fbpx
Find os her

En spændene, men knap så succesfuld slutrunde er netop overstået, hvor Slovenien fik de første sæt medaljer i landets historie, efter en sejr over Serbien i finalen søndag aften.

Ordene ”knap så succesfuld” stammer fra de store debatter omkring diverse emner ved den netop afsluttede EM-slutrunde. Heriblandt alt for høje billetpriser, manglende tilskuere på lægterne ved utrolig mange af kampene, og en af de lidt sjovere, de utrolige dårlige dommerpræstationer i forhold til de tidligere år. Det er der dog en rigtig god årsag til.

Kritikken har nemlig væltet over FIBA de seneste to uger på baggrund af deres fortsat evige kamp mod EuroLeague. Ja hvad har det med sagen at gøre, spørger i så? Jo, FIBA valgte ved denne slutrunde at se bort fra de europæiske dommere fra den øverste hylde, såsom italienske Luigi Lamonica, Christos Christodoulou fra Grækenland, og Robert Lottermoser fra Tyskland for blot at nævne nogle få.

Dette har de gjort af blot en simpel årsag. Fordi de bedste FIBA-dommere, ikke overraskende dømmer i europas bedste klubturnering EuroLeague! Ingen af disse fik derfor lov til at dømme ved EM i år. Istedet blev der hevet dommere ind fra hylde tre, suppleret med dommere fra bla. Japan, Brasilien og Australien, hvilket har resulteret i en knap så overbevisende indsats fra deres side.

Men NOK om det. For det er ikke det værste som er sket, og det værste, som kommer til at ske. EuroBasket ovre, og glæden svinder nemlig allerede langsomt ved tanken om fremtiden, hvor en ny æra starter inden længe på landsholdene.

Det at følge sin nation igennem en slutrunde, er unikt, og en speciel følelse, og i nogle lande, betyder landsholdskampene rent faktisk mere end klubkampe. Landsholdet har derfor ikke overraskende ALTID været et af sportens helt store kærligheder hos fansene. Men nu bliver netop landsholdet brugt til et eksperiment, som mange er bange for går i vasken.

Verdens tilhængere af sporten, og ikke mindst spillerne på landsholdet bliver nemlig i den kommende tid ofre, for en af de måske mindst, gennemtænkte ideer i basketballs historie.

Fans af landsholdene rundt omkring i Europa, må indse at de kommer til at overvære kampe uden de største profiler de kommende år – Foto: FIBA.com

Ny kalender og nyt system

For få år tilbage (red. 2012) lagde FIBA ifølge dem selv, en “genial” plan på bordet, og i år bliver den for alvor ført ud i livet. En plan der i teorien er interesant, men i praksis måske lidt for revolutionerende på den helt forkerte måde.

En plan, der skulle sikre basketballfansene flere kampe med deres elskede landshold på hjemmebane, istedet for at disse skulle rejse rundt i Europa til store optakts-turneringer før slutrunderne. Dette i sig selv er en fantastisk god tanke. Men planen var sat til at gå i vasken fra første dag.

I år er FIBA’s nye kalendersystem officielt trådt i kræft. Det betyder at landsholdene nu ikke længere kvalificerer sig til EM, VM og OL via tidligere resultater ved slutrunderne, men via et fodboldlignende system, med kvalifikationsvinduer og kampe midt i sæsonen.

Alle landshold skal igennem kvalifikationen til forskel for tidligere, hvor det kun var de mindre landshold, hvilket ligeledes også er en god tanke! Der er dog bare mange ting, som ikke er helt er gennemtænkt ved denne plan. For de største profiler, og ikke mindst trænere kommer til at mangle i disse opgør.

Ingen fra EuroBasket’s bedste femmer Dragic, Bogdanovic, Doncic, Gasol og Shved, har mulighed for at hjælpe deres landshold til at komme til VM i 2019 – Foto: FIBA.com

De små nationer jubler, de store nationer lider

De eneste der jubler over FIBA’s nye tiltag er de små lande, som blandt andet vores eget lille Danmark, Rumænien, Sverige, eller Island og generelt andre nationer, som ikke har spillere i store internationale turneringer.

Pludseligt står disse nationer nemlig, med større chancer end nogensinde til komme til eksempelvis en VM-slutrunde, og kan figurere som favoritter i opgør, hvor de reelt set slet ikke burde være det.

Realiteten er nemlig således, at mange landshold vil stå uden de store profiler, og uden deres rigtige landstrænere ved kvalifikationsturneringerne, hvilket i sig selv er et kæmpe nederlag, et minus, ja sågar en tragedie.

FIBA vil nemlig gerne have at landsholdene skal spille på hjemmebane, men har ikke taget højde for de store ligaers mening eller råd. Ja de har rent faktisk været ligeglade, og stadigvæk ført planen ud til livs på trods af at disse på forhånd, har meldt ud at planen ikke er gennemtænkt.

Denne november når de første kvalifikations kampe skal afvikles, bliver det derfor uden Porzingis, DončićGasol-brødrende, Schröder, Jokić, Teodosić med flere.

Tager vi udgangspunkt i trupperne fra denne slutrunde vil omkring 30 spillere fra NBA, og hele 70 spillere fra EuroLeague misse de kommende landsholdskampe i landsholdsvinduerne midt i sæsonen.

FIBA har dog stadig en idyllisk, og mere eller mindre naivt håb om at EuroLeague og NBA-spillerne stadig vil kunne spille for landsholdene, men sådan bliver det ikke!

