fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

EuroLeague

Alexey Shved fortæller om hvorfor han valgte at forlade NBA

Alexey Shved fortæller i et nyligt interview, at livet i Rusland er nemmere, og at det var årsagen til at han valgte at forlade NBA og USA.

BC Khimki er tilbage i EuroLeague i denne sæson, og indtil videre ser det godt ud for det russiske storhold, der stræber efter en plads i Playoffs.

Midtvejs i sæsonen har BC Khimki 9 sejre og 7 nederlag, hvilket placerer dem på en syvendeplads på tabellen.

En af årsagerne til dette, er den russiske profil Alexey Shved. Fra det øjeblik Shved kom til klubben, overtog han nemlig med det samme rollen, som holdets absolut største profil, og i dag, er tingene ikke ret anderledes.

Retur til Europa i 2015

Shved kom tilbage til Europa i 2015, efter tre sæsoner i NBA, hvor han spillede for fire forskellige NBA hold. Minnesota Timberwolves, Philadelphia 76ers, Houston Rockets og New York Knicks.

Samme år som Shved vendte tilbage til Europa, lykkedes det ikke BC Khimki at nå længere end Top 16 fasen i EuroLeague. Året efter måtte klubben derimod nøjes med at spille i EuroCuppen, men også her røg de ud i kvartfinalen til Valencia. Dette var i øvrigt en sæson, hvor Shved blev topscorer i turneringen.

Heldigvis lykkedes det for Khimki at tage en plads i finalen i VTB League, hvilket igen gav dem mulighed for at spille med i Europas bedste klubturnering EuroLeague, i denne sæson.

I dag har græske Bartzokas overtaget roret for russerne, og han har givet Shved frie tøljer til at gøre hvad end han har lyst til på banen. Rent faktisk er det svært at huske, hvornår en spiller, har haft en sådan stor frihed på banen, som den 29-årige russer har i Khimki.

Shved er dog ikke en hvilken som helst spiller. Russeren har det fjerde største index rating i EuroLeague (19.4 pr. kamp), og er topscorer i turneringen med 21,8 point pr. kamp. Hans spilleglæde er kort sagt vendt tilbage, efter at han forlod NBA.

Artiklen fortsætter under billedet

Alexey Shved har genfundet sin spilleglæde efter hjemkomsten til Rusland – Foto: bckhimki.ru

Livet var anderledes i NBA

Helt således så det ikke ud, da Shved var i NBA, og det er der også en årsag til, fortæller russeren. Han indrømmer nemlig at han ikke var specielt glad for den levestil, og den måde det hele hang sammen på i USA.

”I USA er det hårdere eftersom man skal tænke på alle mulige daglige småting,” indleder Alexey Shved med at fortælle i et interwiev, til La Giornata Tipo, og fortsætter.

”Når du skriver under i Rusland, så hjælper klubben dig med at finde en lejlighed, at du får en bil, og/eller i visse tilfælde en chauffør, og de hjælper dig med alle små detaljer udenfor banen. Sådan er det ikke i NBA, og du skal derfor selv tænke på alt.”

Dette var dog ikke den eneste grund til at den russiske guard, valgte at forlade USA, og verdens bedste liga. Risikoen for pludseligt at blive tradet, var heller ikke noget, som Shved brød sig særligt meget om.

”Jeg valgte at komme tilbage til Rusland af forskellige årsager. De konstante trades var en af årsagerne. Den ene dag er du i den ene by, og den anden dag får du et opkald, og så skal du til et andet hold,” forklarer han og fortsætter.

”Det har jeg aldrig brudt mig op, og langsomt begyndte jeg at overveje at komme tilbage. Rusland var mit førstevalg. Jeg havde tilbud fra både Tyrkiet og Spanien, men jeg ville gerne spille derhjemme. Da BC Khimki tilbød mig en plads, afgjorde det alt.”

I 16 kampe for BC Khimki snitter Alexey Shved 21,8 point (46,8% for to, 33,3% for tre og 84,7% fra straffekastslinien) samt 2,4 rebounds, 4,4 assists og 1,4 steals pr. kamp i EuroLeague.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Det 21-årige danske Bakken Bears-talent Gustav Knudsen har officielt tilmeldt sig NBA-draften 2024.

NBA

Mandag aften amerikansk tid udløber NBAs eksklusivitetsforhandlinger med de nuværende rettighedshavere, og dermed åbnes der op for forhandlinger med øvrige bejlere til NBA-rettighederne.

Baskonia

Baskonia må klare sig uden deres stjernespiller Chima Moneke, når de fredag aften møder Virtus Segafredo Bologna i en kamp om den sidste plads...

Internationalt

Morten Stig Jensen er klar med sin anden klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert stiller skarpt på det franske basketfænomen Victor Wembanyama, der...

Anadolu Efes Istanbul

Iffe Lundberg flirtede med en triple-double, da han tirsdag sendte Anadolu Efes Istanbul ud af EuroLeague-slutspilsræset med en clutch-treer.

NBA

Victor Wembanyma var tæt på at skrive NBA-historie, da San Antonio Spurs natten til onsdag dansk tid tabte snævert til Denver Nuggets, og den...

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Armani Milano

Det danske landsholdsemne Shavon Shields skrev tidligere på ugen historie, da han med ti point mod AS Monaco blev den mest scorende EA7 Emporio...