fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Horsens tævede kaninerne i egen hule

Svendborg var klar til at revanchere sig efter kampen mellem de to hold i sidste uge, men lige lidt hjalp det. Horsens dominerede kampen fra start til slut, og bankede kaninerne med cifrene 106-64.

Efter en mærkelig kamp i sidste uge med store runs fra begge mandskaber, var det svært at vide, hvad man skulle forvente af aftenens opgør.

Begge mandskaber så ud til at være helt klar fra start, og Svendborg startede kampen ud i et meget højt tempo. Det virkede til at overraske Horsens en smule, men der gik dog ikke længe, før de fik styr på det.

De gule fra Horsens fik lukket ned for Svendborgs angreb tidligt i kampen, og kaninerne havde utrolig svært ved at løse det i angrebsenden. Samtidig havde Horsens fået godt gang i deres eget angreb, og i løbet af ingen tid var forspringet tocifret.

Selvom viljen ikke manglende for det sydfynske mandskab, havde de virkelig svært ved at få det til at fungere i begge ender af banen. Horsens derimod, så ud til at have en kamp, hvor alt bare gik i. Dette blev eksemplificeret ved Oscar Jørgensen som leverede en and-one trepointsscoring fra egen banehalvdel til at slutte første periode af på.

Horsens kunne ikke ramme forbi

Tendensen med de mange scoringer fortsatte, og det virkede bare til at være en af de dage, hvor det hele fungerede for de gule.

Horsens havde fænomenale skudprocenter fra gulvet, og i særdeleshed bag trepointslinjen, hvor de som hold endte med en scoringsprocent på 57 procent, hvilket er helt uhørt højt. Til sammenligning skød Svendborg 21 procent.

Alt imens kæmpede Svendborg med at få det til at fungere, og frustrationerne kom særligt til udtryk i form af en række usportslige fejl, som ikke ligefrem pyntet på resultatet.

Var et comeback muligt?

Selvom kampen for de fleste så ud til at være afgjort tidligt, kunne man ikke fortænke de mange fremmødte svendborgensere i at tænke tilbage til kampen i sidste uge, hvor over 20 point blev hentet ind på under ti minutter.

De håbede dog forgæves, og sejren var aldrig i fare for Horsens, som i den grad ser ud til at have fået det hele til at fungere nu. Dette betød også, at det blev en kamp, hvor alle spillere fik minutter for Horsens.

Kampens topscore blev Darryl Tucker med 28 point, deriblandt en række flotte dunks. Svendborgs topscore blev Jeremiah Ingram med 20 point.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne