Den amerikanske shootingguard JayCee Carroll, har nu officielt opnået legendestatus i den prominente spanske storklub Real Madrid, eftersom han kan kalde sig selv en af de bedste amerikaner i klubbens historie.
I sidste uge spillede amerikaneren sin kamp nummer 364 for Real Madrid, hvilket sætter ham side om side med den tidligere Real Madrid profil Louis Bullock.
‘’Jeg er rigtig stolt af at have nået Bullock, og jeg håber at kunne spille og vinde flere kampe i de kommende år,’’ udtalte Carroll efter kampen på tv.
Den 33-årige Wyoming dreng kom til Europa i 2008, efter at have spillet College for Utah State (2004-08). I Europa debuterede han som proffesionel for italienske Teramo Basket. Efter blot en enkelt sæson, flyttede han til Spanien og Gran Canaria, som han spillede for i to sæsoner, før storklubben Real Madrid åbnede øjnene op for hans talent i 2011.
Lige sidsen, har han spillet for det spanske tophold, og har i sin tid i klubben vundet den spanske liga tre gange i 2013, 2015, 2016 samt et enkelt Euroleague-trofæ i 2015. Ikke destomindre er han to gange blevet topscorer i den bedste spanske række i 2010 og 2011.
I alt har han spillet 213 kampe i ligaen, 127 i Euroleague, 13 i Copa Del Rey (red. pokalturneringen), 9 i SuperCuppen, og 2 i the Internationale Cup.
En af de reneste skytter i verden
Carroll har hverken fysikken med sig, eller egenskaberne til at kunne blive playmaker. Hans force er derfor noget helt andet.
Det der gør Carroll så unik, at Madrid har beholdt ham i så mange år, er hans skud. Hans største force er nemlig skuddet fra distancen, som han udfører til perfektioner. Det er netop hvad han er ansat til at gøre for Real Madrid.
Carroll betegnes nemlig, som en af de reneste skytter i Europa, og ikke mindst i verden. Amerikaneren har et snit på 43.9% (225/512) bag trepointslinien i sine seks sæsoner og i alt 127 kampe i Euroleague sammen med Real Madrid. I denne sæson har han i ni kampe ramt 51.4% fra trepointslinien. I hans 127 kampe har han i alt snittet 10.2 point, 2.1 rebounds pr. kamp.
Carroll er kort sagt ikke bange for at fyre et skud fra, hvor end han befinder sig på banen, og dette gør ham til en yderst farlig spiller. Han har samtidigt været glad for sin tid i Spanien, så glad at han for nyligt valgte at forlænge med Real Madrid indtil 2019. Hans tidligere kontrakt gik til og med sommeren 2017.
Læs også
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































