Find os her

Ugens taber: Portland Trail Blazers

Inden slutspillet var der tale om, hvorvidt Terry Stotts burde vinde ‘Coach of The Year’. Man snakkede om de flotte resultater man havde opnået i Portland, og hvor imponerende den storslåede tredje plads i Western Conference var. Terry Stotts var et varmt navn i NBA, og folket i Oregon faldt nærmest på halen over Trail Blazers.

En uge efter er Portlands slutspilsdrømme slut, og alt der er varmt ved Terry Stotts er sædet under ham.

Man blev maltrakteret af et storspillende New Orleans Pelicans-mandskab, som fejede Trail Blazers af banen i fire kampe.

Rajon Rondo og Jrue Holiday underminerede fuldstændig Portlands stjerneduo, Damian Lillard og C.J McCollum.

Lillard især levede ikke op til forventningerne og uret slog aldrig DameTime. Han snittede 18,5 point og skød blot 35 procent fra gulvet. Dertil kan lægges 4,5 rebounds og 4,8 assists, men lige lidt hjælper det. Damian Lillard har skuffet fælt, og det tidlige exit i dette års slutspil kan resultere i, at dette var enten Lillard eller McCollums sidste kamp for Rip City.

Ugens uundgåelige: Anthony Davis’ Pelicans

Godt nok får Anthony Davis æren af denne titel, men når alt kommer til alt, har man ikke kunnet sige Davis og Pelicans uden også at nævne deres backcourt, Rajon Rondo og Jrue Holiday.

Den trio har været kilde til sejre, højdepunkter og umanerlig seværdigt basketball i en serie, hvor de var stærkt undertippet inden slutspillets start. Faktisk så undertippet, at tre ud af fire her på redaktionen havde Portland til at gå videre. Den eneste der mente, at New Orleans havde en chance, vurderede dem til at gå videre i syv kampe.

Et sikkert Portland avancement eller en lettere utopisk, snæver og overraskende New Orleans sejr, hvor alt gik op i en højere enhed. Det var de eneste tænkelige muligheder. Men det var aldrig nogensinde på tale, at Pelicans kunne sejre i fire kampe, og slet ikke på så overlegen vis som de har formået at gøre det.

New Orleans er det første mandskab, der er klar til anden runde. Dét i mod alle odds, og alt logik.

Ugens kamp: Boston Celtics – Milwaukee Bucks

Søndag aften var der kæmpe dramatik i Boston’s TD Garden. Blot et halvt sekund havde Milwaukee til at sætte udligningen ind, men meget kan nås på et halvt sekund i basketball, og det fik Brad Stevens’ Boston Celtics at mærke i deres første slutspilskamp.

Ugens historier:

  • Gregg Popovich’ kone døde onsdag nat – Ettore Messina har midlertidigt overtaget styringen
  • Jrue Holiday og Anthony Davis slår NBA-slutspilsrekord med 88 kombineret point i en enkelt kamp
  • Joel Embiid er tilbage i for Sixers
  • Ben Simmons er den blot femte rookie nogensinde til at lave en triple-double i slutspillet
  • Justise Winslow fik en bøde på $15.000 for at sabotere Embiids maske
  • Mod ugens slutning ser serierne således ud:

Kasper er redaktør for NBA på Fullcourt.dk Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Mere fra Boston Celtics