fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Boston Celtics

Kyrie kom ud af LeBrons skygge, men fejlede totalt – Boston-opholdet blev en fiasko

De seneste par år har ikke været en dans på roser for 27-årige Kyrie Irving. I Cleveland stod han i skyggen af LeBron, i Boston brød han ikke igennem som leder og nu drager han mod Brooklyn Nets i håbet om at genvinde tidligere bedrifter.

Flickr: Erik Drost

I 2017 var Kyrie Irving og Cleveland Cavaliers i NBA-finalen for tredje sæson i streg. Finalen i 2017 endte med et NBA-mesterskab til Golden State Warriors og Cleveland Cavaliers måtte erkende, at Warriors var det bedre mandskab.

Sæsonen var slut og der var lagt op til massevis af trades i verdens bedste basketballliga. Sommeren bød som forventet på mange store trades – det største trade var Kyrie Irvings skifte til Boston Celtics.

Tradet sendte chokbølger igennem NBA. Kyrie Irving og LeBron James dannede duo på et hold, der tre sæsoner i streg deltog i NBA-finalerne. Et NBA-mesterskab var tydeligvis indenfor rækkevidde, og de formåede også at løfte Larry O’Brien-trofæet i den ene af de tre finaler, de deltog i.

Det skete i 2016, hvor de imod alle odds kom tilbage fra 3-1 i finaleserien mod Golden State Warriors og sensationelt vandt finalerserien med 4-3. Her var Kyrie Irving helten efter sin trepointsscoring med lige under et minut tilbage af den historiske kamp syv.

Men den efterfølgende sæson endte ikke med back-to-back mesterskaber.

Kyrie Irving blev fortid i Cleveland Cavaliers, og han efterlod sin partner in crime, LeBron James, tilbage i Cleveland, Ohio. En æra var ovre.

Hvorfor forlod Kyrie Irving titelaspiranterne fra Eastern Conference? Umiddelbart var der ingen forlydender om interne problemer hos Cavs-mandskabet – lige indtil, at rygterne om dårlig stemning mellem Kyrie og de øvrige Cavs-spillere begyndte at florere på de sociale medier.

Rygterne spredte sig, og der var mange gisninger om, hvorfor Irving ønskede et trade væk fra Cleveland. Det mest oplagte bud var, at Kyrie ønskede at komme ud af LeBron James´skygge. ´Uncle Drew´ville have en lederrolle, og det skulle han få.

Kyrie fik sin lederrole

Irving blev tradet til Boston Celtics i bytte for Isaiah Thomas, Jae Crowder og Brooklyn Nets’ 1. runde valg i 2018. Få dage efter at tradet var offentliggjort opstod der en mærkværdig situation, hvor Isaiah Thomas ikke bestod sit lægetjek. Derfor kunne aftalen ikke gennemføres.

Cavs og Boston måtte til forhandlingsbordet igen, og nu var Cavs´pris for Irving forhøjet grundet Thomas´dumpede lægetjek. Et anden runde draft pick blev tilføjet fra Bostons side. Dermed var det hele på plads. Irving var nu en Celtics-spiller.

Ikke nok med, at Celtics kunne præsentere Irving som ny spiller, så havde de også hentet Gordon Hayward til klubben. Celtics blev straks en bejler til NBA-titlen. Boston-mandskabets startopstilling bestod af Kyrie Irving, Jaylen Brown, Gordon Hayward, Marcus Morris og Al Horford. Derudover havde de en bred bænk med spillere som Jayson Tatum, Marcus Smart og Terry Rozier, som alle kunne gøre et godt indhop.

Der var altså store forventninger til det nye Boston Celtics-mandskab med Kyrie Irving i spidsen. Det her var hans hold, ikke LeBron James´. Sæson 2017/18 blev skudt i gang med en udekamp mod Kyrie Irvings tidligere arbejdsgiver, Cleveland Cavaliers.

Quicken Loans Arena dannede rammerne om åbningen på den nye sæson, hvor Kyrie Irving og kompagni var favoritter i Eastern Conference. Men den favoritstatus led meget hurtigt et knæk. Kyrie Irvings nye stjernemedspiller sprang mod kurven i et forsøg på et alley-opp. Sæsonen var ikke engang seks minutter gammel, men Haywards sæson var slut. Hans sæson hos sin nye arbejdsgiver varede mindre end en halv periode.

https://www.youtube.com/watch?v=cNUlr91onSs

Hayward landede forkert og brækkede anklen. Kyrie og Boston fik den værst tænkelige start på den nye sæson med en langtidsskadet Hayward. Skaden var i sig selv et nederlag, men det må også have været psykisk hårdt for Boston-mandskabet at miste en af holdets stjerner så tidligt i sæsonen.

