fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Atlanta Hawks

NBA – Skadesoverblik

Den regulære sæson i NBA starter i nat, og allerede nu er der spillere, der desværre må vente med at hoppe i uniformen. Her får du et overblik over de spillere, der i skrivende stund, ikke er kampklar.

DeMarcus Cousins – Golden State Warriors

Boogie blev i sidste sæson ankelskadet, og det er den samme skade, der plager ham her fra sæsonstart af. Der er lige nu ikke meldt noget ud fra Golden State Warriors, om hvornår han bliver klar, men i værste fald vil det først blive til januar.

John Collins – Atlanta Hawks

Der har længe været snakket om, at John Collins stod overfor et gennembrud denne sæson, men sæsonstarten for den unge forward bliver udsat, da han som minimum vil sidde ude indtil slutningen af oktober. Også han, er ramt af en ankelskade.

Russell Westbrook – Oklahoma City Thunder 

Der bliver ingen Russell Westbrook i nat, når Oklahoma City Thunder åbner sæsonen mod de forsvarende mestre fra Golden State Warriors. Det samme gør sig gældende for Steven Adams. Westbrook lider af smerte i det ene knæ efter han blev opereret tilbage i september.

Dirk Nowitzki – Dallas Mavericks

Dallas Mavericks må undvære den rutinerede tyske ræv, når de onsdag åbner sæsonen mod Phoenix Suns. Den 40-årige power forward er ramt af en ankelskade, og er derfor ude i minimum to uger. Mavericks kommer også til at mangle både Harrison Barnes og Dwight Powell.

Isaiah Thomas – Denver Nuggets

På grund af en hofteskade er den lille point guard ude på ubestemt tid. Han har ikke spillet nogen af træningskampene op til sæsonstart, og skaden kan være værre end først antaget. Den historie har man desværre hørt før.

Kristaps Porzingis – New York Knicks

Den samme knæskade som Porzingis døjede med sidste sæson, har han taget med over i den nye. New York Knicks har endnu ikke bestemt sig for, om de vil lade ham sidde over hele denne sæson.

Andre Roberson – Oklahoma City Thunder

Guarden der mest er kendt for sit formidable forsvarsspil, er efter flere undersøgelser, blevet fortalt at han minimum er ude to måneder mere med sit knæ. En skade der også sendt ham ud sidste sæson.

 

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

NBA

Victor Wembanyama og Chet Holmgren duellerede natten til fredag, i hvad der endte i en nærmest direkte duel om årets Rookie of the year-trofæ.

NBA

Efter at sæsonens favorit blev skadet, er MVP-ræset nu igen åbent. Med en tredjedel af sæsonen tilbage er der også rigeligt tid til at...

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.