Rumænien er én af de fire værtslande ved det kommende EuroBasket, og derfor er det rumænske hold også med ved slutrunden.
Rumænien kan glæde sig over at se landsholdsbasket for første gang siden 1987, hvor rumænerne sluttede af på en 12. plads ved EM. Siden da, har de ikke formået at kvalificere sig til EM, hvor de i alt har deltaget 16 gange.
Deres bedste placering skal vi finde i hhv. 1957 og 1967, hvor de sluttede af som nummer fem. Ved den kommende slutrunde, bliver denne placering, dog langt fra hvad de kan præstere.
For på trods af deres værtsskab, i en formentligt udsolgt arena i Cluj, får de store vanskeligheder, ved at klare sig mod Spanien, Kroatien, Montenegro, og Tjekkiet som er favoritter til at gå videre, imens Ungarn, måske kan drilles.
Et landshold fuld af ukendte navne
Langt de fleste på det rumænske landshold, kommer fra den hjemlige liga. En liga der langt fra er europas bedste. Men på trods af det, er der nogle få navne, der skiller sig ud fra mængden.
Den største stjerne på holdet er, den tidligere Zielena Gora spiller, og Power Forward, Vlad-Sorin Moldoveanu, der sammen med klubben spillede EuroLeague i 2014.
I sidste sæson spillede han for den rumænske klub Cluj, hvor han snittede 15 point og 6 rebounds. På grund af sin flotte sæson er han blevet købt af Büyükçekmece Basketbol fra den bedste tyrkiske række.
En anden profil havde været den nationaliserede amerikaner Giordan Watson, fra franske Le Mans, men for få dage siden blev det meldt ud at han ikke ville nå at få et pas, selvom han har spillet med i rumæniens træningskampe. Hans erstatning bliver formentligt, den noget mindre erfarne Octavian Calota.
Herudover forventes der en del fra shooting guarden Andrei Mandache, som har været en af rumænernes bedste spil i træningskampene. I starting five, kommer vi formentligt også til at se Radu Paliciuc og Alexandru Olah.
De skal udnytte EM til at skabe opmærksomhed omkring sporten
Rumænien er på papiret det langt overbevisende, dårligste hold ved EuroBasket. De har inden EM spillet 10 kampe, og heraf tabt 8. Det er kun blevet til to sejre over Tunesien, og Ukraine.
Rumænien møder som beskrevet nogle ret så heftige modstandere i Gruppe C, og det er indlysende at de ikke har en chance for at spille sig videre fra gruppespillet. Selv chancen for mere end en enkel sejr, er mere end minimal. Ungarn er som nævnt den mest overkommelige modstander, og så måske ikke alligevel.
Istedet for skal de bruge slutrunden til at tage ved lære, træne, og få erfaringen til fremtiden, og ikke mindst reklamere for sporten, for at skabe endnu mere opmærksomhed i landet omkring basketball. Videre avancement, ville nemlig være mere end sensationelt.
Rumænien åbner gruppespillet i EM med et møde mod Tjekkiet, fredag den 1. september, og slutter af mod Montenegro torsdag den 7. september. Se hele kampprogrammet ved at klikke her, hvor du også kan finde alle resultaterne fra rumæniens træningskampe, samt stats, bruttotruppen og meget mere.
Du kan også læse om alle nationer der er med til EuroBasket 2017, ved at klikke her.
Foto: FIBA Europe – Carl Sandin
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































