Find os her

Her til morgen kunne Team FOG Næstved præsentere endnu en spiller for den kommende sæson. Og det blev endnu engang en spiller, man kender i forvejen. Conner Washington, er således den fjerde spiller på næste sæsons holdkort, hvor alle fire er spillere der enten har spillet i klubben sidste sæson, eller tidligere har været i klubben.

Dermed er det tydeligt at se, at Team FOG Næstved er ude efter kontinuitet, når de skal forsøge at sammensætte en slagkraftig spillertrup til næste sæson.

Conner Washington snittede i sidste sæson 8.9 point, 2.8 rebounds og 4.0 assist pr. kamp på ca. 26 minutter pr. kamp. I følge den nye head coach i Næstved, Chris Gillet, så skal Washington bidrage til et højere tempo, som holdet vi praktisere i den kommende sæson.

”Vi kommer til at spille i et højere tempo, hvor vi skal ud over stepperne. Jeg er rigtig glad for at få Conner Washington tilbage. Det er rigtigt godt for os. Jeg vil bruge hans fart til at få holdet ud og løbe, og jeg tror på, at den spillestil som vi skal praktisere vil passe bedre til Conner Washington”

Netop de to kender hinanden rigtig godt, da Chris Gillet både var assistent træner for Team FOG Næstved i sidste sæson, men også for Leicester i England, hvor Conner Washington også udfoldede sig. Det var derfor et naturligt valg for den hurtige point guard, at forlænger med sydsjællænderne.

”Jeg har haft en virkelig god sæson i Næstved og har følt mig utroligt meget hjemme. Jeg glæder mig til den nye sæson, og til at spille for Chris Gillett som har været assistent coach for mig i de seneste sæsoner,” fortæller Conner Washington.

Husk du kan følge med i alle præsentationer fra Basketligaen lige her.

Husk du kan se Basketligaen live på fanseat.com

Casper er 31 år og er ejer af Fullcourt Media, som også står bag Fullcourt.dk. Casper bidrager til sidens funktionalitet, og arbejder mest bag kulissen for, at skabe et godt fundament for sidens medarbejdere og naturligvis brugerne. Casper overtog Fullcourt.dk tilbage i 2014, hvor siden efterfølgende er vokset kraftigt, og er nu et veletableret og respekteret medie i den danske basketballverden. Han bidrager naturligvis også selv med artikler når tiden er der til det, hvor han primært dækker Team FOG Næstved i Basketligaen.

Mere fra Basketligaen