NCAA: Giganterne skal i mesterskabsbrag i nat

Så er det finaletid i NCAA.

Efter to ufatteligt tætte semifinaler er March Madness nu nået til sit årlige klimaks: Finalen, der står mellem Louisville Cardinals og Michigan Wolverines.

Begge finalister måtte grueligt meget igennem for at nå dertil. Cardinals startede deres semifinale nervøst og med lav energi, som om den særdeles følelsesladede regionsfinale imod Duke havde drænet dem for den vildskab, der har bragt dem dertil. Deres normalt så stærke guardrotation savnede Kevin Ware, og Russ Smith og Peyton Siva – som plejer at sætte tonen for Rick Pitinos tropper både offensivt og defensivt – fik ikke fat i modstanderne fra Wichita State Shockers, som startede med et 8-0 run. Samtidigt kom Smith to gange til linjen og brændte alle sine fire første straffeskud.

De upåagtede Shockers gjorde fra start, hvad de kunne for at dræbe et af Cardinals’ vigtigste våben, fastbreaket, ved at spille tålmodigt og sikre, at alle angreb førte til en afslutning. Der gik faktisk over 25 minutter, før de lavede den første turnover.

Da Cardinals samtidigt gjorde det svært for sig selv ved at satse på trepointsskud uden at få deres store folk med i spillet, fik de undertippede Wichita en komfortabel føring, der især kom i stand på et run kort efter pausen, hvor de gik fra 32-30 til 47-35. Det blev deres største føring i kampen, og lige omkring det tidspunkt skete der to ting: Louisvilles forsvar bed sig fast og begyndte at skaffe vigtige stops og turnovers, og walk-on spilleren Tim Henderson, som ellers normalt aldrig spiller en vigtig rolle, satte to trepointsscoringer i træk og halverede forspringet lige op til den obligatoriske tv-timeout med 12 minutter igen.

Det virkede som en indsprøjtning til Cardinals offensiv, hvor en anden bænkspiller, Luke Hancock, leverede lidt af en breakout optræden med sine 20 points for ni skud, og hvor det også endelig lykkedes at få sat power forward Chase Behanan i scene. Derimod lykkedes det for Shockers at holde NBA-prospectet Gorgui Deng helt ude af offensiven. Han sluttede med nul points efter blot at have taget et skud.

Til sidst i kampen lykkedes Cardinals med næsten alt, og selv om Cleanthony Early med i alt 24 points gjorde, hvad han kunne for at holde Wichita State foran, endte de med at blive de små. Med otte sekunder tilbage og bagud 68-71 havde de en reel chance for at udligne, men en dårlig aflevering førte til en turnover og Russ Smith kunne med fire sekunder igen afgøre kampen ved at score på det første af sine to straffeskud til slutresultatet 72-68.

I den anden semifinale var der lagt op til et opgør mellem Michigan Wolverines’ offensiv anført af Trey Burke, der nærmest har gjort rent bord i kåringerne af årets college-spiller, og det berømte/berygtede Syracuse-zoneforsvar, der inden semifinalen havde holdt tre af sine fire modstandere i turneringen på 50 points eller derunder, selv topseedede Indiana.

Fra start viste Wolverines, at de havde forstået det taktiske oplæg og angreb zonen fra alle kanter med trepointsskud og aggressivt reboundspil kombineret med hurtigt pasningsspil mod kurven og ud igen. Og da Syracuse rykkede zoneforsvaret længere ud for at stoppe skudregnen, viste Michigan,

at de også kunne aflevere sig gennem det mere åbne forsvar til frie skud. Det endda uden at Burke viste noget som helst. Han sluttede kampen med syv points efter at have ramt et af otte skud.

Michigan trak stille og roligt fra og førte ved halvleg med 36-25 efter at have fået bidrag fra både startere og bænk.

Forspringet holdt sig omkring de 10 points i de første seks minutter af 2. halvleg, men efterhånden fik de orangeklædte Syracuse-spillere, som generelt er noget mere rutinerede end Michigan-spillerne, fat i kampen og viste den tro på sejr, som de havde udstrålet op til Final Four-arrangementet.

Syracuse var ligesom Wichita med i kampen helt indtil slutsignalet. De fik endda to chancer inden for de sidste 28 sekunder. Men først begik Brandon Triche en angrebsfejl ved stillingen 56-58, og i næste angreb – ved stillingen 56-59 valgte guard Trevor Cooney noget uforståeligt at gå efter et presset skud tæt på kurven i stedet for at finde det mest frie trepointsskud. På det tidspunkt var der syv sekunder tilbage af kampen, og dermed var tiden rindet ud. Især da Michigan efter rebounden lykkedes at sende en lang bold op ad banen til Caris LeVert, der smed den op til et dunk af Jordan Morgan.

Michigan Wolverines er dermed tilbage i NCAA-finalen for første gang siden the Fab Five tabte finalen mod North Carolina i 1993 på et af de mest berømte plays i basketballhistorien. Med 11 sekunder igen og bagud med to points kaldte Chris Webber en timeout, men da holdet ikke havde flere tilbage, førte det til en teknisk fejl og tab af boldbesiddelsen. Michigan tabte 71-77.

For Louisville er det endnu længere tid siden, de har været i finalen, trods et par semifinalepladser efter årtusindskiftet (i 2005 og 2012).

Det bliver formentlig en meget tæt kamp, hvor begge hold har nogle X-faktorer, der helst skal slå igennem.

Louisville viste imod Wichita State, at de godt kan leve med mindre overbevisende præstationer fra deres startere, så længe de tager deres ansvar i defensiven. På den anden side er der gennem hele turneringen blevet trukket store veksler på Russ Smith og Peyton Silva, især efter Kevin Wares uhyggelige skade. Og Wichita State viste også, at det berygtede Cardinals-presforsvar er til at tale med, så længe man er i stand til at holde hovedet koldt imod dem.

Hos Michigan skal man derfor først og fremmest holde fast i det disciplinerede angrebsspil, og dernæst håbe på, at Trey Burkes dårlige semifinale var en enlig svale. Han har trods alt scoret mindst 15 points i hver af de tre forudgående kampe.

Finalekampen starter i nat kl. 3.30 dansk tid.