evn-dk
Fullcourt
10. aug 2017 - 11:24

Sergio Llull misser EuroBasket og formentligt hele næste sæson

Den spanske profil Sergio Llull måtte udgå med en skade da Spanien onsdag aften mødte Belgien i en træningskamp op til EuroBasket.

Foto: FIBA - Ciamillo Castoria - Marchi

Udover sommerens første nederlag, fik Spanien også en kæmpe mavepuster eftersom Sergio Llull, måtte forlade banen med en ACL-ruptur i højre knæ onsdag aften.

Spanien spillede mod Belgien i en træningskamp op til EuroBasket 2017 på Tenerife. En kamp som spanierne tabte med 89-71, men endnu værre, en kamp, hvor spanierne tabte deres stjerneguard Sergio Llull.

LLull, misser i følge de første prognoser både EuroBasket, og formentligt hele den kommende sæson i Spanien og i EuroLeague, eftersom spanieren i følge meldingerne skal sidde ude i 7-9 måneder. Den mest optimistiske comeback dato siges at være marts 2018.

Den 29 årige spanier, har de seneste mange år været en af de bedste europæiske spillere, og dette kulminerede sidste sæson, hvor han vandt MVP-titlen i EuroLeague, med sine 16.5 point, 1.8 rebounds og 5.9 assists pr. kamp. En præstation der hjalp Madrid til at nå Final Four i turneringen. Derfor er det i den grad et stort slag for Spanierne, der var/er store favoritter til at genvinde EM-guldet.

Llull er dog på trods af skaden ved godt mod, eftersom han fra sin Twitter profil skriver: “Jeg vender tilbage! Tak for alle beskederne.”

Llull er den anden spiller Spanien har mistet denne sommer , eftersom Pau Ribas, også blev skadet denne sommer i opstarten til EM. Se mere om det spanske landsholds resultater og spillertrup ved EM, ved at klikke her.

Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Marchi

Kommenter på artiklen:

Seneste nyheder