Find os her

Imens hele verden havde rettet fokus på NBA hvor playoffs blev skudt igang, fik Europa sæsonens første mester. Dette skete på Balkan i Adriaterhavsligaen, ABA LEAGUE, hvor Budućnost slog de forsvarende mestre Crvena Zvezda.

En serie der havde alt og lidt til, sluttede sent lørdag aften, da Budućnost vandt 77-73 på hjemmebane i Podgorica over Euroleague-mandskabet Crvena Zvezda.

Intensitet, godt basketball, tætte resultater, tvivlsomme kald og påstande om købte dommere, er alle ting som har omkranset finaleserien i ABA LEAGUE.

Budućnost var bedre end Crvena Zvezda

Montenegrinerne var langt bedre i finale-serien, der spilles bedst ud af fem. Allerede i første opgør lavede de et break, da de slog Crvena Zvezda på hjemmebane, som slet ikke har spillet op til niveau i finale-serien som man har set dem i løbet af sæsonen.

Crvena Zvezda vandt efterfølgende kamp to, før Budućnost tog mesterskabet efter at de vandt to kampe i træk på hjemmebane i hovedstaden Podgorica, foran knap 6.000 tilskuere.

Nemanja Gordić var seriens bedste spiller og fik fortjent titlen som MVP ABA League Playoffs. I sine syv kampe i Playoffs snittede han 17 point, 2,1 rebounds, 3,9 assists og 1,1 steals pr. kamp.

Første titel, og tilbage i EuroLeague

Med sejren i finalen har Budućnost vundet deres første mesterskab nogensinde i ABA League. Som et kæmpe plus betyder det også at de har kvalificeret sig til at spille med i europas bedste klubturnering EuroLeague til næste sæson.

Crvena Zvezda må derimod nøjes med at spille med i EuroCuppen til næste år, efter fire år i træk i Europas bedste klubturnering. Deres bedste sæson spillede de tilbage i 2015/16, hvor de nåede kvartfinalen i turneringen.

Det dermed første gang siden 2001, at Serbien ikke har et hold i europas bedste klubturnering EuroLeague.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra EuroLeague