Den amerikanske center Patrick Burke forlænger kontrakten med Copenhagen Basketball.
Det står klart efter, at Copenhagen Basketball forleden meddelte, at man også har 24-årige Burke på kontrakt til næste sæson. Det er således ikke tilfældigt, at københavnerne har valgt at forlænge kontrakten med texaneren, da han var en stor profil for klubben i sidste sæson.
Burke står således noteret for at spillet andenflest minutter for Copenhagen Basketball i sidste sæson, foruden at være holdets bedst reboundende spiller med 7,0 i snit pr. kamp. Points er det også blevet til, da Patrick Burke i sidste sæson snittede hele 20,3 point pr. kamp.
De fine statistikker og den rolle som Burke udfylder for holdet er blevet bemærket af klubbens ledelse samt trænerstab og er blandt årsagerne til, at Copenhagen Basketball har valgt at forlænge samarbejdet med centeren.
“Patrick passer perfekt ind på holdet og med en ‘big guy’ som Tyler Creammer (som klubben hentede i juli. red.), er jeg sikker på, at de vil begejstre og røre på sig,” siger head coach Jeffrey Fawme i forbindelse med Copenhagen Basketballs offentliggørelse af kontraktforlængelsen.
I samme ombæring fortæller Jeffrey Fawme, at man med kontraktforlængelsen af Patrick Burke har samlet det hold, som skal tørne ud for Copenhagen Basketball til den kommende sæson.
Den 201 centimeter høje Burke kom til klubben i sidste sæson, hvor han skiftede Goldfield Giants fra den næstebedste australske række ud med københavnerne.
I sine collegeår gik Burke på Dallas Baptist University, hvor han spillede collegebasket for skolens hold i NCAA Division II. Foruden at spille 85 kampe og snittede 14,1 point og 5,6 rebounds pr. kamp, blev han også i sit senior-år kåret til konferencens MVP.
Jeg er skribent på Basketligaen. Når jeg ikke skriver artikler på Fullcourt, skriver jeg helt sikkert på en anden historie, da jeg til daglig studerer journalistik. Jeg har en stor interesse for basketball og et blødt punkt for DeMar DeRozan og Donovan Mitchell.