Find os her

Basketligaen

Rafa Monclova har fundet ny arbejdsgiver

Den tidligere Hørsholm-træner, Rafa Monclova, har fundet en ny klub, efter Hørsholm meldte ud, at de ikke kunne fortsætte i Basketligaen.

Marcus Kluge

Der var skuffede miner og fortabte ansigter, da Hørsholm, kort inden sæsonafslutningen, måtte meddele, at de ikke havde økonomien til at fortsætte i Basketligaen.

En redningsaktion blev sat i værk, men på målstregen måtte klubben opgive at fortsætte livet i landets bedste række trods solid opbakning fra lokallivet, og ændrede vilkår for tilstedeværelsen i Basketligaen.

Det har betydet, at spillere og trænere har haft frit lejde til at skifte. En af dem, der nu har fundet en ny arbejdsgiver, er head coach Rafa Monclova.

Træneren, der har været populær og har haft fin succes i Hørsholm, skifter hjem til Spanien. Her skal han være træner for CB Myrtia Murcia, der endte som nr. 12 i den netop overståede sæson i Spaniens tredjebedste række LEB Silver. Det vil være CB Myrtia Murcias anden sæson i den tredjebedste række.

Rafa Monclova er ikke et helt ukendt navn i spansk basket, da han i sin egen aktive karriere nåede over 500 kampe i de forskellige, øverste rækker i Spanien.

I Murcia bliver Rafa Monclova blandt andet træner for den tidligere SISU-spiller Chris Matagrano, der spillede for Gentofte-holdet tilbage i 13/14-sæsonen.

Husk du kan se Basketligaen live på fanseat.com

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketligaen