Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

LA Clippers

Årets åbningskampe i NBA fastlagt

Det bliver en dobbeltaffære foran tv’et i årets sæsonåbner, hvor Raptors tager imod Pelicans i Air Canada Center efterfulgt af kampen om Los Angeles, når Lakers og Clippers mødes i Staples Center.

Raptors vs Pelicans

Sæsonens første kamp bliver en utrolig spændende affære, som vil finde sted på Toronto Raptors hjemmebane i Air Canada Center d. 22 Oktober, hvor sidste års mestre tager imod New Orleans Pelicans.

Pelicans har over sommeren omdannet deres hold godt og grundigt, efter de byttede Anthony Davis væk til fordel for de unger stjerner Lonzo Ball, Josh Hart og Brandon Ingram, samtidig med de valgte Zion Williamson, den måske mest hypede spiller siden Lebron James indtog ligaen i 2003, som førstevalget i årets draft.

Ligeledes bliver det interessant at se, hvordan Toronto Raptors klarer sig uden deres Finals-MVP Kawhi Leonard, som over sommeren signede med Los Angeles Clippers. Er de stadig blandt NBA’s bedste mandskaber, kan de opretholde den gode kemi fra sidste år, og hvor vigtig var Leonard i virkeligheden for dem?

At Toronto spiller på årets “Opening Night” er ingen tilfældighed, da det er kotume, at sidste års vindere den dag modtager deres mesterskabsringe og bliver hyldet foran sit hjemmepublikum.

Clippers vs Lakers

Kampen om Los Angeles har aldrig været mere spændende end nu. Efter sommerens handler og signinger, har magtbalancen i NBA ændret sig markant, og det kan vise sig, at de to bedste hold nu befinder sig i Los Angeles. Dog behøver vi ikke at vente til langt hen på sæsonen for at få svar, da Lakers og Clippers ligeledes møder hinanden på åbningsdagen i Staples Center, hvor kampen er planlagt som en Clippers hjemmekamp.

Det er uden tvivl et opgør, som mange NBA-fans ser frem til, når vi får det første svar på, hvilken duo der kommer til at dominere NBA. Bliver det Lebron James og Anthony Davis, eller bliver det Paul George og Kawhi Leonard?

At det netop er de to hold der mødes, kommer måske ikke som en stor overraskelse, da NBA altid forsøger at matche nogle af sæsonens favoritter i en af årets første opgør. Sidste år var det Boston Celtics som mødte Philadelphia 76ers på førstedagen, hvor også Golden State Warriors tog imod Oklahoma City Thunder, som der var høje forventninger til inden den forgående sæson.

Nyheden kommer desuden i kølvandet på annoncering af årets jule-kampe.

27-årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.