fbpx
Find os her

NBA

Akoon-Purcell waivet af Denver Nuggets

Den tidligere Bakken Bears-profil er fortid i NBA-klubben Denver Nuggets.

Foto: FIBA.com - Yannick Coppin

Der var glæde i såvel Aarhus hos de gamle holdkammerater, som i hele basket-Danmark, da DeVaughn Akoon-Purcell tilbage i august måned skrev en two-way contract med Denver Nuggets efter et vellykket Summer League-ophold.

Nu er NBA-eventyret midlertidigt sat på stand-by, da Denver Nuggets søndag meddelte, at de, for anden gang på mindre end en måned, har skrevet en two-way contract med guarden Brandon Goodwin. Med en two-way contract har klubben mulighed for, at lade en spiller spille i G-League.

Allerede den 29. november skrev Nuggets under med Goodwin, men han blev kort efter fritstillet, da klubben hentede Nick Young hos Golden State Warriors. Nu prøver Nuggets igen lykken med Goodwin, og det bliver på bekostning af Akoon-Purcell, da deres roster er fyldt.

Brandon Goodwin har spillet for Memphis Hustle, Memphis Grizzlies’ G-League hold, hvor han i 10 kampe har snittet 23,6 point, 5,2 rebound og 4,4 assist, hvilket har overbevist ledelsen i Denver om hans værd.

DeVaughn Akoon-Purcell nåede at spille syv kampe, hvor han i snit spillede 3,1 minut og snittede ét point. Han nåede også to kampe for Delaware Blue Coats, hvor han på 29 minutter snittede 24,5 point, 4,5 rebounds, fire assist og to steal.

Tag med på Fullcourts NBA-rejse til New York - Læs mere her

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Denver Nuggets