Find os her

Hvis nogen siger navnet Dean Thibodeau, så vil navnet helt sikkert få en klokke til at ringe for den garvede basketliga-seer. Godt nok skal vi to årtier tilbage for at finde hans start i dansk basket, men den canadiske center nåede at gøre et stort indtryk med hans næsten 10 sæsoner i dansk basket.

Som langt de fleste nordamerikanske spillere så var Dean Thibodeau igennem college. Han gik på Dalhousie University, hvor han spillede for Dalhousie Tigers. Allerede i sit første år på college, var han en fremtrædende spiller, og allerede på sit andet år snittede han en double-double.

Efter sin tid på college spillede Thibodeau basket i NBL, den bedste, canadiske række. I hans første halvanden sæson som professionel spillede han for Halifa Windjammers, som han var med til at spille fra en sidsteplads til en førsteplads.

Holdet lukkede imidlertid deres tilmelding i NBL, så resten af ’94/95-sæsonen spillede han for Calgary Outlaws, inden han tog turen over Atlanten til Europa for at spille for svenske Alvik. Også i svensk basket blev Thibodeau en profil fra starten trods den store forskel på amerikansk og europæisk basket.

“Den store forskel var, som jeg så det, at spillerne i svensk basket var ældre og mere rutinerede. I Alvik havde vi en spiller ved navn Roland Rahm. Han var 39, da jeg kom til, hvor jeg selv kun var 24.”

“Udover det var der ikke så meget plads tæt på kurven, så de post moves, der virkede i college, de var ikke så effektive her. I NBL spillede vi med samme regler som i NBA, så også dette var en stor forskel.”

“Når det så er sagt, så kom jeg fra et godt hold i Canada. Seks af mine holdkammerater fra Halifax Windjammers spillede i NBA den efterfølgende sommer – ja, jeg gjorde så ikke, haha.”

“Tiden i NBL, samt at spille for det canadiske landshold, gav mig værdifuld erfaring. I ’94 var jeg på en turné i Europa med landsholdet. Vi var der i en måned og spillede i turneringer i Holland, Belgien, Frankrig og Italien. Vi slog faktisk Joventut Badalona i den sæson de endte med at vinde European Champions Cup (EuroLeauge, red.).”

“I den sæson var vi også på en turné kaldet Big East Tour, hvor vi spillede mod syv hold på otte dage. Vi vandt tre kampe, hvilket jeg synes var okay. Vi slog Boston College, Pittsburgh og Villanova, mens vi tabte til Georgetown, UConn, Seton Hall og Providence.”

Tilvænningsfasen i udlandet og tiden i Sverige
Som med så mange andre spillere, så var den faktor, der hed, at være langt væk fra sit hjem, noget der kunne påvirke spillet på banen. Det er hårdt at være langt væk fra familie og venner, men at have et hold at være omkring så mange timer i løbet af ugen, gjorde i følge Thibodeau det nemmere at falde til.

Han skulle selv gennem scenariet med at vænne sig til sine nye omgivelser, men fandt en måde at klare sig gennem tiden langt fra hjemmet. Han oplevede dog på nærmeste hold, at talentfulde holdkammerater måtte give op for længslen.

“Det er svært at forberede sig på at være langt væk hjemmefra. Jeg så meget dygtige spillere give op efter en uges tid på grund af kulturchokket, eller fordi de havde hjemve. Man skal ret hurtigt tilvænne sig ting som mad, vejret og sproget.”

“Da jeg kom til Sverige, var der ikke noget Internet, så det var besværligt at kommunikere med familie og venner. Jeg skrev breve til forskellige personer, jeg læste en masse bøger og så jeg genudsendelsen af tv-serien Dallas, haha.”

“Det vigtigste, efter min mening, var dog klart at være i god form, når jeg kom til en ny klub. Det var jeg ikke, da jeg kom til Alvik, og derfor endte jeg med at være skadet, fordi vi skulle spille 15 kampe på kun tre uger, blandt andet i Belgien og Estland, hvor der bliver gået til stålet.”

Der var flere grunde til, at valget faldt på svensk basket. I skolen interesserede han sig en del for Skandinavien og sammen med det canadiske landshold havde han oplevet Skandinavien på nærmeste hold. Samtidig havde han en ven i form af den tidligere Horsens-spiller, David Smith, der kunne fortælle omkring livstilen i Skandinavien, og hvad han kunne forvente.

Tiden i Sverige startede dog langt fra optimalt. Thibodeau var faldet godt til i Alvik, men en skade gjorde, at klubben ophævede hans kontrakt. De gav ham lov til at træne med og komme sig over skaden i nogle uger, men så kort inde i sit første udenlandseventyr var han nødsaget til at lede efter en ny klub.

Når skaden får afgørende betydning
Valget faldt på Nässjö Basket, der i dag er en af de større, svenske klubber, men dengang var de ikke engang placeret i den bedste række. Thibodeau blev hurtigt holdets profil, men det var en speciel oplevelse at spille i den næstbedste række i Sverige.

“Jeg spillede i Nässjö i to sæsoner. Vi vandt vores række og kvalificerede os til Allsvenskan efter jul. Der var en masse nye hold, og alle holdene have én god, udenlandsk spiller, der enten kom fra et D1-college, Serbien eller sågar det russiske landshold.”

“De udenlandske spillere endte med at mandsopdække hinanden, selvom de slet ikke spillede samme position.

“I Allsvenskan snittede jeg 27 point. Det husker jeg, fordi det er det højeste, jeg nogensinde har opnået. En dag til træning var der en, der havde en liste med over de udenlandske spillere, og alle havde mellem 25 og 35 point i hver kamp. Havde man ikke det som udlænding, så blev man sendt hjem”

“Trods min korte tid i Alvik, så var den slet ikke den forventning til mig. De var mere fokuserede på, at jeg kunne rebounde. Den dag i dag kan det stadig ærgre mig, at jeg ikke fik chancen, for de vandt mesterskabet det år, og jeg stod på tribunen i den afgørende kamp. Den oplevelse gav mig dog noget erfaring og udviklede mig som person.”

Efter to gode år  i svensk basket var det dog på tide for Thibodeau at komme videre. Lidt sydvest for Sverige lå et lille land, hvor en stor hovedstad var yderst tillokkende i forhold til de begrænsede omgivelser i Nässjö.

“Det var en lille by, og jeg kunne ikke se mig selv bo der, når basket-sæsonen var slut. Jeg ringede rundt til nogle af de spillere, der havde rykket fra svensk basket til København for at få hjælp til at søge mod netop København.”

“Jeg snakkede med Glenn Hudson, Sylvester Royal (tidligere Stevnsgade-spiller) og Otis Lloyd (tidligere BMS-spiller og træner i blandt andet Værløse/Farum), og de hjalp mig med at skabe kontakt til Patrick King, træneren i Glostrup, da de ledte efter en spiller.”

“Jeg fik faktisk et nyt tilbud om at vende tilbage til Sverige efter første sæson i Glostrup, men der var vi netop rykket op i den bedste række, så jeg valgte at blive i Danmark.”

I næste del af serien “Husker du” kommer Dean Thibodeau ind på hans første tid i Danmark, og hvordan det var at være en del af “Great Danes” og spille både med og mod spillere som Joachim Jerichow og Christian Drejer.

Billedet er venligt lånt til os af Dean Thibodeau.

 

Husk du kan se Basketligaen live på fanseat.com

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketligaen