fbpx
Connect with us

Golden State Warriors

Warriors tog kamp tre efter nyt comeback

For anden kamp i træk formøblede Portland Trail Blazers en stor føring. Warriors staffede dette, og endte med en 11 points sejr på 110-99.

Foto: Keith Allison - Flickr

Efter at have spillet seriens to første kampe i Oracle Arena var turen nu kommet til Moda Center i Portland. Med nederlag i de første to kampe skulle Trail Blazers bruge en sejr.

I første halvleg var det tydeligt, at hjemmeholdet havde den nødvendige gnist i øjnene til at vinde. Specielt ændringen med Meyers Leonard istedet for Enes Kanter i startopstillingen fremstod hurtigt som en genistreg fra Terry Scott. Begge hold fulgtes ad, men det var alligevel med Trail Blazers som mest initiativrige. Leonard var største oplevelse hos værterne, og stod noteret for 13 point til halvleg. Det var samme antal som Damian Lillard og C. J. McCollum, havde tilsammen på det tidspunkt. Selvom de største profiler hos Portland ikke helt leverede, førte holdet alligevel komfortabelt til halvleg med 66-53. Herfra gik det hurtigt ned ad bakke for hjemmeholdet.

Warriors løb fra Trail Blazers i anden halvleg, og som kampen skred frem blev det mere og mere tydeligt, hvem kampvinderen ville blive. Endnu en imponerende bedrift af de forsvarende mestre som endda spillede stort set hele anden halvleg uden en skadet Andre Igoudala.

Et deja vu af de større

Kampen var på mange måder en tro kopi af kamp to. I netop den kamp var Warriors bagud med 15 point til halvleg. I nattens kamp var de bagud med tretten point på samme tidspunkt. I kamp to lød det største forspring til Trail Blazers på 17 point, her i kamp tre var det 18 point. Begge føringer skete tilmed i slutningen af anden periode.

Desværre for Trail Blazers var præstationerne fra både McCollum og Lillard heller ikke denne gang tilstrækkelige. Duoen kombinerede for 42 point med 19 point til Lillard og 23 til McCollum. Skudprocenterne hos de to var det reelle problem, da de tilsammen ramte 12 ud af 38 skud. Lillard lavede tilmed en række turnovers, som Warriors vekslede til trepoint scoringer.

Som i kamp to var det Stephen Curry og Draymond Green der tog ansvaret, da det gjaldt mest for Warriors. Curry var nok engang i godt spilhumør, og bidrog med 36 point.

 

Sublime Draymond Green

En af denne series største oplevelser har været NBA’s måske største altmuligmand Draymond Green. Spilleren som de fleste enten elsker eller hader, har indtil videre været seværdig at følge. Stephen Curry har i Kevin Durants fravær løbet med meget af opmærksomheden med rette. Man kan dog sagtens argumentere for, at Green har været vigtigste Warriors spiller.

I nat viste Green, hvad der gør ham så vital for de forsvarende mestre. Da Trail Blazers førte med 17 point, var det en Green som konstant løb og motiverede sine holdkammerater til at kæmpe tilbage. De fleste spillere vil naturligvis prøve at gejle sine medspillere op i situationer som disse, men få lykkes med det som Green.

Udover det mentale spil leverede den tidligere årets forsvarsspiller på højeste niveau i alle spillets facetter. 20 point – 13 rebounds – 12 assists – 4 steals var resultatet af en fremragende præstation. Dette var Greens tredje triple-double i dette års playoffs.

 

Trail Blazers skal mandag nat klokken tre vinde, hvis de skal fortsætte i playoffs.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Golden State Warriors