fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Analyser

Håbet lever stadig i Philadelphia

Philadelphia 76ers har ikke formået at leve op til de store forventninger omverdenen havde til dem før sæsonstart. Håbet lever dog endnu, og måske kan de nå at vende skuden, inden playoffs starter inden længe.

Foto: Flickr - Keith Allison

Philadelphia 76ers var før sæsonen spået til at være en af de største udfordre til mesterskabet i denne sæson. Her over halvvejs inde i sæsonen har de dog oplevet flere problemer, har generelt skuffende resultater, og er langt fra den store udfordre som mange spåede dem til at være. Intet er dog afgjort endnu, men hvis holdet skal nå at indfri deres egne og alle andres forventninger, skal der til at ske noget snart. Holdet ligger i øjeblikket på femte pladsen i Eastern Conference, med en record på 37-23.

Fungerer ikke på udebane

Holdet har i denne sæson været ekstremt dårligt spillende på udebane. 76ers har tabt hele 21 kampe væk fra Philadelphia og kun formået at vinde ni, hvilket simpelthen ikke er godt nok, hvis man vil blande sig i topstriden. Til sammenligning har både Los Angeles Lakers og Milwaukee Bucks blot tabt fem kampe på udebane.

Til gengæld må fansene hjemme i Wells Fargo Center i Philadelphia kunne noget helt specielt, 76ers er nemlig det bedste hjemmehold i hele ligaen. Kun to gange er de gået fra hjemmebanegulvet som tabere, hvilket er det laveste antal i NBA i denne sæson. Hele 28 sejre er det blevet til på hjemmebane, hvor de ligger med en net-rating på hele 10.0, anden bedst i ligaen, mens de på udebane har en net-rating på -5.9, hvilket placerer dem på en 24. plads i ligaen. Det er især i forsvarsenden, hvor det ligner, at holdet er langt mere motiveret for at gøre en indsats på hjemmebane sammenlignet med udebaneturene.

Utilfredshed i omklædningsrummet

Der har gået rygter om stor utilfredshed i omklædningsrummet på det seneste, noget som frontcourt spiller Al Horford også kommenterede for nyligt, hvor han dog prioriterede, at selvom der er problemer, er det også noget, som holdet vil løse internt uden at inddrage offentligheden.

En af problemerne rygtes at være et dårligt forhold mellem de to store stjerner Ben Simmons og Joel Embiid. Netop Embiid har da også flere gange udtalt sig kritisk om holdets dårlige resultater, hvor han skyder noget af skylden på det spilsystem, cheftræner Brett Brown, forsøger at få holdet til at spille, som han ikke synes får det bedste ud af holdets nuværende kompetencer.

Manglende skytter

Mange eksperter peger netop på kombinationen af spilsystemet, og de kompetencer spillerne besidder, som nogle af de faktorer, der gør, at holdet har svært ved at leve op til forventningerne. Både Joel Embiid, Ben Simmons og Al Horford er bedst, når de kan få lov til at angribe kurven eller komme i posten, dette kræver dog at spillet i den offensive ende bliver bredt bedre ud for at skabe denne plads.

Tobias Harris, Josh Richardson, Mike Scott og til dels også Al Horford, burde alle kunne bidrage med noget bredde på spillet, hvor de normalt er habile trepointsskytter, i denne sæson skyder de dog alle under deres karrieregennemsnit bag trepointslinjen, hvilket er noget, som 76ers virkelig skal håbe på, at de kan få hævet for at kunne bringe noget mere bredde ind i spillet.

Simmons og Embiid på samme hold

Netop kombinationen af Ben Simmons og Joel Embiid på samme hold er flere eksperter begyndt at sætte spørgsmålstegn ved. De to spillere, der tilsyneladende ikke har det bedste indbyrdes forhold, har svært ved at leve op til den bedste version af sig selv, når de er på banen samtidig.

Flere og flere eksperter er da også begyndt at komme med deres bud på, hvordan 76ers kan trade Ben Simmons for andre spillere, der vil passe bedre sammen med Joel Embiid. Nogle er dog også begyndt at spekulere i Joel Embiids mange skader, og om han nogensinde vil være skadesfri længe nok til, at man for alvor kan bygge et hold op omkring ham, der kan gå hele vejen til mesterskabet. Alene i denne sæson har Embiid siddet ude med skader i 7 kortere eller længere perioder, senest i opgøret mod Cleveland Cavaliers natten til torsdag, hvor Embiid måtte udgå med en skulderskade, efter blot 3 minutters spil. Et opgør hvor også Ben Simmons ikke var tilgængelig grundet en rygskade, der holder ham ude på ubestemt tid –  76ers tabte i øvrigt opgøret mod det upåagtede Cavaliers mandskab.

