fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Kristaps Porzingis er ude for sæsonen: Hvor stiller det Knicks?

New York Knicks’ center Kristaps Porzingis har revet sit venstre korsbånd over, og dermed er sæsonen slut for den unge lettiske stjerne.

Kristaps Porzingis - Letland

Dårlige nyheder for Knicks-fans. Og for resten af ligaen.

Efter at have dunket hen over Giannis Antetokounmpo i nattens kamp mod Milwaukee Bucks landede Porzingis skævt ned på sit venstre ben. Han greb derefter sit knæ og vred sig i store smerter.

Der har altid været sat spørgsmålstegn ved Porzingis’ holdbarhed på baggrund af hans noget ranglede krop, men i denne sæson har Porzingis startet på banen i 48 af 55 kampe.

Porzingis var godt i gang med en forrygende tredje sæson i New York med gennemsnit på 22,9 point, 6,7 rebounds og ligaens højeste 2,4 blocks. Som belønning for den fine sæson var den 221 cm høje center blevet udtaget til sin første All Star-kamp og inviteret til at forsvare sit Skills Challenge-mesterskab.

Med nederlaget til Bucks er Knicks nu 23-32 og har tabt 11 af deres seneste 15 kampe. De er nu fem kampe fra den ottende og sidste slutspilsplads i Eastern Conference og med Porizingis på skadeslisten, er det højst usandsynligt, at Knicks når slutspillet.

Hvad så nu?

Skaden til Porzingis er yderst problematisk for Knicks-ledelsen, som inden sæsonen overdrog tøjlerne til Porzingis.

Knicks har i årtier været hårdt ramt af dårlige handler og drafts, men det virker til, at holdet har fundet en stjerne i Porzingis, som i ligaen også er kendt som The Unicorn på baggrund af hans unikke talent.

Faktisk er Porzingis den første spiller, Knicks selv har draftet, som er blevet valgt til en All Star-kamp siden David Lee i 2009-10. Lee blev efterfølgende handlet til Warriors.

Holdets præsident Steve Mills og General Manager Scott Perry må nu lægge en ny plan for Knicks, som for første i holdets historie formentlig indebærer tålmodighed.

Holdet har en slem historik med store navne – fra Stephon Marbury til Amar’e Stoudemire til Phil Jackson – som hurtigt skulle genetablere Knicks som en magtfaktor i NBA, men som grundet skader, intriger og konflikter aldrig fik succes.

Sidste år draftede Knicks så den talentfulde, men uerfaren franskmand Frank Ntilikina, som forventes at skulle komplimentere Porzingis’ spil fremadrettet – ikke i øjeblikket. Det er derfor usandsynligt, at holdet igen vil forsøge sig med en stor handel inden trade deadline.

Knicks må altså væbne sig med tålmodighed og vente på, at både Porzingis og den spillemæssige succes vender tilbage til New York.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

NBA

Efter at sæsonens favorit blev skadet, er MVP-ræset nu igen åbent. Med en tredjedel af sæsonen tilbage er der også rigeligt tid til at...

NBA

Giannis kom med nogle yderst interessante udtalelser om Bucks' og deres retning i denne sæson efter nederlaget til Memphis Grizzlies.

NBA

Efter en stille Trade Deadline er trupperne ved at være på plads og holdene har spillet tilpas mange kampe til, at vi kan lave...

Milwaukee Bucks

Mon ikke Doc Rivers har haft noget med det at gøre? Om ikke andet er Patrick Beverley blevet sendt fra Rivers' gamle arbejdsgiver, Philadelphia...

Detroit Pistons

New York Knicks har været hyperaktive med trades på det seneste. Tidligere på sæsonen hentede de bl.a. OG Anunoby i Toronto Raptors. Nu får...

NBA

NBA har offentliggjort de 15 mest solgte trøjer i ligaen. Det er naturligvis velkendte ansigter, der er på den liste, men en rookie har...

NBA

Lebron James skal være All-Star for en rekordhøj 20. gang i karrieren, da han er anfører for All-Star holdet i West, som tørner sammen...

Milwaukee Bucks

Milwaukee Bucks har på under 24 timer valgt en ny cheftræner. Valget endte på mesterskabsstræneren Doc Rivers.