Der var intet andet for, end at de måtte tilpasse sig efter Haywards skade. Efter den grusomme skade var der delte meninger om, hvorvidt Boston kunne gå hele vejen til NBA-finalen uden Irvings stjernemedspiller. Presset var nu endnu større på Kyrie Irving.

Irving var skadesplaget igennem store dele af slutspillet og i sidste ende fik Kyrie-kritikerne ret. Boston med Irving i førersædet formåede ikke at komme til NBA-finalen. Det gjorde ´Uncle Drews´ tidligere arbejdsgiver istedet, hvilket skulle vise sig at være meget sigende for Kyries skifte til Boston.

Sæson 2018/19

Overskriften på sæson 2018/19 var Gordon Haywards comeback. Stjernemedspilleren var tilbage, men var han tilbage på hans gamle topniveau? – Hayward havde jo været skadet gennem hele sæsonen.

Truppen så ens ud, med et lille skifte i startopstilling, hvor unge Jayson Tatum spillede sig ind i startopstillingen fremfor Jaylen Brown. Forventninger til Boston-mandskabet i den forgangne sæson var også gældende for den nye sæson – De kunne nå langt. LeBron James havde i årevis domineret i Eastern Conference, men han skiftede ligeledes væk fra Cleveland Cavaliers. En uovervindelig periode havde nået sin ende.

LeBron tog til Los Angeles Lakers, og Cavaliers gik fra at være favoritter i Eastern Conference til at være ude af mesterskabsspillet. Det højnede Bostons chancer for at nå NBA-finalen, men det ville alligevel ikke blive let.

Milwaukee Bucks, Philadelphia 76ers og Toronto Raptors så fra sæsonens indledning stærke ud, og Eastern Conference var helt og aldeles åben. Klasseforskellen mellem Western- og Eastern Conference var blevet mindre, men Golden State havde stadig favorit-rollen.

Halvvejs inde i sæsonen skrev Boston kontrakt med Greg Monroe, som var blevet kontraktsløs efter, at Phoenix Suns fritstillede ham i februar. Alle brikkerne var ved at falde på plads for Boston Celtics – Bortset fra Gordon Haywards topniveau.

Der var enkelte glimt fra Hayward, men han fik aldrig genfundet det niveau, som han leverede i sine sidste Utah Jazz-dage.

Undervejs i sæsonen udtalte Kyrie Irving sig om sin tidligere holdkammerat LeBron James. Han ville ud af LeBrons skygge, og det kom han jo. Det medførte en lederrolle på Boston-mandskabet – Som Irving fandt ud af, han ikke var klar til at påtage sig.

Efter et nederlag mod Orlando Magic havde ´Uncle Drew`ringet til hans tidligere partner in crime.  Han omtalte sig selv som naiv i hans undskyldning til LeBron James, og fortalte, at han endelig forstod, hvad det betød at være lederen på et hold.

En miserabel afslutning

Midten af april betyder starten på NBA Playoffs. Boston Celtics afsluttede grundspillet med 49 sejre og 33 nederlag, hvilket svarede til en fjerdeplads i Eastern Conference.

Modstanderen i første runde af slutspillet lød på Indiana Pacers, som aldrig formåede at true Bostons videre avancement i slutspillet. Serien endte med et sweep til Kyrie og Boston.

I anden runde ventede den bomstærke small forward, Giannis Antetokounmpo, og hans Milwaukee Bucks tropper. Bostons første rigtige udfordring efter fire nogenlunde lette kampe mod Pacers. Antetokounmpo spillede et fantastisk grundspil, og han var en af de klare favoritter til at løbe med titlen som Most Valuable Player i grundspillet – Som han gik hen og vandt.

Modstanden var derfor helt anderledes, men målet var klart for samtlige Celtics-spillere. De skulle vinde fire kampe i syv-kamps serien mod Bucks. Serien startede på fantastisk vis med en udesejr i Milwaukee, hvor de vandt på overbevisende vis med cifrene 122-90 – Kyrie Irving leverede 26 points, 7 rebounds og 11 assists.

