fbpx
Connect with us

Basketligaen

Aalborgs vej mod det fine selskab

Aalborg vil bide skeer med de tunge drenge i Basketligaen for næste sæson. Spørgsmålet er hvordan processen går?

Aalborg er en sportsby, sådan er det. Derfor er det kun naturligt, at Danmarks fjerde største by skal være repræsenteret i Basketligaen. Det mener de i hvert fald i Aalborgs Vikings. Vikingerne fra nord spillede i Baskeligaen for fulde tribuner fra 2009-2015, men så gik den ikke længere. En tabt serie mod Værløse også var billetten til 1. division booket. Desværre for Aalborgenserne var der ikke tale om tur-retur. I stedet har de befundet sig i Danmarks anden bedste række lige siden.

Men sådan skal det ikke være længere. I juli kunne fullcourt.dk fortælle, at Vikings er fuldt besluttet på at returnere til det fine selskab. En proces, der startede med erhvervelsen af Tat Tucker som cheftræner i 2018. Tucker har spillet som professionel i USA, Israel, Ungarn og Danmark. Siden hans ankomst er det blevet til henholdsvis en 2. og 1. plads i 1. division vest.

Spørgsmålet er, hvordan processen har forløbet sig siden, at Vikings annoncerede, at de er fuldt ud dedikerede til at rykke op og spille mod de store drenge. Det har vi forsøgt at komme nærmere ved at tage en snak med Aalborg Basketball Klubs formand, Martin Emil Mølgaard.

Hvordan man gør en klub klar til at spille i Basketligaen?

”Udover alt det sportslige, hvor man skal have et hold af en hvis kvalitet, så er der yderligere to vigtige ben i form af organisation og økonomi, og det arbejde er vi godt i gang med.”

Hvordan går det med den proces?

”Lige nu arbejder vi på, at vores kamp-setup skal blive event-agtigt og kommercielt, således det bliver mere tiltalende for både sponsorer og tilskuere. Samtidig er vi i den spæde start til at udvide vores sponsorportefølje – således vi har den nødvendige økonomi, så en oprykning kan blive en realitet.”

Hvordan er forberedelserne til denne sæson gået hen over sommeren?

”Hele nationen har jo været ramt hårdt af corona, og det har jo ikke været de optimale forberedelser rent sportsligt, men vi har kunne holde os i gang. Og så er vi en universitetsby, og man ved aldrig rigtig, hvad byen byder på af spillere, som kan have det ønskede niveau i forhold til være en del af vores Vikings trup.”

Hvad er forventningerne til denne sæson?

”Forventningen er, at vi fortsætter, hvor vi slap rent sportsligt. Vi endte med at vinde 1. div. vest og divisionspokalen i vest, men desværre satte hele COVID-19 situationen en stopper for vores 1. division play-offs. Så vores målsætning er igen at ende i toppen af 1. div. vest og komme langt i både divisionspokalen og play-offs.”

Hvilke spillerprofiler skal man holde øje med for jer?

”Vi har en rigtig god trup, som er en god blanding af både unge og rutinerede spillere, som skal løfte opgaven sammen.”

Hvad vil det betyde for Aalborg Vikings at rykke op i Basketligaen?

”Jamen, vi har været der før – og en stor by som Aalborg skal også kunne være med i den bedste liga – så en oprykning vil være fantastisk.”

En ting er sikkert, det skal blive spændende og se om nordens Paris igen skal gøre sig gældende i Danmarks bedste basket række. Aalborg Vikings begyndte lovende i sæsonens første kamp mod Svendborg 2, som de vandt 54-77.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Jeg er redaktør for Fullcourts Basketligadækning. Jeg laver statistisk for Bakken Bears og har kommenteret for Fanseat. Jeg sætter stor pris på dansk basket.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Basketligaen