Find os her

EuroLeague

Catalansk kollaps i Rusland i sæsonåbneren i EuroLeague

Efter mange måneders pause, blev Europas bedste klubturnering EuroLeague, endeligt skudt i gang torsdag aften, da CSKA Moscow tog i mod spanske FC Barcelona.

Foto: ACB Photo - V. Salgado

EuroLeague startede med et brag og en ydmygelse, da FC Barcelona tabte med 95-75 til CSKA Moscow i sæsonåbneren torsdag aften.

Det russiske storhold CSKA Moscow, er en af de store favoritter til at gå hele vejen til Final Four og finalen i denne sæson, og de viste hvorfor mod gæsterne fra Spanien.

Samtidigt blev Barcelonas håb om et stor sæson skudt godt og grundigt i sænk, allerede fra start. Mange ting skal ihvertfald ændre sig hvis dette skal lykkedes.

Katastrofal start af Barcelona

Allerede i første periode dominerede hjemmeholdet gæsterne fra Barcelona, som gang på gang missede nemme skud, og som generelt havde store problemer med at finde vej til kurven. Spanierne ramte sammenlagt i første og anden periode blot 8/28 for to point og 2/9 for tre point.

I anden periode skruede hjemmeholdet for alvor bissen på, og kom foran med 21 point (47-26) otte minutter inde i perioden.

Russerne udbyggede føringen til 22 point (51-29) og kunne dermed gå til pause ro i sjælen inden kampens sidste 20 minutter. Amerikanske Cory Higgins var især en fornøjelse og stod for 12 point af CSKA’s point før pausen.

Selvom at catalanerne efter pausen forsøgte at udføre damage control, og vinder tredje periode 18-29 (69-58), så var toget for længst kørt ad den transibiriske jernbane. Russerne havde trukket lidt i håndbremsen i tredje, men kørte endnu engang de spanske gæster over i fjerde og sidste periode, og vinder kampen 95-75.

Stor kamp af Higgins og De Colo

Kampens topscorer blev den utrolig velspillende Cory Higgins med sine 18 point og 5 rebounds, efterfulgt af franske Nando De Colo med 17 point. Will Clyburn og El Chacho stod for hhv. 13 og 12 point for CSKA.

Kevin Pangos der havde en fantastisk sæson med Zalgiris sidste år, skuffede i mellemtiden fælt med blot 2 point og 1 assist for sin nye klub Barcelona.

Kyle Kuric fortsatte til gengæld takterne fra sidste sæson i hans tid i Zenit, og blev spaniernes topscorer med 15 point i aften, imens Jaka Blažič stod for 11 point.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra EuroLeague