Find os her

NBA

Trail Blazers spolerede LeBron’s Lakers debut

Los Angeles Lakers kunne ikke følge med, da de åbnede sæsonen imod Portland Trail Blazers. kampen endte 128-119 til Trail Blazers.

Der var mere fokus på Los Angeles Lakers end normalt grundet LeBron James’ debutkamp, da de gæstede Portland Trail Blazers. I en underholdene kamp med et hæsblæsende tempo endte Lakers dog som de små.

Hjemmeholdet havde alverden, at bevise efter det ydmygende sweep til New Orleans Pelicans i første runde af sidste års slutspil.

Gul og lilla dominans i starten

‘Magic’ Johnson havde inden sæsonstart fortalt, at man ville få et hurtigt spillende Lakers hold at se. Indtil videre har han ret.

Lakers lagde stærkt ud i første periode med flere flotte højdepunkter. Hovedpersonen LeBron James så yderst veloplagt ud, og leverede fra start et højt niveau. Ydermere så Javale McGee rigtig god ud i begge ender af banen. Det var tydeligt, at den nytilkomne point guard Rajon Rondo fik lov til at styre tempoet sammen med LeBron. Førstnævnte endte kampen med 11 assister.

På trods af en stærk start af nærmest samtlige spillere fra det ikoniske Los Angeles hold, forsvandt Trail Blazers aldrig for alvor ud af kampbilledet.

 

Trail Blazers dominerede tre point statistik.

Efter Lakers flotte start kom Trail Blazers dog mere og mere med i kampen, og endte første halvleg med en smal føring på 65-63.

Den debutant der med garanti var talt mindst om blandt de to hold, var canadiske Nick Stauskas for Trail Blazers. Derfor var det også noget af en overraskelse, at lige netop han skulle blive en af kampens store oplevelser. Stauskas endte med overrakende 24 point heraf 15 af dem fra tre point linjen.

Generelt var effektiviteten bag tre point linjen den store forskel på de to hold. Trail Blazers endte med 13 af slagsen, hvorimod Lakers endte med syv. Den første treer fra sidstnævnte hold faldt først i tredje periode, da Josh Hart ramte fra downtown.

Dermed kan man konkludere, at en af de på forhånd mest omtalte svagheder i Lakers spil allerede fra første kamp blev dokumenteret.

Fulgtes ad det meste af kampen

Stort set resten af kampen forløb tæt med skiftevis føringer blandt de to hold, i noget der mindede om slutspils- stemning.

I et fortsat højt tempo skiftedes begge hold til, at score. Samtidig var der et stort antal blokerede skud. Blandt andet leverede Zach Collins hele seks blokeringer.

I midten af fjerde periode viste Trail Blazers, at de fortsat skal tages seriøst, og skruede op for tempoet. Derfra begyndte Lakers, at halte efter, og det blev her mere klart, hvem vinderen ville blive.

Damian Lillard vågnede for alvor op, og endte med 28 point. CJ McCollum bidrog med 21 point.

Skidt debuthistorik for LeBron

At LeBron James ikke vandt i sin debutkamp, er faktisk ikke nogen nyhed. tværtimod.

I alle sine fire debutkampe i karrieren har han forladt banen som taber, så derfor er der ikke grund til den store panik i Los Angeles.

Selvom det endte med endnu et debut nederlag til ‘King’ James, var det bestemt en godkendt debut på det personlige plan.

Mere fra LA Lakers