fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Landshold

José Calderón stopper på landsholdet

 

Bronzemedaljen ved de Olympiske Lege i Rio blev sidste medalje for 34-årige José Calderón i landsholdssammenhæng.

Den rutinerede spanske guard, der netop er skiftet til Los Angeles Lakers, har nemlig valgt at stoppe sin mangeårige karriere på det spanske landshold, og vil i de sidste år af karrieren fokusere på klubbasketball.

For Spanien er det blevet til tre olympiske medaljer. Udover bronzen i år, er det blevet til sølv ved legene i 2008 og 2012. Derudover har han været med til at sikre Spanien et Europamesterskab, to EM-sølvmedaljer og én EM-bronzemedalje. Den største triumf for Calderón – og den gyldne spanske generation som han er en del af i det hele taget – var dog nok ved verdensmesterskaberne i 2006, hvor man tog guldet.

José startede karrieren i hjemlandet, hvor han i syv år fra 1998 til 2005 spillede for primært TAU Cerámica (det nuværende Laboral Kutxa Baskonia), inden turen gik til NBA og Toronto Raptors. Her var han i otte år, inden det er blevet til kortere ophold i Detroit, Dallas, New York, og altså nu Los Angeles.

Josés tilbagetrækken fra landsholdsbasket, kommer ikke som nogen overraskelse. Trods sin status som rutineret NBA-spiller, var han langt nede i hierarkiet hos de spanske guards, og ved de netop overståede Olympiske Lege, blev det til blot 25 minutters spilletid – i alt! Ricky Rubio, Sergio Llull, Sergio Rodriguez og selv den jævnaldrende Barcelona-spiller Juan Carlos Navarro, var alle foran Calderón i rotationen.

Siden Calderóns beslutning blev annonceret tidligere på dagen, har hashtagget #graciascalde floreret på de sociale medier. På Facebook har bl.a. landsholdskollegaerne Ricky Rubio (Timberwolves), Sergio Rodriguez (76’ers), Pau Gasol (Spurs) og Willy Hernangomez (Knicks) under dette hashtag, udtrykt deres taknemmelighed for Calderóns indsats i landsholdstrøjen gennem årene.

Med Calderóns afsked til landsholdet, venter vi nu på afklaring fra andre af den gyldne spanske generations tilbageværende spillere. Især afventes det med spænding, om Pau Gasol og Juan Carlos Navarro vil tage flere ture med kliken. Indtil videre har Juan Carlos Navarro for nyligt nægtet at forholde sig til spørgsmålet.

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Jonathan Klussmann var i hopla, da danskerens mandskab Fundación Globalcaja La Roda i weekenden hentede sæsonens sjette sejr.

FIBA World Cup

Letland kom tilbage i en tæt kamp med de forsvarende verdensmestre fra Spanien og vandt 74-69.

FIBA

Anden runde i FIBA World Cup 2023 står for døren. Se hvilke hold, der fortsat er med i kampen om VM-titlen, lige her.

FIBA

FIBA World Cup 2023 bliver ved med at levere. Mandag bød på to historiske sejre, endnu en pragtpræstation af Luka Doncic, en sikker amerikansk...

Nyhedsoversigt

Efter sejren på 96-87, er Spanien nu sikret førstpladsen i gruppe G.

FIBA World Cup

Lørdag var der igen masser af god basket på programmet til VM 2023. Få et overblik over dagens resultater her.

Basketligaen

Jacob Hoffman forlader Basketligaen efter tre sæsoner. Fremover skal den danske guard spille for CBI Elche i Spanien.

Internationalt

Det blev et stort nederlag i første kamp ved U18 europamesterskaberne for de danske drenge. De tabte 64-88 til Spanien.