Find os her

Rygterne har længe gået deres gang, men i dag blev det officielt. Den serbiske hovedstad Beograd, bliver værtsby for Final Four i Euroleague i 2018.

På grund af de mange problemer, der har hersket i Tyrkiet indenfor det seneste år, var Beograd allerede på tale som værtsby i denne sæson. Alligevel valgte Euroleague at stå fast og beholde Istanbul og Sinan Erdem Arena, som værtsby og arena for den kommende sæson.

Herefter begyndte rygterne for alvor at blusse op om Beograd og/eller Moskva som værtsby i 2018. Det blev dog i sidste ende serberne, der løb afsted med værtskabet, imens det forventes at den russiske hovedstad skal huse turneringen i 2019.

Første gang at Final Four afholdes i Beograd

Serbien og den serbiske hovedstad kan glæde sig over at få Final Four i Euroleague til næste sæson. Dette bliver nemlig første gang nogensinde at Beograd lægger gulv til finaleturneringen i europas bedste klubturnering. Byen har før stået for en enkelt finale tilbage i 1977, da Maccabi Tel Aviv vandt deres første Euroleague-trofæ i klubbens historie. Dette var dog en en-dags event, imens Final Four strækker sig over flere dage.

”Mange kom og fortalte mig at Beograd ville være et perfekt valg. Så sent som for et par uger siden kom Milos Teodosic, og fortalte mig at vi skulle vælge Beograd som værtsby. Siden da har mange insisteret på at vi bragte Final Four til Beograd på grund af at landet har så mange basketball ambassadøre rundt omkring i verden,” udtaler turneringens CEO Jordi Bertomeu til pressekonferencen.

Kombank Arena er stedet, hvor det hele skal foregår. Arenaen åbnede dørene op for første gang tilbage i 2004, og er har plads til 18.400 siddende tilskuere. Arenaen bliver dermed den største nogensinde til dato, der har lagt gulv til en Final Four turnering i Euroleague.

Kombank Arena har tidligere lagt gulv til Eurobasket i 2005, og ikke mindst den Olympiske kvalifikationsturnering denne sommer.

Herudover huser arenaen til dagligt Euroleague-holdet Crvena Zvezda, der for få år siden satte europæisk tilskuerrekord til en basketball kamp med hele 24.232. Her blev store sektioner af arenaen dog omdannet til ståpladser, hvilket gav anledning til en større kapacitet. Læs mere om dette ved at klikke her.

Læs også: Ny europæisk tilskuerrekord blev sat i EuroCuppen i Kombank Arena

Læs også: Final Four i Euroelague vender tilbage til Istanbul

Foto: FIBA.com

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra EuroLeague