fbpx
Find os her

NBA

Toronto Raptors er videre til Eastern Conference Finals

Syvende og afgørende kamp i serien mellem Toronto Raptors og Philadelphia 76’ers endte 92-90. Det betyder at, Toronto Raptors skal møde Milwaukee Bucks i Eastern Conference Finals.

FOTO: Adam Bailey, Flickr.com

Både Toronto Raptors og Philadelphia 76’ers har byttet sig til spillere, for at vinde mesterskabet i år. Toronto fik fingerne i Kawhi Leonard. 76’ers har fået fat på Tobias Harris og Jimmy Butler. Kamp syv blev endestation for 76’ers efter et brag af en afslutning.

Kawhi Leonard er en af ligaens absolutte bedste spillere. Det viste han for alvor i nattens kamp. Han tog over, da Toronto havde brug for ham. Han var banens bedste spiller gennem hele kampen. Det var en Kawhi der ikke var bange for at skyde. Det blev til hele 39 skud.

De 39 skud udmundede sig i 41 point. Skud nummer 39 var dog uden tvivl de vigtigste. Med 4,2 sekunder tilbage scorer Jimmy Butler til stillingen 90-90. Det gav derfor Kawhi chancen for at blive den store helt. Med et skud i det allersidste sekund, sikrer han Toronto sejren.

Philadelphia fulgte med Toronto hele vejen, indtil de døende sekunder. Philadelphia manglede bare de sidste marginaler for at vinde kampen. Holdet spillede velbalanceret og fik fordelt den offensive last mellem sig. Dog manglede Embiid noget aggression for at kunne afgøre kampen.

Serien mellem de to mandskaber har været underholdende fra kamp et. At serien ender med et skud i det sidste sekund, viser hvor tæt en serie der har været. Selvom holdene har haft nogle store sejre, har serien altid virket tæt. Spillerne fra 76’ers fortjener stor ros for den sæson de har spillet.

Første kamp i Eastern Conference Finals, spilles natten til torsdag. Serien står mellem Milwaukee Bucks og Toronto Raptors.

Nyt NBA-gear? Tjek - NordicBasketball.com ud her.

Mere fra NBA