fbpx
Connect with us

NBA

Zion Williamson står foran NBA-debut

Årets førstevalg i draften er sat til at få sin debut d. 22 januar, når New Orleans Pelicans tager imod San Antonio Spurs. Det er første gang, vi ser ham på banen siden 13 oktober, da han skadede sit højre knæ.

Foto: Duke Athletics

Fænomenet Zion Williamson får sin længeventede NBA-debut onsdag d. 22 januar og skal møde San Antonio Spurs på hjemmebane i sin første kamp. Det bliver altså foran sit hjemmepublikum, at han får den første mulighed for, for alvor at vise, hvad han er lavet af.

Det er første gang han kommer i action, siden han skadede sin menisk i højre knæ i en preseason kamp d. 13 oktober. Dengang mødte Pelicans selvsamme Spurs-mandskab, så vi må krydse fingre for, at det ikke gentager sig.

D. 21 oktober blev Williamson opereret i knæet. Det var en seriøst operation, og derfor har det taget lang tid for ham at komme på banen, da Pelicans-staben uden tvivl vil gøre alt for, at det ikke sker igen. Oprindeligt havde de sagt, at han skulle side ude seks til otte uger, men de har forventligt givet ham ekstra tid, så han kunne komme sig 100 % oven på sin skade.

Den sidste uge har han trænet fuld bane fem mod fem, og holdejer David Griffin har udtalt, at han ikke vil få begrænset sit minutantal, og at han ser stærk og klar ud. I sidste ende er det dog formentlig træner Alvin Gentry, som står for den beslutning, så det kan nå at ændre sig.

Rookien nåede at spille fire preseason-kampe for Pelicans inden skaden, og i alle kampene levede han absolut op til den massive hype, der er omkring ham. Her snittede han 23,3 point, 6,5 rebounds på kun 27,3 minutter pr. kamp, på en endnu mere imponerende skudprocent, 71,4 %.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

25 årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold, og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.

More in NBA