Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Fantastisk aften i Aarhus: Bakken klar til Champions League

DeVaughn Akoon-Purcell i aktion i Champions League sidste sæson (Foto: FIBA)

Foran næsten 3000 tilskuere i Arenaen i Aarhus, lykkedes det her til aften Bakken Bears, at kvalificere sig til den nye store europæiske basketball-turnering, Champions League.

Det blev en, på alle måder, fantastisk aften i Aarhus, hvor intet blev overladt til tilfældighederne for Bakken-mandskabet. Allerede fra første sekund sad bjørnene på kampen, og fik hurtigt tilkæmpet sig et forspring på 10 point.

Det estiske hold, Tartu Rock, fik dog kæmpet sig godt tilbage, og dermed rystet Bakken Bears’ tempofyldte spil af sig. Dermed kunne de to hold gå til pause, men en smal føring på to point til hjemmeholdet.

Efter pausen kunne man have frygtet at Bakken Bears ville slække lidt på tempoet, men det modsatte skete. De fortsatte aggressiviteten og lod på ingen måde Tartu snuse til mulighede, for at kvalificere sig til Champions League.

Specielt DeVaughn Akoon-Purcell viste store højdepunkter og prøver på sine kvaliteter. En spiller vi uden tvivl kommer til at se flere highlights fra i denne sæson. Purcell stod for 20 af Bakkens point, og tog 5 rebounds. Han blev kun overgået af Michel Diouf, som var usvigeligt træfsikker under kurven. Diouf blev kampens spiller med 21 point og 10 rebounds.

I fjerde periode blev det ren opvisning for hjemmeholdet, som trak mere og mere fra, og tog dermed modet fra esterne. Det blev derfor en meget sikker sejr på 83-70 til Bakken Bears, og dermed en samlet sejr på 21 point.

Nu venter Champions League så for Bakken Bears, som er havnet i gruppe A. Her venter spændende modstandere i de næste 14 kampe. Mest interessant er det formentlig at de skal op i mod Shavon Shiels’ og Fraport Skyliners fra Frankfurt.

Gruppen tæller desuden Ironi Nahariya fra Israel, Aris fra Grækenland, Nymburk fra Tjekkiet, Helios Suns fra Slovenien, Banvit fra Tyrkiet og Monaco fra Frankrig.

Første kamp er allerede om 12 dage når CEZ Nymburk besøger Aarhus. Nymburk var så sent som for et år siden på besøg, da de to hold mødtes i FIBA Europe Cup.

Foto: Basketballcl.com

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.