Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears flåede kaninerne i stykker

Det klassiske opgør mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits skulle torsdag aften spilles i Vejlby Risskov Center. Spændingen om kampens udfald udeblev dog, da Bakken kørte gæsterne over og sejrede med 109-74.

Torsdagens TV-kamp var et klassisk opgør i dansk basket mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits. Det aarhusianske hjemmehold havde hårdt brug for en sejr, hvor de kæmper en indædt kamp med Horsens IC om grundspillets førsteplads, mens gæsterne fra Sydfyn stort set er sikre på at ende på grundspillets fjerdeplads uanset torsdagens resultat.

Bakken startede i torsdagens kamp ud med Mike Gesell, Thomas Lærke, DeVaughn Akoon-Purcell, Nicolai Iversen og Kristjan Kitsing, mens udeholdet startede med Stefan Bonneau, Cam Jones, Darious Lee Moten, Harding Nana og tilbagevendte Amadou Zaki, der havde karantæne i den seneste kamp mod Hørsholm.

Hjemmeholdet åbnede kampen med fem ubesvarede point, hvilket Svendborg dog fik vendt efter et 9-2 run. Kaninerne gik ikke desto mindre efterfølgende i stå, hvor Bakken scorede tolv point i streg og bragte sig foran 19-9 efter 5:28 minutter af første periode. Efterfølgende fortsatte Bakken med at køre gæsterne over, som resulterede i en føring på hele 37-17 efter første periode.

Bedre gik det ikke for de sydfynske gæster i anden periode, hvor de ganske symptomatisk brændte deres første fire free throws i perioden. Bjørnene tromlede videre og kunne gå til pausen med en solid føring på hele 64-36.

Det gav ikke meget spænding til resten af kampen, og det blev ikke bedre af, at Bakken startede tredje periode stærkt bag trepointslinjen, hvor både Akoon-Purcell, Iversen og Lærke alle ramte udefra i periodens begyndelse.

Derfor hjalp det ikke meget, at Svendborgs enmandshær i opgøret Stefan Bonneau svarede igen med flere scoringer i den anden ende. Svendborg fik reduceret en smule inden fjerde periodes start, hvor de formåede at få føringen ned på 21 point ved 82-61.

Noget stort comeback blev ikke til for Kaninerne, der også i fjerde periode blev til bjørneføde. Bakken vandt kampen overbevisende med hele 109-74, og er nu kun to sejre fra at kunne sikre sig grundspillets førsteplads.

Kampens topscorer blev Svendborgs Stefan Bonneau, der sluttede på 27 point, syv rebounds og tre assists, mens det er sværere at udpege en profil på Bakkens mandskab, da det var en glimrende holdindsats, hvor hele ti spillere scorede minimum syv point, mens ingen fik mere end 25 minutters spilletid.

Bakken Bears spiller på mandag hjemme mod Team FOG Næstved, mens Hørsholm 79ers venter på udebane i sidste runde. Svendborg spiller sidste kamp i grundspillet på mandag, hvor de tager imod Stevnsgade SuperMen på hjemmebane.

Foto: BasketballCL.com

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.