fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Veteran førte an: Thunder tog ligaen med storm

Ligaens bedste spiller i de sidste fem minutter, ligaens bedste 5-man line-up, en nervepirrende slutspilsserie mod Rockets og en superstjerne, der muligvis er på vej væk. En bizar sæson slutter for Thunder efter første runde af slutspillet.

Foto: Flickr

Inden dette års NBA-sæson gik i gang, var der ikke mange, der havde regnet med, at Oklahoma City Thunder ville give Houston Rockets kamp til stregen i første runde af slutspillet. Det var forventet, at Thunder ville trade den da nyligt erhvervede point guard, Chris Paul, for flere draft picks og begynde en rebuilding-fase. Men man kan roligt sige, at det gik over al forventning, og nu står Thunder blandt andet tilbage som det mandskab med den bedste 5’er igennem ligaens grundspil samt ligaens mest effektive spiller i de sidste fem minutter.

 

The Point GOD

Håbet hos Rockets er, at Russell Westbrook er den manglende brik, der, sammen med James Harden, kan hente det tredje mesterskab til Houston – det første siden 1995. For at dette kunne lade sig gøre, måtte Rockets i sommeren 2019 sende veteranen Chris Paul den anden vej.

Da Chris Paul kom til Oklahoma City, havde han to førsterunde valg og to pick swaps med sig. Det rygtedes hurtigt, at Thunder ville forsøge at trade Chris Paul, der angiveligt heller ikke ønskede at være der. Kort efter forlød det, at Thunder undersøgte markedet for trades, men at de ikke var villige til at lad ham gå for hvad som helst.

Adrian Wojnarowski fra ESPN kunne kort inden sæsonens start i oktober fortælle, at Thunder kunne se fordele i have Chris Paul på holdet året ud og vice versa. Og Chris Paul har levet op til forventningerne. Han er i år ligaens mest clutch spiller – det vil sige den spiller med flest point og flest steals i de sidste fem minutter af kampen, hvor der maksimalt føres med fem point – og selvom det kun blev til syv kampe i én runde af dette års playoffs, kan holdet se stolt tilbage på, at de gav alt, hvad de havde -og overraskede alle – mod Rockets og den måske bedste angrebsspiller lige nu, James Harden.

 

Den unge kerne

Thunder fik en hård start og tabte fire af de første fem kampe i grundspillet. Gennem sæsonen fik de vendt skuden. De vandt fire af deres otte kampe i boblen og sluttede altså på en femteplads i Western Conference. En del af successen kan naturligvis tilskrives 35-årige Chris Paul, der har vist sig at være den rigtige leder for holdet med en gennemsnitsalder på 25 år.

Shai Gilgeous-Alexander, der spiller sit andet år i ligaen, har næsten fordoblet sine point i grundspillet siden sidste år. Han scorer 19 point i snit på lidt over 47% fra gulvet. Ligeledes har tyske Dennis Schröder spillet en fantastisk sæson som holdets sjettemand. Han har kun startet i to kampe, men har spillet over 30 minutter i gennemsnit og scorede lige knap 19 point.

Den store frontcourt-kerne består af Steven Adams og Danilo Gallinari. Adams, fanfavoritten fra New Zealand, kender sin rolle, som består mest i at rebounde, og så har han efterhånden lært at mestre et pick-and-roll-spil på toppen. Han snitter lige over 10 point, men har 3.3 offensive rebounds pr. kamp.

Han har i år haft flere offensive rebounds i de afgørende sekunder, der ofte er endt med en åben Chris Paul i hjørnet og en sejr. Gallinari er en moderne forward, der skyder mere end syv gange i gennemsnit bag trepointlinjen og rammer godt og vel 40%. Han er en pålidelig skytte fra hele banen, men har flere gange i slutspillet været for langsom i forsvarsenden.

Det er ikke stats, der på nogen måde slår rekorder, og faktisk har en god håndfuld af spillerne før haft bedre stats. Alligevel udgør Paul, Gilgeous-Alexander, Schröder, Gallinari og Adams den bedste line-up i ligaen. Med de fem på banen har Thunder en net-rating på 29.9. Det næste hold i rækken er Los Angeles Clippers med 22.9. En net-rating viser, hvor mange point et hold scorer per 100 boldbesiddelser og sammenligner med antal point, der scores imod selv samme hold

 

Spirende stjerner?

Det har været en hård periode for Oklahoma City. Efter superstjernen Kevin Durants skifte til, hvad mange vil kalde, rivalerne i 2016, er Thunder hvert eneste år røget ud i første runde af slutspillet. Russell Westbrook har altid været den loyale stjerne, siden han blev draftet af holdet i 2008, men det er dog ikke blevet til en finaleplads, siden Miami Heat slog dem i 2012.

En finaleplads er måske også at tage glæderne på forskud, men der er god grund til at være optimistisk omkring fremtiden. Luguentz Dort – eller bare Lu Dort – er en af de spillere, der for alvor har gjort sig bemærket i boblen og i slutspillet. Han har spillet det meste af sæsonen i G-League for OKC Blue og har nu flere gange vist sig som en særdeles effektiv forsvarsspiller. Han er hurtig og stærk, og i kamp syv mod Rockets formåede han at holde James Harden på 17 point. Og lader man Dort stå fri, kan han også ramme et skud: I samme kamp ramte han hele seks 3’ere og sluttede med 30 point.

De var så tæt på, og det må være en bitter følelse, men når bitterheden har lagt sig, er der ingen tvivl om, at Thunder kan gå en offseason i møde med oprejst pande og se tilbage på en mærkelig, men også lærerig sæson, hvor de forinden blev givet en 0.2% chance for overhovedet at nå slutspillet.

Om Chris Paul bliver i Oklahoma City, er der en del uvished omkring. Noget kunne tyde på, at han er på vej videre. Efter deres slutspils-exit lagde han en video på sociale medier, hvor han takker fans, ledelse og holdkammerater og forsikrer dem om, at han har skabt bånd, der vil vare evigt, men at han ikke ved, hvad der kommer til at ske nu.

Skrevet af

Har set - og selv spillet - basketball igennem 12 år. Holder med Los Angeles Lakers

Andre artikler med dette emne

Boston Celtics

NBA sæsonen er snart ved at være ovre for i år. Dermed er det blevet tid til sæsonens sidste power ranking. Der bliver fokuseret...

NBA

Victor Wembanyma var tæt på at skrive NBA-historie, da San Antonio Spurs natten til onsdag dansk tid tabte snævert til Denver Nuggets, og den...

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

NBA

Victor Wembanyama og Chet Holmgren duellerede natten til fredag, i hvad der endte i en nærmest direkte duel om årets Rookie of the year-trofæ.

NBA

Efter at sæsonens favorit blev skadet, er MVP-ræset nu igen åbent. Med en tredjedel af sæsonen tilbage er der også rigeligt tid til at...