NBA-klubberne har for længst givet til udtryk for at de IKKE har tænkt sig at slippe spillerne til kvalifikationskampene midt i sæsonen, hvilket jo ikke er en overraskelse, eftersom spillerne umuligt ville kunne indsætte flere kampe ind i et allerede tætpakket program.

Allerede denne sommer så vi at USA stillede op med helt ukendte navne ved AmeriCup, som de dog vandt. De eneste tidspunkter NBA-klubberne har tænkt sig at slippe spillerne er ved OL og FIBA World Cup.

I Europa har EuroLeague-klubberne akkurat som NBA, nægtet at lade spillerne deltage, og ikke mindst lade sig påvirke af FIBA’s planer. Det betyder at vi heller ikke fra det gamle kontinent, kommer til at se de store stjerner.

Men det er da godt og vel også umuligt at forestille sig nogen at spille en klubkamp i den hjemlige liga mandag, for derefter at spille for landsholdet onsdag, endnu en klubkamp i fx. EuroLeague torsdag, og derefter igen for landsholdet lørdag.

Kvalifikationskampene vil derfor tvinge landsholdene til at oprette en form for B-landshold, hvor de største profiler kommer til at mangle. Spillere vil blive plukket ud fra den anden og måske tredje hylde i landene, hvilket i sidste ende giver ingen mening, og vil blive et massivt kaos.

Ikke nok med det, vil en række landstrænere som fx. Igor Kokoškov (Slovenien & Utah Jazz), Ettore Messina (Italien & San Antonio Spurs), og Joe Prunty (Storbritannien & Milwaukee Bucks) heller ikke være tilgengælige for deres landshold, netop på grund af deres job i henholdsvis NBA og Europa.

Alt dette betyder eksempelvis, at et landshold som Slovenien, som fortjener at være med blandt de bedste på kloden ved det kommende VM i 2019, kan risikere slet ikke at komme med på grund af et hav af afbud i kvalifikationen. Trist? Ja…..

Kritikken har væltet fra alle sider over FIBA fra både fans, trænere og spillere de seneste par måneder – Foto: FIBA.com

Et hav af kritik over det nye system

Frustrationerne i denne tekst er ikke noget som undertegnede selv føler, tværtimod er det tanker som gør sig gældenede hos utrolig mange forbund, trænere, spillere, og selvfølgeligt sidst men ikke mindst, fans over hele verden.

Ligesom altid, har nogen turde åbne munden og snakke om det, mens andre har tiet og snakket i skjul, i og med at der ikke er meget at gøre mod de sure gamle mænd i jakkesættene hos FIBA.

Blot ved den netop overståede slutrunde, har det regnet med spørgsmål til spillere og trænere, om det kommende system, hvor ikke én har ytret sig positivt om det.

Der skete sågar en pinlig situation ved et pressemøde med den italienske landstræner Ettore Messina, hvor en FIBA-medlem forsøgte at stoppe Messina i at fortsætte sine kritiske udtalelser om det kommende system.

”Jeg læser hvad de andre trænere udtaler, og både de og spillerne er enige. Desværre er der hverken trænere eller spillere i rummet, hvor beslutningerne bliver truffet. Jeg kommer til at støtte Italien ved at se kampene i fjernsynet,” indledte italieneren sin tale med tanken om at han ikke er i stand til at hjælpe landsholdet, eftersom NBA-sæsonen på det tidspunkt er i fuld gang.

Messina fortsætte efterfølgende med sin hud ærlige mening om de kommende scenarier, som i bund og grund bliver ydmygende for mange parter.

”Det bliver en pinlig situation for forbundene når de kommer til at fortælle en gruppe spillere, som har kvalificeret deres land til en slutrunde ”Tak, men nogle andre, som formentligt er bedre end jer, kommer til at spille i selve slutrunden”. Det er ydmygende, og det er ydmygende for spillerne! Du har spillet for dit land, du opnår en plads ved slutrunden, og så er der 12 andre spillere, som er bedre end dig, som skal spille ISTEDET for dig,” udtalte italieneren.

”Jeg glæder mig til at se hvad det næste skridt bliver i denne her fantastiske ”brain contest” vi oplever de seneste par år,” afslutter han med at fortælle, hvor der selvfølgeligt hentydes til FIBA.

Den serbiske landstræner  Aleksandar Đorđević, har ligeledes været ude med riven efter FIBA og udtalt ’’De bedste spillere kommer ikke til at spille. Istedet for dem der fortjerner det, bliver det en blandet gruppe. Det vil gøre landshold som os, Frankrig og Spanien svagere. Du kan aldrig ændre Moldova til et storhold, men nu har de chancen for at komme til en slutrunde, fordi de ikke har nogle NBA eller EuroLeague spillere.”

Udover Đorđević og Messina, har både, den mest vindende europæiske træner i historien, Zeljko Obradović og David Blatt også begge ytret bekymringer for den kommende udvikling, imens den tidligere litauiske storprofil og nuværende træner, Sarunas Jasikevicius, kalder situationen for en katastrofe for Basketball.

Men istedet for at lytte til kritikken har FIBA’s generalsekretær Patrick Baumann istedet vendt det døve øre til, og udtalt at trænerne burde fokusere på at coache. En 50-årig tidligere schweizisk spiller, træner og dommer, som vel nok kun er interesseret i penge, og måske også at få Schweiz til et evt. EM/VM eller to?

FIBA har ingen intentioner om at ændre noget som helst, og der venter os nu blot at vente og se om ideen udvikler sig til den succes som FIBA nu engang påstår det kommer til at blive, eller en kæmpe fiasko hvilket mange frygter.

Foto: FIBA.com

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra Eurobasket