fbpx
Connect with us

Bakken Bears

Bakken Bears henter Champions League topscorer med NBA erfaring

Bakken Bears forstærker holdet med 34-årig Justin Dentmon, der i sidste sæson blev topscorer i Champions League, og har erfaring med fra både EuroLeague, NBA og det amerikanske landshold.

Bakken Bears forstærker holdet med 34-årig Justin Dentmon, der i sidste sæson blev topscorer i Champions League, og har erfaring med fra både EuroLeague, NBA og det amerikanske landshold.

Kontrakten med Dentmon løber for 2 måneder, og skal hjælpe Bakken Bears med at kvalificere sig til Champions League.

“Det er en drøm for os at kunne hente en spiller med det CV Justin Dentmon har. Han har spillet kampe i NBA, været den næstmest scorende spiller i Euroleague og i den amerikanske G-league, han har været topscorer i den israelske liga og i Basketball Champions League, og han har spillet på det amerikanske landshold,” siger sportsdirektør Michael Piloz til Bakken Bears’ hjemmeside.

I mellem 2011 og 2013 nåede Justin Dentmon otte NBA kampe fordelt mellem San Antonio Spurs, Toronto Raptors og Dallas Mavericks.

I 2013/2014 spillede Dentmon for Litauiske Zalgiris, hvor han blev den næstmest scorende i EuroLeague. I den seneste sæson har han været tilknyttet Elan Bearnais Pau-Lacq-Orthez i Frankrig og var topscorer i Basketball Champions League-turneringen med 20,9 point pr kamp.

“I evalueringen på sidste sæsons kvalifikationskampe til Basketball Champions League, hvor vi tabte til cypriotiske Keravnos, konkluderede vi bl.a. at vi manglede erfaring og ikke havde været dygtige nok til at få holdet til at fungere så tidligt på sæsonen. Derfor har vi til den kommende sæson hentet mere rutinerede spillere og vi starter træningen tidligere end vi tidligere har gjort,” siger Michael Piloz.

Kvalifikationen til Champions League indledes 15. september i Israel, hvor Hapoel Tel Aviv tager imod. Returkampen er 18. september i Aarhus. Den samlede vinder møder vinderen af opgøret mellem belgiske Belfius Mons og polske Anwil Wloclawek.

Du kan se nogle af Justin Dentmons highlights fra sidste sæsons Champions League i videoen herunder:

 

 

 

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Jeg er Fullcourts Basketligaredaktør og har været det siden starten af 2020. Jeg brænder for basketball og bidrager til både NBA og Basketliga delen af siden.

More in Bakken Bears