Find os her

NBA

Zion Williamson vil revolutionere NBA

Zion Williamson har siden high school, været omtalt som et af de største talenter i basketverdenen og har tryllebundet folk. Zion er den mest omtalte collegespiller i øjeblikket og han er klar til at revolutionere NBA når tiden kommer.

FOTO: Duke Athletics

Zion Williamson er en helt unik spiller.

Ikke siden LeBron James, har en spiller været så atletisk imponerende og overlegen. Hans atletiske evner er en sjældenhed – selv i en sportsgren fyldt med superatleter. Han skiller sig ud fra alle andre.

201 centimeter høj og 129 kilo ren råstyrke. En abnorm springstyrke, der får ham 102 centimeter op i luften. Zion er så imponerende, at fysikkens love er sat ud af spil.

Hans atletiske evner, har også medbragt en stor følgerskare. Dette har medført en kæmpe omtale.

Siden hans tid i high school, har han været fulgt af diverse medier. Højdepunkterne fra hans kampe gav flere millioner visninger. Zion er allerede en stjerne på de sociale medier. Rapperen Drake, har endda vist sig frem i en af hans kamptrøjer.

LeBron James i Shaquille O’Neals krop

Højdepunkterne er bare en facet af Zions spil på banen. På trods af hans størrelse, er han utroligt adræt. Han går mod kurven med power, mens han bevæger sig som en balletdanser. Han er utroligt let på fødderne og har et fænomenalt retningsskift. 

Boldsikkerheden hos ham er som hos en guard. Han kan bryde de fleste forsvarsspillere ned. Det er med bolden i hænderne. Han håndterer bolden godt. En af hans vigtigste facetter. Er at han kan ramme sine straffekast. Han kan derfor være afgørende i kampenens døende minutter. 

Forsvarsmæssigt er han lige så dominerende. Han forstår at læse modstandernes offensiv og tvinge dem til at lave fejl. Hans fysik bidrager også i hans evne til at blokere skud. Hans hurtighed og power giver ham en fordel overfor sin modstander. 

Zion har de atletiske evner som Lebron, men er bygget som Shaquille O’Neal. Han er nærmest umulig at dække op. Kombinationen af hans fysik og boldkundskaber er unik. Han er en spiller som kun kommer frem en gang hver generation. 

Duke Blue Devils

Efter en hæsblæsende high school-tid Pakkede Zion tasken, og tog sit talent med til Duke University. Et hæderkronet basketballprogram med 24 tidligere spillere i NBA. Duke er gået all-in for at vinde et mesterskab. De har samlet tre af de største talenter på samme hold. Zion Williamson, R.J. Barrett og Cam Reddish skal føre dem til et mesterskab. De tre stjerner spåes alle til at blive draftet i top fem. 

Efter blot tre kampe, står det klart at Duke er mesterskabsfavoritter. De har i gennemsnit vundet deres kampe med 31 point. Deres tre stjerner snitter tilsammen 67,3 point. I modsætning til det har deres modstandere snittet 67,3 point per kamp mod dem. Rent statistisk skal Duke bare stille med tre spillere, for spille lige op med deres modstandere. 

Championship Classic

Sæsonens første kamp for Duke var en kamp mellem Kentucky og Duke, navngivet “Championship Classic”. Zion stod klar til at vise basketverdenen sine talenter. 

Han var ganske enkelt dominerende i mod Kentucky. 28 point, syv rebounds og en skudprocent på 84 procent. Zion viste, hvorfor han er i betragtning til at være et af verdens største talenter. Eliten af collegebasket, Kentucky, kunne ikke stoppe Zion. Han gjorde lige som det passede ham. Kentucky-mandskabet lignede et ungdomshold. 

Henover de første tre kampe har han snittet 25,3 point, 10,7 rebounds og tre blocks. Dette kombineret med en PER på abnorme 52,9 og en Box Plus-Minus på 24,4. Zion har ganske enkelt været ustoppelig for Duke.

Spillestilen og hans fysik er allerede klar til NBA.

Zion bliver en helt speciel spiller. Han har talentet til at vinde MVP-titler på stribe. Zion er en spiller som aldrig er set før i NBA. Hans atletiske evner er umenneskelige.

Han vil revolutionere NBA. 

Find odds på NBA på 1xBet.com

Mere fra NBA