fbpx
Find os her
EVN Efterskolen ved Nyborg

Andre danske hold

Husker du: Dean Thibodeau fra Glostrup, Stevnsgade, Team Sjælland og Roskilde – del 3

Foto: Youtube

Hvis du ikke fik læst del 2, så klik her.

Dean Thibodeau var helt suveræn i den danske række. Han var en af Glostrups få udlændinge, og var dermed en af holdets go-to-guys, men det kræver, at man som spiller kan præstere.

Som spiller var han en stor atletisk center, men samtidig med et godt mellemdistanceskud. Basketligaen fik først etableret sit officielle statistiksystem i 2002, men ifølge eurobasket.com scorede Dean Thibodeau over 20 point i snit og tog mere end 10 rebounds i snit i sine sæsoner for Glostrup.

“Jeg var virkelig tilpas med at spille for Glostrup på grund af de spillere, jeg havde omkring mig. De var som jeg. Kæmp hårdt og vær ligeglad med, hvem vi møder. Mine holdkammerater ville gerne have, at jeg havde bolden og skød en del skud, så det hjælper klart på det at få gode stats.”

“Det handlede også om, som ikke-EU spiller, at præstere, da der var kamp om de to ikke-EU pladser, holdene havde. Så som udenlandsk spiller tog man også alle de skud, man kunne.”

“I collegetiden spillede jeg for Prince Edward Island, et af Canadas mindste provinser, så der var jeg vant til at få bolden meget. Derfor var denne rolle som underdog naturlig, og derfor nød jeg at spille i Glostrup.”

“Som en lille sidenote, så spillede jeg dengang imod 11 spillere, der blev draftet i ’94, så helt ringe var det ikke.”

Thibodeau mindes gode med- og modspillere

Dean Thibodeau var langt fra den eneste højtscorende udlænding i landets bedste række. Alle holdene tilføjede hvert år to solide udlændinge til deres roster, og Thibodeau har mange minder om med- og modspillere, der både imponerede ham, men samtidig frustrerede ham ved at være svære at spille over for.

“Fra mine første år i Glostrup er der simpelthen så mange at snakke om. Alle udlændingene var gode. Det var svært for mig at dække de store spillere, der skød god som for eksempel Jeff Markrey og Tony Marion. Jeg brød mig ikke om at forlade mit område for at dække 3’er-linjen. Jeg ikke var i position til at rebounde, så vi blev nødt til at bytte i forsvaret. ”

“Jeg husker Eric Bell og Pete Hoffmann som meget dominerende, og der var ingen måde at stoppe dem. Craig Preece, der spillede i Roskilde, var også umulig at stoppe. Han scorede på alt og snittede vel omkring 35 point.”

“Jeg så Craig (Preece, red.) spille i 1989 til Canada Games, hvor forskellige distrikter konkurrerede i forskellige sportsgrene. Han spillede for British Columbia, og de var stærke! De havde en del spillere, der endte med at spille D1-college, for deres landshold eller blev professionelle i Europa.”

På dette tidspunkt, i slutningen af 90’erne, havde Danmark en del rigtig god danske spillere, og holdene havde faktisk held med at enten at beholde de dygtige danskere eller hente dem hjem igen efter endte udlandsophold.

“Nogle af de danske spillere, jeg husker, ud over mine tidligere holdkammerater, er Joachim Jerichow, Ole Bentsen og Christian Drejer.”

“For mig at se var Joachim den bedste danske spiller på det tidspunkt. Han havde en fantastisk blanding af størrelse og evner. Desværre nåede jeg aldrig rigtig at spille imod andet end en enkelt kamp. Han kom slemt til skade i Italien, ellers havde han helt sikkert spillet meget mere.”

“Ole var en gigant, han spillede anderledes og gjorde det svært for modstanderne. Han var genert, men vi snakkede altid sammen under kampene, hvilket jeg normalt ikke gjorde med modstanderne. ”

“Christian var ved at blive den spiller, som folk kender. Jeg spillede mod ham mange gange, men det var mest i min tid i Stevnsgade. På det tidspunkt var han jo bare en knægt, og jeg omkring de 30. Når det så er sagt, så var han virkelig god, og jeg tror, de fleste vil være enige i, at han er den bedste basketspiller, Danmark har haft.”

The Great Danes

DBBF (Det Danske Basketball Forbund, red.) oprettede i 1999 det fælles hold “Great Danes”. Great Danes skulle være et samlet hold fra spillere i den bedste danske række, der skulle kæmpe med i de europæiske turneringer.

Efter en sæson opnåede man sågar at tilknytte den tidligere NBA-spillere Magic Johnson til holdet, og omdøbte holdet “Magic Great Danes”.

Holdet opnåede aldrig den store succes, Magic Johnson stoppede midt i det hele i 2001, da han ikke turde flyve mere efter terrorangrebet i 2001, og projektet efterlod et stort økonomisk hul.

Spillerne fik dog nogle fantastiske udfordringer og oplevelser ud af affæren, der blandt andet involverede kampe mod CSKA Moskva og Zalgiris Kaunas.

“Jeg nåede ikke selv at spille for Magic Great Danes, men jeg var med i 1999, da det hed Great Danes. Vi fik nogle solide røvfulde mod de to hold (CSKA og Zalgiris, red.), men vi vandt faktisk første periode mod CSKA med 25-24.”

“Et af mine bekendtskaber, Oksana “Oks” Ulitsina, var med på bænken for CSKA. Hun fortalte mig efter kampen, at deres træner var rasende over at være bagud og havde fortalt holdet, at vi ikke måtte score mere før pausen. Stillingen ved pausen var 50-26 til CSKA. Han må have følt sig dum over at tage fejl………….”

“I kampen mod Zalgiris blev jeg sat til at dække George Zidek. Han var 10 centimeter højere og vejede mindst 20 kilo mere. Vi havde et mismatch på samtlige positioner. Jeg havde prøvet noget lignende i Canada, men jeg kunne se, at flere af de andre på holdet blev overraskede.”

“De andre hold i vores pulje var ikke på samme niveau, men vi tabte de fleste kampe med omkring 10 point. Vi endte dog med at slå svenske Planja (det nuværende BC Luleå, red.) oppe i Luleå.”

I og med kampene skulle spilles i løbet af sæsonen samtidig med, at Dean Thibodeau spillede for Glostrup, blev det til rigtig mange kampe på en sæson. Dette fik i sidste ende betydning for ham.

“Jeg fik overbelastet min krop sent i ’99-sæsonen ved at spille mange kampe. Vi skulle spille playoff-kampe mod Bakken Bears, og selvom vi tabte alle kampene, følte jeg alligevel, at det var en tæt serie.”

“Jeg spillede samtlige minutter, og fik bolden rigtig meget, men til sidst, når kampen “var tabt”, hev min træner Ray Ortiz mig endelig ud. Bakken Bears endte med at gå hele vejen, så jeg var stolt af vores præstation.

“Jeg endte dog med at få sports brok, så da vi ramte maj måned skulle jeg opereres.”

“Efterfølgende skulle jeg finde ud af, hvad jeg skulle. Jeg connectede godt med den tidligere islandske Holbæk-spiller, Erik “Ikey” Onadersen. Hans islandske klub tilbød mig en god kontrakt, men i sidste ende valgte jeg at tage til Stevnsgade, da jeg følte, at der havde jeg den bedste mulighed at komme mig oven på min skade.”

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Andre danske hold