Find os her

Vi fangende de sydfynske kaniners nye headcoach, islændingen Arnar Gudjonsson til en snak om sit nye job, og ikke mindst chokket om at Craig Petersen har valgt at stoppe i Svendborg Rabbits.

“Jeg støter hans beslutning 100%, din familie og dine børn bør være det mest vigtige i dit liv, basketball er kun et spil. Hele holdet og mig, vil savne ham til træning, men vi er meget taknemmelige for at han vil blive i klubben.” Indleder Arnar Gudjonsson med at fortælle til Fullcourt

Han er selvfølgelig ked af at deres veje må skilles i Svendborg, men glæder sig dog over at de fortsat skal arbejde sammen på Efterskolen ved Nyborg og omkring det Islandske landshold.

“Jeg er glad på hans vegne, det er hvad han har lyst til at gøre på dette tidspunkt af hans liv. Jeg vil savne på sidelinjen ved siden af mig, men vi skal stadig arbejde sammen på EVN og Island, så vi vil stadig arbejde tæt sammen.”

Nu er det Islændingen der skal stå i spidsen for Svendborg Rabbits, som har haft en svær start på sæsonen. Der skulle lidt overtagelse til, før Arnar Gudjonsson sagde ja til jobbet.

“Det tog mig et par dage at tænke over det. Craig opfordrede mig til at tage jobbet, og det gav mig en god støtte.” Fortæller han og fortsætter:

“Basketball er altid basketball, lige meget om du er head coach, eller assistencoach. Så jeg fokusere på at få mit hold til et bevæge sig fremad, ligesom vi har gjort de sidste par uger.”

Nu gælder det altså om at få Svendborg Rabbits op i omdrejninger, og han fortæller her om hans forventninger til den resterende sæson for kaninerne.

“Mig og holdet har samme forventninger, vi vil blive ved med at forsøge og blive bedre.”

Næste opgave er Hørsholm 79ers på deres stærke hjemmebane, et hold som pt. lægger sidst i tabellen, men det lægger Arnar Gudjonsson ikke så meget i.

“Hørsholm er et stærkt hold, som aldrig giver op, vi har altid hårde kampe mod dem. Så jeg ser ikke på denne kamp på en anden måde.

Spørgsmålet er så om headcoach jobbet i Svendborg Rabbits, er et længerevarende projekt, eller om det blot blive resten af denne sæson. Det kan Islændingen dog ikke svare på lige nu.

“Jeg vil forsøge at hjælpe holdet resten af sæsonen, det er hvad jeg tænker på lige nu.”

Foto: Boba Keseric

Casper er 31 år og er ejer af Fullcourt Media, som også står bag Fullcourt.dk. Casper bidrager til sidens funktionalitet, og arbejder mest bag kulissen for, at skabe et godt fundament for sidens medarbejdere og naturligvis brugerne. Casper overtog Fullcourt.dk tilbage i 2014, hvor siden efterfølgende er vokset kraftigt, og er nu et veletableret og respekteret medie i den danske basketballverden. Han bidrager naturligvis også selv med artikler når tiden er der til det, hvor han primært dækker Team FOG Næstved i Basketligaen.

Mere fra Basketligaen