Sejren bragte Boston op på en 1-0 føring, og pludseligt stod de med et godt udgangspunkt. De første to kampe skulle spilles i Milwaukee, og Boston havde allerede formået at tage en sejr i Bucks´hule.

Herfra gik det ned af bakke for Boston Celtics, som tabte de næste fire kampe, hvoraf to var hjemme i TD Garden. Milwaukee var videre til Eastern Conference Finals med en samlet sejr på 4-1 mod Boston Celtics.

Sæsonen var definitivt slut for Kyrie Irving som atter igen skuffede med Boston Celtics. Samarbejdet mellem Kyrie og Boston så ikke ud til at fungere.

En chance til

Kyrie Irving og Boston Celtics var tydeligvis ikke et godt match. Boston Celtics´cheftræner, Brad Stevens, forventede også, at Kyrie ville sige farvel til Boston i denne sommers Free Agency. 

“Hver gang man går igennem en sæson, som vi gjorde, hvor man ikke indfrier ens forvetninger, er det naturligt at der vil ske forandring,”, udtalte Brad Stevens sig til The Boston Globe.

Klubsøgningen blev igangsat, og han fik øjnene op for Brooklyn Nets. Irving og Kevin Durant valgte sammen at skifte til Nets. DeAndre Jordan tilknyttede sig ligeledes Brooklyn Nets, hvilket var starten på en ny big three. 

Af denne grund blev Brooklyn en seriøs udfordrer til NBA-tronen, men der er lige et enkelt men. Kevin Durant er ude i hele sæson 2019/20 grundet en sprunget akillesene.

Kyrie Irving har skrevet under med Brooklyn Nets på en 4-årig aftale med en værdi på $142 millioner. Spørgsmålet er nu. Kommer vi til at se en lignende episode med Kyrie Irving hos Brooklyn Nets?

Ja, det tror jeg. Ihvertfald i næste sæson, hvor Irving står i samme situation som forrige år med Hayward. KD er højst sandsynligt ude i hele næste sæson, og tilbage står Kyrie uden en anden superstjerne ved sin side.

Men det er en helt anden sag, så snart Durant er tilbage. Problemet for Irving og Nets er, at Durant nødvendigvis ikke er den samme spiller, når han er skadesfri. Samtidigt sættes Irving i samme situation som med LBJ i Cleveland, hvor Irving ikke er den største stjerne på holdet. Det tror jeg ligeledes kan blive et problem. Hvem af dem tager teten på holdet?

Durant havde succes med, at arbejde sammen med Steph Curry, Klay Thompson og Draymond Green – lige bortset fra en kort periode, hvor Green ikke mente, at Warriors havde brug for Durant. Irving har ikke fungeret med en superstjerne ved sin side i de seneste par år, og skal derfor nu bestå prøven i at give plads til en anden superstjerne og sammen med KD nå fælles mål for holdet.

Det kan altså gå begge veje, men hvis Irving har lært af sine fejl, er intet umuligt, når Durant er tilbage, skadesfri og på toppen igen.

Skrevet af

Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

NBA

Efter to serier skulle ud i syv kampe og spillets store stjerner er tørnet sammen, har vi nu fundet de sidste fire hold, der...

Basketligaen

Det 21-årige danske Bakken Bears-talent Gustav Knudsen har officielt tilmeldt sig NBA-draften 2024.

NBA

Mandag aften amerikansk tid udløber NBAs eksklusivitetsforhandlinger med de nuværende rettighedshavere, og dermed åbnes der op for forhandlinger med øvrige bejlere til NBA-rettighederne.

Internationalt

Morten Stig Jensen er klar med sin anden klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert stiller skarpt på det franske basketfænomen Victor Wembanyama, der...

Boston Celtics

NBA sæsonen er snart ved at være ovre for i år. Dermed er det blevet tid til sæsonens sidste power ranking. Der bliver fokuseret...

NBA

Victor Wembanyma var tæt på at skrive NBA-historie, da San Antonio Spurs natten til onsdag dansk tid tabte snævert til Denver Nuggets, og den...

NBA

NBA har denne sæson sat nye krav for at vinde ligaens sæsonpriser, og flere spillere kan derfor se frem til tab af både prestige...

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.