evn-dk
Fullcourt
13. nov 2016 - 19:30

Rasmus Winkel: Ny landstræner skal være på plads inden det tidlige forår

Det danske landshold skrev denne sommer historie, med flotte resultater ved kvalifikationsturneringen til Eurobasket, hvor det dog ikke blev til en billet ved EM. Netop derfor står forbundet i en situation, hvor de igen skal ud og lede efter en ny landstræner.

Landsholdet har gennem de seneste par år oplevet en positiv udvikling, der denne sommer resulterede i flotte resultater på den europæiske scene. En udvikling, som direktøren for DBBF (red. Danmarks Basketball Forbund) er godt tilfreds med.

”Generelt set rigtigt positiv. Vores oplevelse at der er blevet lagt på hvert år, både med tilskueropbakning, spillernes commitment og det sportslige niveau. Vigtigst af alt har spillerne nu bevist overfor omverdenen og sig selv at de godt kan slå store lande i Europa i vigtige kampe,” udtaler Rasmus Winkel til Fullcourt.

Det overordnede mål der blev sat for landsholdsprogrammet, for flere år siden, var en placering ved EM. Dette er ikke sket, hvilket selvfølgeligt er skuffende. Dog pointerer direktøren at det danske landshold til forskel for Island, der har kvalificeret sig til EM for andet år i træk, ser langt mere spændende ud end den islandske.

”Når man ser på alder og erfaring på det Islandske i forhold til vores, mener jeg der er en god forklaring. Jeg tror det fleste er enige om, at hvis vi havde spillet vores tre første kampe på samme niveau som de tre sidste, så havde vi nok været med. Vores fremtid ser til gengæld meget mere spændende ud end deres!” understreger han.

På trods af en flot slutspurt af det danske landshold, fik Pieti Poikola ikke lov til at fortsætte som landstræner for det danske landshold. Denne beslutning, var dog en fælles beslutning mellem de to parter, fortæller direktøren.

”Det var en fælles aftale om at holdet godt kunne bruge noget ny inspiration. Pieti har gjort mange gode ting for programmet og lært os meget, men vi føler også at der er områder hvor der er andre der kan lære os mere.”

Danmark lagde ud med at tabe turneringens første tre kampe til Tyskland, Holland og Østrig, før det danske landshold leverede sensationen og slog Tyskland på hjemmebane i Arena Næstved efter ikke en, ikke to, men tre gange overtid.

Efterfølgende blev det til endnu et nederlag til Holland, imens man hjemme i den sidste kamp formåede at slå Østrig med 86-72.

Artiklen fortsætter under billedet

adama-darboe-jonas-zohore-danmark-eurobasket-2017-kvalifikation-casper-pedersen

Ny landstræner inden foråret 2017

Selvom at det danske landshold lige nu står uden en landstræner, er det dog ikke det, der er prioriteten hos DBBF i øjeblikket.

I første omgang handler det nemlig om at få ansat en ny sportschef, hvis opgave netop bliver at få ansat en ny landstræner. DBBF er i øjeblikket igang med at kigge og tale med kandidaterne til posten som sportschef, hvor der ifølge direktøren har været interesse fra både ind- og udland.

Rasmus Winkel understreger samtidigt overfor Fullcourt, at man forventer at kunne have en landstræner på plads senest i det tidlige forår.

Det handler nemlig om en relativ hurtig afklaring, i og med at Danmark allerede til næste sommer skal i aktion igen, når det gælder om at sikre sig en plads til VM-kvalifikationen. Derfor er det mere end vigtigt at få en hurtigt afklaring så den nye træner kan gå igang med sit arbejde.

På grund af FIBA til næste år ændrer hele kalendersystemet, får Danmark mulighed for at komme med til VM-kvalifikationen, på trods af at de missede EM og en plads derigennem. Læs mere om dette ved at klikke her.

Læs også: Jon Steffanson: At komme til EM to gange i træk er spektakulært

Læs også: Nye udfordringer for det danske landshold lige rundt om hjørnet

Foto: Boba Keseric – Fullcourt.dk