Find os her

Nyhedsoversigt

Akoon-Purcell imponerede i NBA G League-debut

DeVaughn Akoon-Purcell imponerede i nat i hans NBA G League-debut, hvor han kunne forlade banen med en sejr og som kampens topscorer.

Arkivfoto: Vildmedfoto.dk

Den tidligere Bakken Bears-spiller DeVaughn Akoon-Purcell har i denne sæson været en del af Denver Nuggets-mandskabet på en såkaldt two-way contract, der betyder at Akoon-Purcell både har kunnet spille for Denver Nuggets i NBA, men også for NBA G League-holdet, Delaware Blue Coats.

Denne two-way contracts længde er på 45 dage, og de 45 dage er ved at være talte.

Efter de 45 dage skal Denver Nuggets beslutte om de vil forlænge Akoon-Purcells kontrakt resten af sæsonen, eller om det bliver Akoon-Purcells endestation for Denver-holdet, der i øjeblikket ligger på en andenplads i Western Conference i NBA.

DeVaughn Akoon-Purcell har i gennemsnit spillet 3,5 minutter per kamp for Nuggets, hvortil han har leveret et point og en assist i snit. Men indtil i nat havde han endnu ikke fået sin debut i NBA G League, der fungerer som en udviklingsliga til NBA.

DeVaughn Akoon-Purcell var flyvende i nattens opgør, hvor han spillede en kæmpe rolle i Blue Coats’ sejr. Akoon-Purcell spillede 29 minutter, og blev kampens topscorer med 28 point. Derudover leverede han fire rebounds, fem assists og fire steals i sin debut i NBA G League. Delaware Blue Coats slog Canton Charge med cifrene 120-114.

Du kan se Akoon-Purcells højdepunkter fra nattens kamp herunder.

Find odds på NBA på 1xBet.com

Mere fra Denver Nuggets