Næstved har holdt kadencen fra de forrige sæsoner. De har dermed kunne holde fast i den øverste del af tabellen, til trods for en række svingende resultater.
Sydsjællenderne har nemlig haft store problemer mod de andre hold i tabellens midte. Her er det blevet til nederlag mod både Randers, Svendborg og Hørsholm.
I sæsonens første opgør mod netop Stevnsgade var sejren også tæt på at smutte for Næstved. Med få minutter igen var Stevnsgade ved at levere et comeback af dimensioner, men de måtte alligevel se sig slået med tre point på hjemmebane.
De små københavnere kom bedste fra start
Til trods for den manglende størrelse på holdet, kom Stevnsgade bedst fra start. De fik dermed bragt sig foran, indtil en teknisk fejl til Sebastian Eliasen, hjalp hjemmeholdet tilbage på sporet.
Næstveds nye spiller, John Stuart “J.J.” Mann, fik tidligt i kampen debut for hjemmeholdet. Blot få timer inden kampstart var hans spillertilladelse nemlig gået i orden. Med en smule rust i benene, satte han sine første point på tavlen med en 3’er.
Et steal og et efterfølgende fastbreak bragte Næstved foran med cifrene 28-21 efter første periode.
I starten af anden periode blev manglen på højde hos gæsterne igen tydelig. Næstveds center-spillere nød dog godt af den tidligere Næstvedspiller, Tobias Thitas, manglende højde. Således kom de til en del afslutninger som var med til at forstærke hjemmeholdets føring.
Med fire minutter tilbage af perioden, tilkæmpende Næstved sig således en føring på 12 point.
Takket være en solid offensiv indsats, i særdeleshed fra Mathias Seilund, så kom Stevnsgade kort før pausen inden for ganske få point. Han gik til pause efter at have skudt 4 for 6 fra gulvet og 2 for 2 på 3’eren.
Næstved formåede dog at holde københavnerne inden for en armslængde og de to hold gik derfor til pause med cifrene 51-43.
Næstveds holdspil udvidede forspringet
Mathias Seilund fortsatte hvor han slap, og ramte kort tid efter starten på tredje perioden to yderligere treere.
Næstved skruede dog op for den defensive indsats og det blev derfor svært for Stevnsgade at komme til kvalitets-afslutninger i det meste af perioden.
Københavnernes forsvar fik dog ligeledes et nøk opad, hvilket betød, at det meste af perioden blev en delt slagudveksling mellem de to hold. Næstved formåede dermed at holde føringen igennem hele perioden.
Fjerde og sidste periode var dog en anden snak. Med et 7-0 run indledte Næstved de sidste ti minutter af kampen og de bragte sig dermed foran med 16 point, inden Filip Rajovic scorede de første point i perioden for gæsterne.
Næstved fortsatte det uforlignelige angrebsspil, mens de fortsat lukkede ned for Stevnsgades offensiv, hvilket gjorde det svært for gæsterne at få tag i kampen.
De unge spillere afsluttede kampen
Med et forspring på 19 point, og med to minutter igen, satte Milan Skobalj sine unge bænkspillere på banen for at afslutte kampen.
Mathias Seilund satte kørt før slutfløjtet endnu en treer, og med den, blev han delt topscorer i kampen sammen med Filip Rajovic. Begge var i kampen noteret for 23 point.
Selvom Stevnsgade kæmpede bravt, så blev det til en Næstved-sejr med cifrene 97-83. Sydsjællænderne holder dermed fast i tabellens top forud for næste uges topbrag mod Hørsholm.
Med 22 assists, og fem spillere på 10+ point, så var det holdspillet der gjorde forskellen på de to mandskaber her til aften.
For Næstved var det Kazembe Abif der med 18 point blev holdets topscorer. Foruden ham havde danske Phillip Hertz 15 point med 8 af 9 fra straffekastlinjen.
Debutanten J. J. Mann spillede en fin første kamp, her leverede han 8 point og 2 assits. Efter kampen fangede vi J.J. Mann til en kort snak om hvordan den hurtige omstillingen har været.
Desuden fik vi os også en snak med Næstveds assistenttræner Chris Gillet og de to topscorere Filip Rajovic og Mathias Seilund. Du kan se alle interviewsne på vores hjemmeside i løbet af formiddagen.
For Stevnsgade står den nu på en doubleheader mod lokalrivalerne fra Wolfpack. Først hos ulvene og efter landsholdspausen, så på hjemmebane, hvor det unge københavnerhold skal forsøge at hive deres første sejr hjem.
Tidligere Europa- og basketligaskribent fra Næstved, der nu slår sine folder som psykologistuderende og livestream producer for Fanseat i Århus!









































































