fbpx
Connect with us

Basketligaen

Viktor Lorenzen: “Vi mangler noget erfaring”

Efter Copenhagen Basketballs hjemmebanenederlag til Team FOG Næstved fredag aften, fangede Fullcourt, Viktor Lorenzen til en snak om opgøret og sæsonens problemer for københavnerne.

Copenhagen Basketball er et af Basketligaens yngste hold, der ofte spiller friskt og flot til i første halvleg, men fra tid til anden mister grebet om kampene efter pausefløjtet.

Det var desværre også tilfældet i gårsdagens kamp mod Team FOG Næstved, hvor Fullcourt efter opgøret fangede københavnernes Viktor Lorenzen til en snak om nogle af de problemer, der præger det unge mandskab, samt hvad der blev kampafgørende i fredagens opgør som Næstved vandt 57-83.

“Det har lidt været vores problem at komme ud til tredje periode, og være lidt rustne fra anden halvlegsstart, selvom jeg egentlig synes vi spiller nogle gode første fem minutter efter pausen i dag. Jeg ved ikke helt, hvad der sker, men man kan sige, at overordnet set mangler vi noget erfaring. Eksempelvis laver vi ikke bare turnovers, vi laver også farlige turnovers, der er direkte to point til dem(Næstved). Vi gør tingene sværere for os selv end de bør være, og bolden bevæger sig ikke. Nicklas(Jønsson), Patrick(Burke) og Tyler(Creammer) spiller rigtig godt i dag, men de skal gøre meget selv. Det er mange 1-on-1 afslutninger de kommer til”, fortæller Viktor Lorenzen om dagens nederlag, og forklarer efterfølgende lidt om den fysiske forskel mellem Pro A og Pro B.

“Fysikken betyder også noget, selvom det er en undskyldning man kan bruge mod alle Pro A mandskaber. Det er bare sværere at konkurrere med spillere, der er større. Du kan se det på vores turnovers. Når vi får en turnover er det måske et layup for os, men et dunk for dem”.

Det var dog ikke kun fysikken, som de unge københavnere blev slået på forklarer Viktor Lorenzen.

“Deres(Næstveds) guards lægger helt klart et højere pres, der gør det sværere at få bolden ind til Tyler og Patrick, men de begynder også at double- og triple-team vores store spillere. Det giver flere muligheder til os skytter, hvor vi var for dårlige til at udnytte pladsen i dag”, udtalte den ellers dygtige 3-pointsskytte til Fullcourt.

Alligevel mener den unge shooting guard, der med sine blot 23 år, er en af holdets mest rutinerede spillere, at der er flere positive ting at tage med fra kampen.

“Jeg synes vi kan tage meget positivt med os fra dagens kamp. Vi viser vi kan konkurrere med et Pro A hold, et topprofessionelt hold, i 25 minutter. Det giver meget på selvtilliden både individuelt og som hold. For eksempel viser sådan en som Nicklas, at han kan gå 1-mod-1 overfor rigtig dygtige guards. Og rent konstruktivt kan vi tage med at vi skal være bedre med bolden”.

Efter gårsdagens nederlag venter der nu det københavnske mandskab et kort hvil, da ligaen holder landsholdspause.

“Først har vi 2-3 fridage, og det tror jeg drengene trænger til. Kroppen kan godt mærke, at vi har været i gang mange uger i træk. Derefter skal vi fokusere på at spille vores spil mod pres. Noget som faktisk har været i fokus hele sæsonen. Vi skal blive bedre til ikke at lade os slå ud når vi kommer under pres”, fortæller Viktor Lorenzen om den kommende landskampspause.

Næste gang Viktor Lorenzen og resten af Copenhagen Basketball igen skal trække i spillertøjet bliver 5. december mod BK Amager.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Basketligaen