fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Wolfpack henter dansk landsholdsspiller

BMS Herlev Wolfpack henter den danske point guard August Haas, der efter at have endt sit collegeophold i USA søger mod Danmark, hvor han skal repræsentere sit andet danske hold i Basketliga-regi til den kommende sæson.

Hos BMS Herlev Wolfpack er man så småt ved at have samlet truppen til den kommende sæson af Basketligaen. Senest hentede Pascal Colman og kompagni centeren Bertrand Awana og forwarden Devin Thomas, og i går offentliggjorde man, at den danske landsholdsspiller August Haas også støder til truppen.

BMS Herlev Wolfpack har man således sikret sig en et-årig aftale med den 22-årige dansker, der senest har spillet collegebasket for St. Edward’s Hilltoppers.

Det lå i kortene, at August Haas ville søge hjem til Danmark, efter at han var færdig med sit collegeophold i USA. Der var således flere interesserede klubber, men for københavneren var det vigtigt at finde i en klub i eller nær hjemstavnen, og derfor var valget ikke så svært.

”Nu har jeg været i USA i fire år, og jeg har været på farten i en del år. Derfor vil jeg gerne hjem til Danmark at vende for at få noget ro på. Det har været planen at finde et hold i københavnsområdet, og der er Wolfpack uden tvivl den bedste mulighed. Derudover synes jeg, at Wolfpack har noget godt kørende, og jeg tror på, at Wolfpack og jeg er et godt ’fit’,” siger August Haas.

Det er dog ikke alene geografien, der passer ind i forhold til de krav, August Haas har haft til en kommende klub.

Klubbens evne til at rekruttere samt spilfilosofien, BMS Herlev Wolfpack praktiserer under Pascal Colman, tiltaler lige så Haas, og det har været medvirkende faktorer til, at den unge dansker har skrevet under med netop Wolfpack.

”Jeg synes, at vi har en træner, der har samme spilmæssige filosofi som mig i forhold til at spille hurtigt, også så kan jeg godt lide, at spillestilen lægges efter spillernes kvaliteter. Som jeg ser det, har Wolfpack også rekrutteret godt med spilere, der vil fungere godt til min spillestil,” siger han.

August Haas og hans nye holdkammerater går en spændende og succesfuld sæson i møde, såfremt at holdet lever op til Haas’ forventninger, der er høje.

”Jeg forventer, at vi vinder Pro B og kan komme op at bokse med de bedste Pro A-hold. Det er helt klart min forventning for sæsonen.”

På det individuelle plan har August Haas dog svært ved at forventningsafstemme, da både han og Basketligaen har rykket sig niveaumæssigt i de fire år, han har været væk fra ligaen, siden han spillede for SISU.

En ting ligger dog helt fast: Haas forventer, at han vil være en af de bedste point guards i ligaen.

Det er ikke kun August Haas, der er glad for, at han til den kommende sæson tørner ud i en Wolfpack-uniform. I Wolfpack-lejeren er man også yderst tilfreds med, at det er lykkes at lokke den 188 centimeter point guard til klubben.

“Jeg er rigtig glad for, at vi har fået August til holdet. Han er en klassisk point guard som tænker aflevering først og har et tempo i sit spil, som vil give os nogle flere muligheder,” siger BMS Herlev Wolfpacks sportsdirektør, Tommy Nielsen.

Basketligafortid

August Haas er et produkt af SISU Basketball, for hvem han også fik sin Basketligadebut i 2013/2014-sæsonen i en alder af 16 år. I de tre år August Haas repræsenterede SISU, lagde han på sit spil, hvilket tydeligt kommer til udtryk i hans statistikker.

Fra hans første sæson til sidste gik han fra 5,9 point, 2,0 assists og 1,8 rebounds i snit pr. kamp til 13,9 point, 4,4 assists og 2,9 rebounds i snit pr. kamp.

Det blev dog kun til tre år i SISU og Basketligaen, inden Haas fik tildelt et scholarship af University of Wisconsin-Milwaukee. Et tilbud som den unge dansker ikke kunne sige nej til.

College basketball og de danske landshold

Med tilbuddet om college i USA for skolen University of Wisconsin-Milwaukee fulgte også college basketball på højeste niveau i NCAA Division I for skolens hold, Milwaukee Panthers.

Efter to år i Wisconsin, hvor Haas snittede 4,46 point, 3,33 assists og 2,42 rebounds, skiftede August Haas Wisconsin ud med Texas og skolen St. Edward’s University.

Årsagen til, at August Haas skiftede skole, skal findes i, at den oprindelige træner for Milwaukee Panthers skiftede til en anden skole, og at den nye træner så ikke hans vej. Derfor gik Haas den lidt atypiske vej ved at skifte universitet midt i sin collegetid.

Med skiftet til holdet St. Edward’s Hilltoppers gik Haas, hvad der på papiret ligner et skridt ned på det niveaumæssige plan, da holdet spiller i NCAA Division II. Det har dog vist sig at være et klogt træk for danskeren, da det har givet mere spilletid, bedre stats og individuelle kåringer samt landsholdsdebut i Danmark.

”Jeg valgte at skifte til en skole, hvor jeg kunne komme over og få noget spilletid med det samme og få muligheden for at tage noget lederskab, hvor jeg er bedst. Det har helt sikkert været den rigtige beslutning,” siger August Haas.

Over sine to år hos St. Edward’s Hilltoppers snittede August Haas således 9,55 point, 7,17 assists og 2,89 rebounds pr. kamp.

I hans første år ved Hilltroppers blev han sågar kåret til årets defensive spiller i sin konference, han var på konferencens førstehold i begge sine to sæsoner, og i sit afsluttende år blev Haas også udtaget til konferencens All Star-hold.

Foruden at have spillet college og i Basketligaen står August Haas også noteret for en enkel landskamp mod Albanien. Derudover har han også spillet 17 U-landskampe for Danmark, hvor han på U-16-niveau var med til at vinde et B-EM i Sarajevo.

Jeg er skribent på Basketligaen. Når jeg ikke skriver artikler på Fullcourt, skriver jeg helt sikkert på en anden historie, da jeg til daglig studerer journalistik. Jeg har en stor interesse for basketball og et blødt punkt for DeMar DeRozan og Donovan Mitchell.

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Danmarks Basketballforbund oplyser på sociale medier, at bruttotruppen er blevet skåret ned til 15 mand. Det er de 15 mand, der udgør truppen til...

BMS Herlev

Natten til tirsdag indledte Marqus Mitrovic Marion sin collegekarriere for Wake Forest University, da han trådte ind fra bænken og spillede 29 minutter i...

Bakken Bears

Bakken Bears bliver et dansk stortalent rigere, idet de tirsdag har offentliggjort 16-årige Frederik Drejer Erichsen som ny spiller.

Basketligaen

Der var spænding til det sidste, da BMS Herlev mødte Team FOG Næstved. Men det blev gæsterne, som løb med sejren. Kampen sluttede 71-73...

Basketligaen

BMS Herlev har hentet markant forstærkning til holdet i form af August Haas, der er tilbage i Danmark efter et ophold i Island.

AKS Falcon

Årets finaleserie i Kvindebasketligaen står mellem AKS Falcon og SISU, der slog henholdsvis BMS Herlev og BK Amager ud.

Internationalt

August Haas havde en super kamp, da hans islandske klub, Thor AK, havde besøg af KR Reykjavik, som har Adama Darboe på holdkortet. Haas...

AKS Falcon

SISU Basketball fik ikke et ben til jorden, da de på udebane søndag blev kørt over af de nykronede pokalmestre AKS Falcon med cifrene...