, der bliver den første af sin slags nogensinde.

Damian Lillard - Portland Trail Blazers - Flickr - Erik Drost
Foto: Flickr - Erik Drost

I nat blev det endeligt afgjort hvilke to hold, vi skal se i den første play-in turnering i NBAs historie, hvor der kæmpes om en plads i slutspillet. Med en sejr over Brooklyn Nets sikrede Portland Trail Blazers sig en plads som nummer otte i Western Conference. Memphis Grizzlies slog samtidig Milwaukee Bucks og formåede dermed at holde både Phoenix Suns og San Antonio Spurs bag sig i kampen om pladsen som nummer ni i Western Conference og dermed adgangsbillet til play-in turneringen.

Kort fortalt, så betyder dette altså at Blazers nu blot skal vinde en enkelt kamp over Grizzlies for at være sikre på en plads i slutspillet. På den anden side skal Grizzlies slå Blazers holdet to gange for at sikre sig adgangsbilletten til slutspillet. Formattet af play-in turneringen kan der læses mere om ved at trykke her.

Kampene bliver spillet i weekenden:

Kamp ét: Lørdag d. 15 august. 20:30 dansk tid.

Kamp to (hvis nødvendigt): Søndag d. 16 august. 22:30 dansk tid.

 

Hvad kan vi forvente af holdene

Portland Trail Blazers kommer ind til kampene flyvende på en bølge af selvtillid ovenpå deres seneste resultater, Damian Lillard har vist et helt outstanding niveau de seneste kampe, hvor han næsten egenhændigt har båret holdet frem.
Memphis Grizzlies kom ind til kampene i NBA-boblen med et solidt forspring i kampen om den sidste slutspilsplads, men de har med svingende resultater stille og roligt mistet grebet og skal altså nu ud i nogle drabelige kampe om at komme i slutspillet.

Portland, der sidste år var i Conference finalen, har været hårdt plaget af skader i denne sæson, dette er dog et overstået kapitel, og spillere som Jusuf Nurkic og Zach Collins er begge klar til at hjælpe holdet. CJ. McCollum meldes tvivlsom med rygproblemer, men det tyder dog på, at det ikke er værre, end at han stadig er i stand til spille. Værre ser det ud for Memphis Grizzlies, der må undvære stortalent Jaren Jackson Jr. i de afgørende kampe. Jackson har haft en vigtig rolle på Grizzlies holdet både offensivt og defensivt. Pick and roll samspillet med Ja Morant har været et giftigt våben offensivt, som holdet altså nu må undvære i de mest afgørende kampe.

Hvad bliver afgørende for resultatet af serien

Kan Damian Lillard fortsætte sit imponerende spil:

Damian Lillard har spillet på et vanvittigt højt niveau i de seneste kampe. Han har snittet 37,6 point, 9,6 assists samt skudt 43,6% fra trepointslinjen siden NBA blev genoptaget. Hvis Lillard kan holde niveauet, og Grizzlies ikke finder en måde at få lukket ned for ham, så ser det umådeligt svært ud Memphis holdet.

Portland Trail Blazers forsvarsspil: 

Blazers har vist fremragende angrebsspil, og de har efter ligaen blev genoptaget den bedste offensive rating i hele ligaen, dog ser det ud til, at de har mistet fokus på det defensive arbejde. De har den tredje dårligste defensiv i hele NBA-boblen, hvor de i gennemsnit tillader modstanderen 120,6 point pr. 100 boldbesiddelser. Dette er bestemt et sted, hvor holdet bliver nødt til at gøre det bedre, hvis de ikke vil se chancen for playoff basketball forsvinde lige for næsen af dem.

Hvordan erstatter Memphis Grizzlies Jaren Jackson Jr. 

Med Jacksons store betydning både offensivt og defensivt bliver det spændende at se, hvordan Memphis kan få det til at fungerer uden deres unge stjerne. Det tyder på, at en kombination af Anthony Tolliver og Gorgui Dieng bliver løsningen, men de seneste kampe har også afsløret, at dette stadig er et punkt, der skal gentænkes af cheftræner Taylor Jenkins.

Fullcourts bud på et resultat

Med et Memphis hold, der har vist svingende form og må undvære Jaren Jackson Jr. samt en Damian Lillard, der ligner en mand på en mission, er det svært at pege på andre end Portland Trail Blazers som vinder af denne mini-serie. Der er udfordringer i forsvaret, hvor Portland holdet ikke har set skarpe ud, hvilket kan give håb for Morant og co.. Grizzlies-holdet er dog også sat tilbage af skader, og derudover skal de sætte deres lid til at stjerne-rookie Ja Morant kan levere, når det virkeligt gælder, hvilket måske er unfair forventninger at have til så ung og uprøvet en spiller.
Det ligner unægteligt en sejr til Portland holdet, hvorvidt det bliver allerede i første kamp, kommer nok an på, om Damian Lillard rammer sine skud ligeså godt, som han har gjort de seneste kampe.

Forudsigelsen herfra er, at Portland Trail Blazers avancerer til slutspillet efter en sejr i første kamp.

Uanset hvem der avancerer til slutspillet, står Los Angeles Lakers klar til at tage imod dem i første runde af playoffs i en serie, der begynder allerede tirsdag. Los Angeles holdet vil uden tvivl følge spændt med, selvom de må påtage sig favoritværdigheden uanset hvem af de to hold, de ender med at skulle møde.

 

Skrevet af

22 år gammel, bosat i Aarhus og studerer til dagligt på AU. Stor interesse for basketball og især NBA

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

NBA

Giannis kom med nogle yderst interessante udtalelser om Bucks' og deres retning i denne sæson efter nederlaget til Memphis Grizzlies.

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

NBA

Det franske fænomen Victor Wembanyama havde mandag aften en historisk kamp i sejren over Toronto Raptors. Han sluttede kampen af med en triple-double, der...