fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Chanan Colman vender hjem til barndomsklubben

BMS Herlev Wolfpack kom torsdag med lidt af en bombe, da klubben præsenterede den danske landsholdsanfører, Chanan Colman, der efter en årrække i udlandet vender hjem til klubben, hvor det hele startede.

Chanan Colman

Det er ikke hver dag, at en Pro B-klub kan offentliggøre, at de henter en dansk landsholdsanfører til klubben, men torsdag blev det en realitet for BMS Herlev Wolfpack, da klubben offentliggjorde, at de henter Chanan Colman.

Colman startede karrieren i BMS, men den danske landsholdsspiller har primært spillet sine profesionelle år i Israel. Det er dog blevet til enkelte afstikkere til Danmark undervejs. I 2011 blev Colman præsenteret i den hvide Svendborg Rabbits-trøje, men sæsonen efter rykkede guarden til Israel.

Tre sæsoner senere var Colman igen at finde i den danske liga, da han tørnede ud for Randers Cimbria, men økonomiske problemer i den kronjyske klub betød, at samarbejdet kun varede i ni kampe. Efterfølgende blev det til fire sæsoner i Israel, inden den nu 35-årige guard atter vender hjem igen.

Afslog store økonomiske tilbud

Chanan Colman løftede tilbage i juli sløret for, at han kunne være på vej tilbage til Basketligaen i den kommende sæson. Det kan ses i interviewet herunder. Han forklarede desuden, at der havde været en række store tilbud fra både Israel og Japan, men det træk mest i ham at vende hjem til familie og venner i Danmark.

Colman skal om et år være træner på efterskolen KIES, og derfor lå det allerede fast, at han til næste sæson ville vende hjem. Nu sker det dog allerede nu, hvor han i den kommende sæson får lillebror Pascal Colman som cheftræner i BMS Herlev Wolfpack.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Kamp et sluttede med en sejr til Bakken Bears, men Næstveds Oliver Klit kan se aftenens kamp sluttede med en sejr til Næstved, takket...

Basketligaen

Tidligere meldte BMS Herlev ud, at de ikke forlængede samarbejdet med deres mangeårige træner, Adrian Moss. Nu har klubben fundet en ny træner, som...

Basketligaen

Det 21-årige danske Bakken Bears-talent Gustav Knudsen har officielt tilmeldt sig NBA-draften 2024.

Basketligaen

Horsens IC meddeler på Facebook, at klubben har forlænget aftalen med Liam Churchill for endnu en sæson.

Basketligaen

BK Amager sejrede søndag i Aarhus, hvor Bears Academy led et 61-64-nederlag.

Bakken Bears

Frederik Drejer var topscorer for en decimeret Bakken Bears-trup, da ENBL-mesteren fra Aarhus fredag aften slog Svendborg Rabbits med 62-86.

Bakken Bears

Efter onsdagens triumf i ENBL har Bakken Bears meddelt, at deres tyske assistenttræner, Florian Wedell, rejser tilbage til Tyskland, hvor han har landet jobbet...

Basketligaen

Der kom vigtige point i hus, da Svendborg Rabbits besejrede Værløse Blue Hawks med 88-83 i Kaninhulen i Svendborg.