Forventningerne til den resterende del af sæsonen

Der er stadig høje forventninger til 76ers, og mange mener stadig, at der er en reel mulighed for, at de kan få det til at fungere tids nok til playoffs, selvom tiden begynder at være knap for dem.

Ingen kan dog komme udenom at en skadesfri Joel Embiid er giftig for ethvert modstanderhold, den der har formået at dæmme mest op for Embiid er hans nuværende holdkammerat Al Horford, så umiddelbart vil der være rig mulighed for Embiid til at vise sine kvaliteter og store fysik i løbet af playoffs, det helt store spørgsmål er så blot, om han kan holde sig fri af skader.

Antager vi, at holdet kan holde sig fri af skader, vil længden af deres playoff-eventur komme meget an på seedningen i Eastern Conference. Lige nu virker Milwaukee Bucks som en for stor mundfuld for samtlige hold i ligaen, og selvom 76ers kan matche dem på størrelse og fysisk, er vurderingen stadig, at Bucks vil trække sig sejrsrigt ud af en serie mod 76ers. De resterende playoff hold i Eastern Conference ligger dog utroligt tæt, og med en Ben Simmons i topform, en skadesfri Joel Embiid og med trepointskytter, der rammer de procenter, de normalt gør i karrieren, så vil 76ers, blive svære at danse med, selvom det dog vil ende i tætte serier mod især, Toronto Raptors og Boston Celtics. Et kvalificeret bud på forventningerne vil være et anden runde exit for 76ers i en serie mod Milwaukee Bucks.

Joel Embiid har ihverfald tidligere i denne sæson vist sin styke mod Boston Celtics.

 

Hvad skal der ske til sommer

Hvad der skal ske til sommer vil i høj grad afhænge af, hvordan det går for holdet i playoffs i denne sæson. Alt andet end en plads i finalen vil være en skuffelse for holdet, og som diskuteret tidligere, ser dette svært ud med et meget stærkt Milwaukee Bucks hold stående forrest i køen til denne plads i Eastern Conference.

En oplagt mulighed i løbet af sommeren vil være at forsøge at trade Al Horford til noget mere bredde og nogle bedre skydende spillere. Optimalt for 76ers vil være at få en sharpshooter ala. JJ. Redick samt en habil backup-center ind på holdet, som reserve for Embiid, mod at give Al Horford den anden vej.

Den mere kontroversielle og radikale ændring vil være at beslutte sig for, om man vil satse på Joel Embiid eller Ben Simmons i fremtiden, og dermed få sendt den anden afsted mod klubber, der kan give spillere, der passer bedre ind og kan være med til at bygge holdet op omkring en af de to superstjerner.

En mulighed kunne også være at tage et kig på cheftræner posten, for at se om man eventuelt kan finde en træner, der kan få både Ben Simmons og Joel Embiid til at spille op til deres bedste, på samme tid.

Uanset hvad der sker, vil det dog kræve et stort arbejdet af general manager Elton Brand, der indtil nu ikke har bevist meget, hvor der er blevet sat spørgsmålstegn ved hans seneste store kontrakter til blandt andet Tobias Harris og Al Horford, og hans manglende evne til at holde på Jimmy Butler og sammensætte et mere homogent hold, med kompetencer der komplimenterer hinanden bedre.

Skrevet af

22 år gammel, bosat i Aarhus og studerer til dagligt på AU. Stor interesse for basketball og især NBA

Andre artikler med dette emne

NBA

NBA har denne sæson sat nye krav for at vinde ligaens sæsonpriser, og flere spillere kan derfor se frem til tab af både prestige...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

NBA

Philadelphia 76ers-stjernen Joel Embiid er blevet opereret i sit venstre knæ, hvilket vil holde ham ude i den nærmeste fremtid. Han vil få en...

NBA

NBA har offentliggjort de 15 mest solgte trøjer i ligaen. Det er naturligvis velkendte ansigter, der er på den liste, men en rookie har...

NBA

Lebron James skal være All-Star for en rekordhøj 20. gang i karrieren, da han er anfører for All-Star holdet i West, som tørner sammen...

NBA

Det var en historisk aften, der udspillede sig, i nattens spillerunde af verdens bedste basketball-liga. Joel Embiid viste 20-årige Victor Wembanyama, hvilken center der...

NBA

Det er stadigvæk en ung NBA-sæson, men der begynder allerede at danne sig et billede af, hvem der kommer til at konkurrere for det...

Analyser

Sikke dog en sommer for Philadelphia 76ers. Den ellers altid så udramatiske James Harden udtalte i august, at klubbens sportsdirektør Daryl Morey er en...