fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

SISU løb tør for enerig – Randers vinder en tæt kamp

Kampen bølgede frem og tilbage de første tre perioder, men til sidst formåede Randers at holde tempoet, mens SISU kørte træt. Det samme skete mod Svendborg Rabbits for nylig, og SISU er nødt til at holde niveau i alle 40 minutter, hvis de skal kunne slå de bedste hold.

Første periode startede i højt tempo. SISU havde gode aktioner fra forskellige spiller, mens Charlie Burgess var en énmandshær for Randers. Zach Moritz, Joe Benjamin, Mickey Dennis og Mathias Glahn scorede hver 5 eller flere point for SISU, mens Charlie Burgess nåede op på 11 point i perioden, som endte 28–21. Allerede i de første 10 minutter var der tegn på begyndende fejlproblemer med 2 fejl til Mikael Vincents Nielsen, Joe Benjamin, Bo Colas og Adrian Casas Filip.

Charlie Burgess fortsatte ufortrødent i anden periode, og også Bo Colas kom i gang med 6 point og flere rebounds, men SISU holdt stand med spredte point og godt forsvar. Ved halvleg var stillingen 48–42.

I tredje periode kæmpede holdene hårdt under kurven. Chris Nielsen kom endelig i gang og scorede 7 point, mens Charlie Burgess (9 point) og Bonell Colas (7 point) stadigvæk var effektive. Kampen var endnu tættere efter tredje, som endte 68–67.

Men efter 5 minutter i fjerde periode kunne SISU ikke længere mønstre det samme energiniveau som tidligere, og de lavede flere turnovers og færre godt eksekveret plays. Efter en usportslig fejl til Mickey Dennis lavede Randers 6 hurtige point og førte pludseligt 74–79, hvorefter Almir Zeco tog et time-out. Men det stoppede ikke blødningen, og Randers kørte effektivt sejren hjem i de sidste minutter.

SISU endte med den højeste effektivitet, 91 mod 88, dog mest på grund af 20 assists, mens Randers havde 7. Turnovers endte 23 til 14 i Randers’ favør. Sådan gik det skægt nok også i Horsens i den anden kamp i dag: Horsens IC havde højere effektivitet, men tabte alligevel til Team FOG Næstved.

SISU er nu på femtepladsen med 2–3 i kampe, mens Randers ligger i toppen af tabellen sammen med Bakken og Svendborg.

På lørdag spiller SISU i Aalborg, mens Randers, i en topkamp, tager imod Svendborg Rabbits på hjemmebane, onsdag den 30. oktober.

(Foto: Robert Dines Rasch)

Topscorere:

SISU: Zach Moritz 16 point, 6 rebounds, 2 assists; Joe Benjamin 16 point, 6 rebounds, 3 assists; Mickey Dennis 13 point, 11 rebounds, 6 assists (double-double); Mathias Glahn 13 point, 5 rebounds, 1 assist.

Randers Cimbria: Charlie Burgess 32 point, 10 rebounds, 3 assists; Bo Colas 23 point, 19 rebounds.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Det 21-årige danske Bakken Bears-talent Gustav Knudsen har officielt tilmeldt sig NBA-draften 2024.

Basketligaen

Horsens IC meddeler på Facebook, at klubben har forlænget aftalen med Liam Churchill for endnu en sæson.

Basketligaen

BK Amager sejrede søndag i Aarhus, hvor Bears Academy led et 61-64-nederlag.

Bakken Bears

Frederik Drejer var topscorer for en decimeret Bakken Bears-trup, da ENBL-mesteren fra Aarhus fredag aften slog Svendborg Rabbits med 62-86.

Bakken Bears

Efter onsdagens triumf i ENBL har Bakken Bears meddelt, at deres tyske assistenttræner, Florian Wedell, rejser tilbage til Tyskland, hvor han har landet jobbet...

Basketligaen

Der kom vigtige point i hus, da Svendborg Rabbits besejrede Værløse Blue Hawks med 88-83 i Kaninhulen i Svendborg.

Basketligaen

I et større interview med Sjællandske Nyheder har Holbæk-Stenhus´ cheftræner Matias Camino ytret sin utilfredshed om, at flere danske spillere og talenter får for...

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har været sæsonens mest interessante historie i Basketligaen. Ikke nok med at de kvalificerede sig til Playoff A, har de formået...