fbpx
Find os her

Panathinaikos kunne i næste uge have sat gang i en potentiel katastrofe for den bedste europæiske klubturnering, EuroLeague.

Den græske storklub, har været i spotlyset de seneste mange uger, på grund af klubbens kontroversielle ejer Dimitrios Giannakopoulos. Han har i flere omgange været ude med riven efter dommerne i turneringen, og ligeledes har både spillerne og træneren i klubben.

Som om dette ikke var nok, skabte Giannakopoulos et kaos på de sociale medier, efter et yderst kontroversielt opslag.

Giannakopoulos skrev en masse grimme ord om de tyrkiske fans, hvilket EuroLeague reagerede på, ved at rejse en disciplinærsag mod ham. Se beskeden herunder.

Artiklen fortsætter under billedet

Denne besked smed Panathinaikos ejer Giannakopoulos op på instagram tidligere på måneden – Foto: Screenshot fra Instagram

Sagen fik i denne uge en afgørelse, hvor resultatet blev at Giannakopoulos, blev forbudt i at komme i en hvilken som helst arena, hvor der blev afviklet EuroLeague og EuroCup kampe, i de næste 12 måneder.

Giannakopoulos, der ikke overraskende langt fra er tilfreds med afgørelsen, valgte at stille klubbens fans spørgsmålet, om hvorvidt de synes at Panathinaikos skulle blive, eller forlade EuroLeague.

Torsdag eskalerede situationen yderligere

I kampen mod Baskonia torsdag aften, fik sagen et nyt kapitel. Her valgte Panathinaikos’ spillere at protestere på hjemmebane i Athen.

Dette gjorde de i starten af kampen, hvor de valgte IKKE at stå på linie med deres modstandere og dommerne, da EuroLeague-hymnen blev afspillet.

Hymnen var da heller ikke til at høre, for den voldsome buh’e koncert, skabt af hjemmebanefansene i Athen. Flere fans havde desuden masker på der illustrerede Giannakopoulos’ ansigt.

Afstemningen blev efter torsdagens affære afblæst. Giannakopoulos udtalte efter kampen at fansene og spillerne via den store støtte viste EuroLeague at situationen er alvorlig, og at turneringen skal ændre på nogle ting. Panathinaikos bliver derfor i turneringen sæsonen ud.

Artiklen fortsætter under videoen

Panathinaikos kan ikke uden EuroLeague

Hvis der derimod ikke sker ændringer, så vil Panathinaikos i følge deres ejer, trække sig fra turneringen denne sommer. En ting som langt fra ville være optimalt i følge vores EuroLeague-ekspert Boba Keseric.

”Jeg kan ikke forestille mig et EuroLeague uden Panathinaikos. Hvis klubben forlader turneringen ville det være en kæmpe katastrofe. Det ville både være en katastrofe for EuroLeague at de ”taber” en klub, men også for klubben selv,” indleder han og fortsætter.

”Det ville nemlig betyde at de potentielt set, skulle spille i FIBA Basketball Champions League til næste sæson. Turneringen er langt fra er ligeså økonomisk attraktivt, som EuroLeague, og kan helle ikke måle sig på niveauet” udtaler han.

Et EuroLeague-exit kan dog i følge vores ekspert, også blive en økonomisk mavepuster, eftersom at klubben har underskrevet en 10-årig kontrakt, som binder dem til turneringen.

”Det bliver hverken let eller billigt at trække sig. Klubben har en 10-årig kontrakt med turneringen, og de skal af med en masse penge, for at komme ude af kontrakten. I sidste ende, vil jeg mene at Panathinaikos ikke kan leve uden EuroLeague på grund af de efterfølgende økonomiske konsekvenser,” understreger Boba Keseric og fortsætter.

”Det kan godt være at spillerne og trænerne protesterede i torsdagens kamp. Men i sidste ende, så er de nok kun interesseret i at spille mod de bedste fra Europa. Det ville de ikke kunne gøre i BCL. Ikke nok med det, så ville Panathinaikos få en masse problemer med at tiltrække store spillere til Athen igen i fremtiden,” afslutter han med at fortælle.

Der er i forvejen flere europæiske topklubber, som ikke helt har været enige med EuroLeague’s beslutninger igennem tiden.

Udviklingen i denne uge, gavner derfor hverken klubberne eller turneringen, efter en længere periode med positiv udvikling. Tiden må dog vise, hvad der kommer til at ske.

En ting er dog sikkert. Panathinaikos fortsætter i denne sæson med at kæmpe om at komme til F4 for første gang siden 2012, da legendariske Željko Obradović forlod dem til fordel for Fenerbahce.

I øjeblikket er grækerne nummer fire på tabellen med 14 sejre og 8 nederlag, med gode udsigter til at gå hele vejen til Final Four.

Mere fra EuroLeague